Hvad er det vigtigste?


Kommer netop fra et foredrag med Svend Erik Nordenbo fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Der kommer flere og flere undersøgelser, der peger på forskellige forhold, som vi som praktikere nok bør lade os inspirere af i et eller andet omfang. (Se under siden Forskning her på bloggen) Selvom de netop ved Dansk Clearinghouse og andre steder forsøger at reducere kompleksiteten, så bliver det hurtigt uoverskueligt, og derfor vil jeg forsøge at pege på det væsentligste, så jeg ikke taber det af syne.

Som jeg ser det, så er det vigtigste i forhold til al læring og dannelse relationen mellem eleverne og indholdet. Det er måden, som vi arbejder med indholdet på, og indholdets dannelsemuligheder, eksemplariske værdi m.v., der er den mest afgørende faktor. Dialogen mellem indholdet og elevernes forforståelse. Det betyder ikke, at andre forhold ikke er vigtige, men de fleste af dem handler om det, når kommer til stykket. Måske derfor ikke overraskende at den autentiske lærer kan flytte opmærksomheden til elevernes arbejde med indholdet, som Per Fibæk fremhævede i sin undersøgelse. (http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=16912)

Klasserumsledelse handler bl.a. om, at vi bruger tiden på arbejdet med indholdet og andre rammer om arbejdet med indholdet. Relationskompetence handler om tryghed, respekt, anerkendelse osv., der er forudsætninger for elevernes arbejde med indholdet.  Evaluering og test, der har effekt i forhold til elevernes læring, handler om, at det giver feedback til læreren, således hun kan støtte eleverne i deres arbejde med indholdet. Didaktisk kompetence handler om, at gøre det muligt for eleverne at komme til at arbejde med indholdet. Det hjælper med undervisningsdifferenting, fordi eleverne har brug for at arbejde med indholdet på forskellige måder. (Se video om undervisningsdifferentiering på bloggen under Video). Hilbert Meiers 10 kendetegn på god undervisning handler i høj grad om indholdet i relation til eleverne osv. osv. osv. Jeg synes, meget kan reduceres til elevens arbejde med indholdet. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke kan lære noget af de andre aspekter, som tilsyneladende har virkning i forhold til elevernes læring og dannelse.

Inden for forskning i læreruddannelse er jeg meget inspireret af Linda Darling-Hammond. Du kan se mere om, hvad jeg mener, vi bør vide noget om her: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/forskning/hvad-skal-i-vide-noget-om/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s