Behov for en ny uddannelsestænkning?


Vodpod videos no longer available.
Du kan se mere fra Sir Ken Robinson på: http://sirkenrobinson.com/skr/

25 thoughts on “Behov for en ny uddannelsestænkning?

  1. Hilmar Laursen Post author

    Jeg er selv helt vild med animationen, og synes virkelig den peger på, at der er brug for, at vi tænker anderledes om uddannelse? Men hvad mener du?
    Jeg så den sammen med min datter, der går i 9.klasse. Da hun så kurven, der viser at børnene mister deres evne til at tænke divergent, sagde hun: “Det er jo mig far. Jeg var så kreativ, da jeg var lille. Nu sidder jeg bare og “stener””.

    Svar
    1. Lene Borg

      Da jeg havde en 2. og en 8. klasse til dansk samtidig, opdagede jeg lige netop det; at de store sad og stenede, mens de små kastede sig over arbejdet som en flok flittige myrer. Hvad er det, der går galt, og hvordan kan vi rette op på det?

      Svar
  2. Hilmar Laursen Post author

    Carl Otto Scharmer, der har lavet teori U, mener, vi skal prøve at tænke ud fra den fremtid, der er ved at opstå. ”Da jeg var formand for bestyrelsen på en ny skole, forestillede jeg mig sommetider, at der sad nogle usynlige børn ved bordet. Jeg arbejdede for disse børn, som endnu ikke var født og ikke var der endnu.” Teori U. s. 195. Scharmer.

    Et genialt billede på, hvordan vi kan prøve at komme vores OPGAVE lidt nærmere. Tror jeg vil prøve med det billede i undervisningen i pædagogik. (Pssyyyy, der sidder nogle (usynlige) børn i klassen, der er ikke født endnu, men skal gå i den skole, som vi udformer.)

    Svar
  3. Lene Borg

    Når eleverne siger til mig, om jeg ikke bare kan sige, hvad svaret er, og at det er pisseirriterende, at der er flere fortolkningsmuligheder, hvad enten det drejer sig om historiske årsagssammenhænge eller dansk tekstlæsning, så tænker jeg, at der er noget galt med den undervisning vi har udsat dem for indtil videre! Vi praler af at have en folkeskole, der lærer eleverne at tænke selv – men har vi det? At tænke divergent magter alle mine elever i hvert fald ikke… Og jeg synes det er svært at lære dem det, når vi har en regering, der så gerne vil bestemme ned til mindste detalje, hvad det er min undervisning skal indeholde. Når læreren ikke kan begrunde over for sine elever, hvad meningen er med det, de skal arbejde med, så må der da være noget galt!?

    Svar
  4. Philip Blom

    Super animation, han får kastet nogle gode argumenter op i luften. En ting er selvfølgelig børns kreativitet, og hvordan vi får udnyttet og bevaret den til deres fremtidige liv og uddannelse. Men hvordan ruster vi os til den globalisering som bliver mere og mere. Vi bør turde være foregangsland. Når Lars Løkke mener at vi skal være i top5 mht uddannelsessystem, kræver det nytænkning. Jeg har stadig ikke hørt om skoler som har samordnede klasser til efter 3. klasse. Alle virker meget begejstrede for samordnet indskoling. Hvorfor så ikke prøve det op til 9. klasse. Mit bud er, at det vil have en gavnlig effekt på alle såkaldte diagnosticerede bogstavbørn. Og når omkostningerne til special området eksploderer, er der jo noget som tyder på at vi gør et eller andet forkert. Samtidig falder budgetterne til børneområdet.
    Lad os vende skuden, og prøve nogle nye tiltag

    Svar
  5. Jesper Ihler-Byskov

    Det var da helt fantastisk tegnet. Er ret imponeret.
    Og så var det jo ikke en hovedløs forklaring til nogle tilfældige krusserduller. Det var virkeligt spændende – er målløs🙂

    Det er værd at bide mærke i – hvis det passer – at børn der får diagnosticeret ADHD er steget med at der er kommet standardiserede tests.
    Desuden er det værd at bide mærke i hans forklaring omkring den “kedelige” undervisning, som af nogen godt kan påklistres den almindelige danskers opfattelse af den danske folkeskole.

    Og alene ud fra de to oplysninger, er der jo baggrund for at tænke i nye baner og revurdere sin egen tilgang til eleverne og undervisningsmetoder.
    Der er med garanti meget mere der kan ændres/kontrolleres, men det kommer andre vel med idéer til🙂

    Svar
  6. Klaus Asbæk

    En fantastisk animation, der levende beskriver, hvad der ofte bliver sagt, og som os med børn sagtens kan finde sammenligning i.
    Nu synes jeg jo at den udemærker sig med meget mere end blot tabet af divergensevnen med alderen og uddannelsen, og jeg fandt især delen omkring ADHD var spot on. Lidt skræmmende, hvordan man medicinerer en svag variant af hjernens måde at opfatte og bearbejde på. Det er tidens hvide snit – desværre
    Noget jeg var utrolig imponeret over, var tegnerens formidable hastighed LOL

    Lad os få flere af disse tankevækkende og inspirerende indslag og se om de kan implementeres i vores kommende hverdag.

    Svar
  7. Charlotte Høgh

    Hold da op en god animation ! Ja…. man kan blive helt bange for at vi medicinerer de børn, som på en eller anden måde ikke passer ind i vores uddannelssystem, istedet for at tilpasse systemet til børnene. Det er jo rigtig, at vi har en masse børn som allerede fra de er 2-3 år leger rundt med computere, nintendo og wii. Disse børn kommer i skole og kommer på en til at kede sig totalt fordi der sker for lidt. Hvor er alle tiltagene henne, der kunne gøre skolen til en interessant legeplads, der ville gøre børnene vågne og motiverede??
    Det er tydeligt for mig, at mine børn går gladere til arbejdet når der på skolerne afholdes temadage om forskellige emner, hvor der arbejdes i grupper på tværs af klasserne. Men for det meste er arbejdsformen jo klasse/tavleundervisning.😦
    Og det er skræmmende hvor lidt min pige i 4. klasse har brugt en computer(udover herhjemme) højst sansynligt hendes arbejdsredskab nr. 1 når hun engang skal ud på arbejdsmarkedet.! TANKEVÆKKENDE

    Svar
    1. Hilmar Laursen Post author

      Jeg er faktisk lige kommet med i et projekt, hvor jeg skal evaluere og skrive rapport:
      Den Intelligente Skole
      Lemvig og fire andre kommuner har sat sig for at undersøge, om undervisningen i Folkeskolen kan foregå på en anderledes måde. Eleverne skal i højere grad undervises via den bærbare computer.

      Det er et it-projekt, der – hvis ideerne ellers bliver ført ud i livet – indebærer, at samtlige elever fra børnehaveklasse til 10. klasse skal have deres egen bærbare computer.

      Egen bærbar computer
      Det vil i sig selv være en forandring i forhold til den skoledag, som eleverne kender i dag. Men den største forandring vil være dét, som eleverne vil kunne finde på deres computer. De vil nemlig i en vis udstrækning kunne blive undervist via computeren eller støttet af computeren.

      Mere konkret handler første del af projektet om, at en innovationsgruppe bestående af 40 lærere og et IT-firma, skal forsøge at udvikle IT software, hvor mål og indhold kan differentieres i forhold til den enkelte elevs behov (6.klasse). Det kører frem til sommer, hvor der så skal rapporteres. Hvis forsøget giver gode resultater udløser det 24 mil. til fortsat udvikling og implementering. Det kommer I nok til at høre mere om, tror jeg.

      Svar
      1. Charlotte Høgh

        Spændende med det IT-projekt, men jeg går ikke ud fra at min fattige kommune er med i det desværre😦
        Børnene er jo i mange tilfælde superbrugere allerede før de kommer i skole, og har mange gange en anden tilgang til tingene. Det bliver spændende at høre mere,:-)

  8. Nanna Holmgaard Andersen

    Jeg havde den anden dag en oplevelse, der måske kan sætte lidt hverdagsperspektiv på dette emne. En gruppe elever gennemgik en sanse-test på smartboard. En af opgaverne gik ud på at opdage, hvilken ting der manglede på to næsten identiske billeder, der blev vist i hurtige skift. Ideen var, at man ikke skulle få øje den ændrede ting, fordi den var en del af baggrunden. Det skulle demonstrere, hvordan vi lærer at fokusere på det vigtigste. En pige med svær ADHD spottede tingen på få sekunder. Spørgsmålet er, om det er en styrke eller en svaghed, at have ‘for bredt’ fokus? Tænker man i ressourcer, kunne hun måske få en femtid som detektiv eller andet, der kræver overblik. Tænker man i nationale test og økonomi, bliver det svært at passe hende ind.

    Måske skal vi kun notere elevernes stærke sider, når vi evaluerer? Lad dem til eksamen vælge frit mellem opgaver af forskellig art. Lad dem bruge alle midler for at løse opgaven. Flid, fedt og al snyd, der ikke direkte skader andre. Så vil de blive trænet i at vælge en levevej, de vil klare sig bedst i, og de vil trænes i at bruge alle muligheder.

    En lille note om ADHD. Medicinen er stimulerende og ikke bedøvende. Men den synlig effekt er ro, fordi medicinen antageligt gør det, uroen skulle have gjort for hjernen. Men hvis vi nu ikke stillede så mange krav til de her børn, behøvede de måske slet ikke slås mod deres egen hjerne.

    Svar
  9. Tine Enevoldsen

    Imponerende animation. Tankevækkende. Fik mange overvejelser om undervisning på tværs af årgangene. Vi har i efteråret haft matematikemneuge, hvor skolens elever var på posteløb i hold på tværs af 0. – 8. kl. Det var meget slående, hvordan de yngste elevers energi og begejstring på virkede de ældste til at være deltagende,yde og forklare.
    Evalueringdebatten er meget spændende, denne animation må sætte skub i nye ideer til evalueringsmetoder.

    Svar
  10. Kurt Bertelsen Christensen

    Nu har jeg set foredraget flere gange, det er forførende. Men sammen med et TED http://www.ted.com foredrag, bliver det mere logisk. I alle sådanne store tanker, som også Berliner foredraget (uge 39), er det vigtigste, efter min mening, at man forsøger at holde jordforbindelsen. Berliner skal med for at balancere de angelsaksiske tilgange.

    Sir Robinson er voldsomt forførende, men tager vi ham for pålydende siger han kort fortalt, at “gymnasiet ikke begynder i børnehaven” og den påstand kan jeg uden de store problemer i dag trække op til grundskolen (Folkeskolen). Altså gymnasiet begynder ikke i folkeskolen, af den simple grund ikke alle skal i gymnasiet.

    Robinson understreger igen og igen, at vi i ethvert samfund har brug for alle talenter. Så når drengen i skolen i Thyborøn sidder og kikker ud af vinduet, så er det ikke fordi han sover i timen, men fordi han drømmer om havet og sit fiskeri. Og så er det vi ikke må “træde på de drømme” siger Robinson.

    Tænker vi det igennem så er det ikke reformer vi har brug for, men med Robinsons ord “revolutioner”.

    Det første jeg tænker på bliver “mål og midler” og jeg tænker grundskolen selv, før læring. Folkeskolen er et middel til læring, men hvad er så det vigtigste middel for læring? Jeg mener det er tryghed og trivsel. Fremtidens grundskole undervisning må derfor bygges på tryghed og trivsel. Tryghed og trivsel bliver derved et mål for skolen og derfra et middel til læring.

    Men uanset hvilket perspektiv jeg forsøger at se den danske folkeskole, så er der en verden til forskel på det, Berliner og Robinson fortæller os, og den verden vi skal ud og praktisere i. Der er en verden til forskel. Og så er spørgsmålet vel – kan vi overhovedet tillade os den luksus, at lytte til de to herrer? Og hvis – hvad kan vi bruge det til i vores verden, som nu på onsdag stilles overfor regeringens nye forslag til reformer i og af Folkeskolen?

    Det synes jeg er en meget stor udfordring.

    Svar
    1. Eva Berg

      En tænkt dag i skolen – for en pige i mellemskolen
      Efter en times svømning sidder Susanne og jeg i skolecafeen og nyder vore grøntsags juice og vores rugbrødsklemmer med ost. Klokken er 8.30. Spændt tænder jeg min bærbare pc, taster min kode og frem kommer dagens tilbud.
      Jeg tjener point op ved at deltage i lektionerne. I tysk er jeg f.eks. forpligtet til, at optjene min. 100 point i løbet af et skoleår. I alle obligatoriske fag, kan jeg tage standpunktstest, som viser min fremgang score.
      Når jeg logger ind på ”min side” kan jeg se en oversigt over mine point og mine score. Det hjælper mig til, at prioritere, hvor jeg skal lægge en ekstra indsats. – Men de fleste dage, vælger jeg emner af lyst .
      Jeg har ingen lektier, men forpligter mig nogle gange til at forberede mig, f.eks. har jeg nogle replikker, som jeg skal øve, fordi vi skal fremføre et skuespil til forældreaftenen i januar.
      Jeg samler point, når jeg laver interaktive øvelser i tysk derhjemme. På den måde får jeg mere tid til, at vælge andre ting. Nogle gange tager jeg bare tidligt fri, fordi vejret er godt og så cykler jeg en tur til vandet.
      Dagens tilbud til dig:
      9-10.45 Emne: Den franske revolution Lok21: Animationsværksted
      Lok.22: Tekstværkstedet
      Lok. 23: Drama og teknik

      11-12.30 Emne: økonomi Lok. D12 Privat budget
      Lok. D17 Rejseplanlægning, -budget
      Lok. 19 Det grønne regnskab

      12.30-13 Frokost – Hjerteglad mad- 8. årgang laver mad i denne uge

      13.45 Praktiske fag Fag.1: Træværksted
      Fag.2: Design og smykkeværksted
      Fag.3. Metal og knallertværksted

      14-15 Engelsk S14: Stand up talk
      S.15: sproglab. og standpunktstest
      M. 4: Beatels vi spiller, synger og tolker tekster.

      På “min side” kan jeg også komme med forslag til noget, som jeg gerne vil arbejde med. Der er mange af mine forslag, som er blevet til noget.

      Svar
  11. Rebecca Selmer

    Utrolig interessant animation, er virkelig imponeret over den🙂 Og så havde den jo et vigtigt budskab…

    Der må jo findes en måde hvorpå skolen kan fastholde den begejstring de yngste elever udviser for arbejdet i skolen, men om det er gennem en ny måde at inddele klasserne på, flere udendørs aktiviteter, mere gruppe arbejde eller noget helt andet, ved jeg ikke…

    Svar
  12. Hilmar Laursen Post author

    Tak for de mange kommentarer – håber der kommer flere endnu evt. blot i form af livstegn. Et stort problem i e-læring er ofte at for få blander sig, og derfor er det skønt at se, at det ser ud til, at der kommer lidt mere liv, når vi er flere der kan bidrage.

    Og så er det nogle gode bidrag, der alle bidrager med relevante overvejelser og spørgsmål, synes jeg.
    Jeg har en idé om, at et af de næste studieprodukter i pædagogik fint kunne være en blog, så I selv kan prøve at gøre erfaringer med det.

    Svar
    1. Rikke Mau

      Fantastisk animation. Den sætter virkelig tankerne i gang omkring mine udfordringer som kommende lærer, om skolen som vi kender den i dag og hvordan vi kan være med til at præge den, så lærerne kan give eleverne den bedst mulige uddannelse.
      Jeg har en meget tæt på mig som har været ked af folkeskolen fra den dag han startede og til han forlod den ti år senere, da den på ingen måde passede til ham og hans måde at lære på. Det har vi ofte talt om og det tror jeg er med til at skærpe mit fokus herpå.
      Spændende projekt med Den Intelligente Skole du skal deltage i Hilmer. Det kommer vi forhåbentlig til at høre mere om..

      Svar
  13. Christina Madsen

    Rigtig god anamation. Sætter hovedet på sømmet efter at have været i praktik bla. i en centerklasse, hvor ADHD børn strømmer til år efter år. 5,6 % af vores børn bliver undervist i sådanne tilbud, hvor det i Finland kun er 1,4% tankevækkende! Netop som animationen viser må det være tid til at se undervisning på en anden måde.
    Har selv mit barn på en Lilleskole der er fremme i skoene rent undervisningsmæssigt. En stor del af året er delt i emneuger hvor klasserne er splittet. De bliver derved undervist på niveau og ikke på alder. Nogle uger er de endvidere delt på to hold der dyster om at få lært mest. Alle store som små er engageret i undervisningen, det er herligt at opleve.

    Svar
  14. Henriette Bollerup Refstrup

    Tankevækkende animation. Vi har alle set syn for sagen i praktikken, hvordan eleverne med alderen bliver apatiske.
    Der skal klar nytænkning til, hvorfor pasificere, når vi kan levende gøre?
    Animatoren siger vi skal modsatte vej, og ja….. eleveren skal ikke lære for en tests skyld, og skolens gode rygte. Eleverne skal lære af lyst til at forstå verden og sig selv, og andre.
    Det er klart at politikerne tænker økonomi i krisetid, kan vi ændre deres synspunkt i hvordan skolen grundlæggende skal opbygges og hvordan elever lærer bedst, tror jeg vi når lidt længere. Dog er hindringen den nuværende folkeskolelov, og det kommende folkeskoleudspil der vil pege endnu mere i retning at test og kontrol (tror jeg). HJÆLP, vi skal tænke udenfor kassen, lad os prøve…

    Svar
  15. Katrine Steinicke Vistesen

    jeg synes tanken om at vores skolesystem faktisk er håbløst forældet i nutidens verden er ret interessant…
    I dag kræver det jo en del boglig viden at få en praktisk uddannelse… og hvordan den boglige viden så proppes ind i hovederne på de mere “praktisk begavede” elever, så de ligefrem også lærer noget af det og får noget fedt ud af det, er jo yderst interessant. Jeg aner ikke noget om hvordan… jeg er jo “bare” en sølle 1. års studerende, men i mine øjne er det klart at det nok er en form for opgør med den skole vi kender nu, som netop baserer sig på at hvis man arbejder hårdt og gør det godt og får en uddannelse… så er man sikret et job og dermed et formål i livet, der skal gøres op med…
    Jo mere uddannelse jo sikrere er man på “succes” (altså hvis man måler succes som karriere) … og hvordan sikrer vi os så at alle elever, bogligt, som praktisk begavede… og med diverse diagnoser osv lærer så meget som muligt og ikke dør af kedsomhed i mellemtiden ?

    Svar
  16. Hilmar Laursen Post author

    http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Videnssamfundets_skole.htm

    Videnssamfundets skole
    Vi har brug for en ny folkeskole, for vi lever i en ny tid. Den nuværende folkeskole er et produkt af industrisamfundets, hvor struktur, regler og retninger kom før mennesket.

    Men i takt med den teknologiske udvikling, den øgede globalisering og det internetbaserede netværkssamfunds gennembrud, er det nødvendig at gentænke folkeskolen, hvor fokus skal flyttes til kreativitet, dialog og bæredygtighed.
    Professor, Ph.D. på Institut for Organisations- og Ledelsesteori, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt fortæller om et skolesystem i sammenbrud, som et resultat af alt for mange lappeløsninger.
    Børn dropper ud af skolen, og andre må medicineres for at kunne sidde stille i den undervisningssituation, der tilhører en anden tid.

    Hildebrandt mener, at en revolution er på vej, og at det ikke varer længe, før kommunerne tager teten og udvikler en skole, der er baseret på kompleksitet, vidensdeling og samarbejde; grundvilkårene i det nye videnssamfund.

    Svar
  17. Rasmus O. Andersen

    Livstegn fra en netstuderende…

    Fantastisk animation.

    I forhold til ADHD diskussionen er jeg sgu lidt delt; klart at man kan se eksplosionen i ADHD tilfælde, som et tegn på at skolen ikke magter at fastholde/fange disse drenge (eller drenge i det hele taget ;-)). I mit daglige arbejde på en specialskolen med en del knægte med diagnosen ADHD, ser jeg nu også hvor stor en hjælp netop medicinen er. I mange tilfælde slipper drengene for en masse nederlag via den ro Retalinen giver.

    Men der er slet ingen tvivl om at man mange steder i den vestlige verden forsøger at imødekomme pædagogiske udfordringer med medicin.

    En medicin som er et amfetaminprodukt, der iøvrigt kan kickstarte en glimrende karrierer som junkie.

    Det mest skræmmende ved hele den nuværende diskussion i medierne er det ophøjet dogme som OECD og PISA bliver gjort til. Uhyggeligt at man i en sen-moderne tidsalder, hvor de fleste store sandheder bliver trådt på dagligt, kan acceptere at et politiske projekt som OECD totalt sætter præmisserne for uddannelsespolitiken.

    rap

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s