Behovet for anerkendelse. Axel Honneth


AXEL HONNETH – BEHOVET OG KAMPEN FOR ANERKENDELSE.

Citaterne her er fra bogen Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2006.

Mennesket har brug for anerkendelse for at blive fuldt udviklet. ”Menneskelige subjekter opnår nemlig kun et intakt selvforhold i kraft af at se sig selv bekræftet eller anerkendt på grund af værdien af bestemte egenskaber og rettigheder…”

Anerkendelse sker indenfor tre sfærer. A)privatsfæren (familien og venskabet); b)den retslige sfære; og c) den solidariske sfære som dækker kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber.

1.        Kærligheden udløser forudsætninger for subjektets fundamentale selvtillid.

2.        Den almene agtelse, der er givet i form af rettigheder udløser selvagtelse som borger.

3.        Fælles værdier og normer udløser selvværdsættelsen.S.15, Behovet for anerkendelse.

Anerkendelse inden for de tre sfærer følges af tre former for forhold til sig selv (praktiske selvforhold).

A)        …m.h.t. det første trin i et praktisk selvforhold bliver den enkelte anerkendt som et individ, hvis trang og ønsker er af enestående værdi for en anden person…denne typer anerkendelse har karakter af en følelsesbetonet kontakt…”omsorg” eller ”kærlighed”…

B)         …mht det andet trin i dets praktiske selvforhold, så bliver den enkelte anerkendt som en person, der besidder den samme moralske tilregnelighed som alle andre mennesker…har karakter af en universel ligebehandling…

C)        …m.h.t. det tredje trin i dets praktiske selvforhold, så bliver den enkelte endelig anerkendt som en person, hvis evner er af grundlæggende værdi for et konkret fællesskab…”solidaritet” …den betingede… omsorg for andres velfærd m.h.p. vores fælles mål.”

Honneth, Behovet for anerkendelse, s. 92 f.

SAMMENHÆNGEN MELLEM MORAL OG ANERKENDELSE

”Når der i dag…knyttes an til begrebet om ”anerkendelse” med det formål at udarbejde en opfattelse af moralen, så er udgangspunktet mest en analyse af moralske krænkelser…(s. 83 f.)

”De moralske krænkelsers egenart består i høj grad fratagelsen eller i nægtelsen af anerkendelse.” s.85

Moralske krænkelser….

a)        At berøve ”en person den sikkerhed at kunne råde over sit fysiske velfærd.”  beskadiger ”tilliden til den værdi, som ens egen trang nyder i alle andres øjne.” (Eksempler: fysisk mishandling, tortur, voldtægt)

b)        At ”foragte personernes moralske tilregnelighed”   beskadigelse af den selvagtelse, som vi opnår ved, at andre personer anerkender værdien af den måde, vi udformer domme på.” s.88 (Eksempler: fra vildledning, bedrag til retlig diskriminering)

c)        At nægte personer anerkendelse for deres evner  beskadigelse af ”følelsen af at have social betydning inden for et konkret fællesskab.” s. 89 (Eksempler: Fra at hilse til at stigmatisere)

”Hvis det er rigtigt, at de moralske krænkelsers kerne består i nægtelsen af anerkendelse, så er den formodning omvendt nærliggende, at moralske holdninger har noget at gøre med udøvelsen af anerkendelse.” s. 89.

ANERKENDELSENS ERKENDELSESTEORI

Anerkendelse og erkendelse hænger tæt sammen. Hvis ikke man bliver set, så bliver man ifølge Honneth usynlig

Det er imidlertid ikke nok blot at se – registrere den anden: ”Anerkendelse er faktisk ikke den ekspressive bekendtgørelse af den kognitive identifikation af et menneske, men udtryk for en vurderende erfaring, hvori personens værdi er givet ”direkte”:” s. 116.

”I det anerkendende subjekt fuldbyrdes der en decentrering, fordi det indrømmer et andet subjekt en værdi, som en kilde til legitime fordringer, der skader ens egenkærlighed. ”Bekræftelsen”… vil altså sige, at man udstyrer adressaten med den moralske autoritet til at råde over ens egen person, for så vidt som man selv anser sig som forpligtet til at udføre eller undlade bestemte typer handlinger…..” s.112

”I anerkendelsens ekspressive kropshandlinger kommer det frem, at et subjekt faktisk allerede har fuldbyrdet en begrænsning af sit egocentriske perspektiv, med det formål at være retfærdig over for den anden persons værd som et intelligibibelt væsen ( antagelsen om at mennesket må fuldbyrde sit liv i kraft af en rationel selvbestemmelse).” Min parentes.  s.114

3 thoughts on “Behovet for anerkendelse. Axel Honneth

  1. Hilmar Laursen Post author

    Flere vigtige citater: “Anerkendelsen af en person kommer kun i stand ved hjælp af medier, der ifølge deres symbiotiske struktur er dannet efter hine kropslige udtryksmåder, hvormed mennesket indbyrdes bekræfter deres sociale anseelse. Denne anerkendelsen visen tilbage til udtryksmåderne skyldes, at kun sådanne kropslige udtryk formår offentligt at artikulere det bifald, som i kraft af deres tilføjelse udgør forskellen mellem erkendelse og anerkendelse. Kun den, der ser sig selv taget positivt til efterretning i spejlet af den ovenståendes ekspressive adfærdsmåder, er på en elementær måde klar over, at han eller hun er socialt anerkendt.” Honneth 2006, s. 109
    Og videre “Naturligvis udgør de ekspressive kropslige udtryk, hvorigennem de menneskelige subjekter gensidigt ytrer anerkendelsen, på sin side allerede en form for adfærd. Idet vi smiler til en anden person….tager vi stilling til personen og udfører for så vidt en handling. På den anden side indeholder denne ekspressive adfærd også en henvisning til en mangfoldighed af andre handlinger, fordi den i symbolsk forkortet form signalerer, hvilke typer af ledsagende handlinger aktøren er beredt til….Ekspressive kropsudtryk og gebærder er derfor handlinger, der for så vidt har karakter af metahandling, eftersom de symbolsk signalerer den slags opførsel, som adressaten legitimt har lov til at forvente…..
    I et kærligt smil artikuleres der en motivmæssig villighed til omsorgshandlinger, mens den respektfulde hilsen snarere udtrykker den negative villighed til at give afkald på alle blot strategiske handlinger. Dermed er vi i stand til at skabe en forbindelse til det kantianske begreb “agtelse”, som bringer os tættere på den moralske kerne i anerkendelsen” s. 110 f. Kant siger om agtelsen at den må være “forestillingen om en værdi”, “som modvirker min egenkærlighed.” Honneth samler denne pointe op således: “I det anerkendende subjekt fuldbyrdes der en decentrering, fordi det indrømmer et andet subjekt en værdi, som er en kilde til legitime fordringer, der skader ens egenkærlighed. “Bekræftelsen” eller “anbefalingen” vil altså sige, at man udstyrer adressaten med den moralske autoritet til at råde over ens egen person, for så vidt som man selv anser sig som forpligtet til at udføre eller undlade bestemte typer handlinger. Denne formulering bør ganske vist heller ikke skjule, at det at opfatte sig selv som forpligtet tillige udgør en form for frivillig motivering: Idet jeg anerkender en anden og i grunden indrømmer ham en moralsk autoritet over mig selv, bliver jeg allerede samtidigt motiveret til i fremtiden at behandle ham i overensstemmelse med hans værdi.” s. 112.

    Anerkendelse handler således ikke blot om, at se andres egenskaber, værdsætte deres bidrag til det sociale fællesskab og håndhæve deres rettigheder. De viser en “motivmæssig beredvillighed til at begrænse sig til velvillige handlinger overfor andre”, og dermed begrænse sin egen egocentrisme og vise den anden person værdi som “intelligibelt væsen”. Min (lærerens) begrænsning og velvillige handling (anerkendelsen), giver dig (eleven) mulighed for at se (erkende) dig selv, som et menneske med værdi, moralsk tilregnelighed, og væsentlig bidragyder til det sociale fællesskab.

    “….det første smil, hvormed småbarnet efter få måneder reagerer på identifikationspersonens ansigtsudtryk, markerer det øjeblik, hvor det for første gang går op for det, at denne verden har værdifulde egenskaber.” (The everlasting smile) s. 115

    “Anerkendelsen er faktisk ikke den ekspressive bekendtgørelse af den kognitive identifikation af et menneske, men udtryk for en vurderende erfaring, hvori personens værdi er givet “direkte””. s. 116

    “Anerkendelsens forrang er i vores sociale livsform udtryk for disse kropsudtryks og gebærders fremtrædende rolle, hvormed vi almindeligvis bekendtgør for hinanden vores motivmæssige beredvillighed til at orientere vores handlen efter de andres moralske autoritet. For så vidt er den sociale usynlighed, som hovedpersonen i Ralph Ellisons roman (Invisible Man) lider under, resultatet af en deformation af denne menneskelige erfaringsevne, som anerkendelsen er bundet til – eller som forfatteren siger, “et problem vedrørende bygningen af deres indre øjne, men hvilke de betragter virkeligheden gennem deres fysiske øjne.” s. 117.

    (PALS og de røde børn? Social udstødelse! Ros handler om at tilpasse barnet til mine mål).

    NB. “Jo mere de etiske målforestillinger er åbne forskellige værdier og deres hierarkiske forordning er veget for en horisontal konkurrence, desto stærkere vil den sociale værdsættelse få et individualiserende træk og kunne skabe symmetriske relationer.” s. 147.

    “Solidaritet er derfor under disse betingelser (Posttraditionelle samfund) bundet til forudsætningen om sociale relationer bestående i en symmetrisk værdsættelse mellem individualiserede (og autonome) subjekter. At værdsætte hinanden symmetrisk vil i den forstand sige, at man gensidigt betragter hinanden i lyset af værdier, som lader til enhver tid værende andens evner og egenskaber fremstå som betydningsfulde for den fælles praksis….”solidariske” fordi, fordi de ikke kun vækker en passiv tolerance over for, men en følelsesmæssig deltagelse i den anden persons individuelle særegenhed. For kun i den udstrækning, at jeg aktivt drager omsorg for, at han eller hun formår at udfolde sine for mig fremmede egenskaber, kan vores fælles mål realiseres.” s. 151.

    Svar
  2. Hilmar Laursen Post author

    Frihedens patologier!
    “Men i et samfund, hvor den romantiske individualisme er blevet det almindelige projekt, og den moralske tvang dermed er blevet nedbrudt i stor udstrækning, antager den psykiske utilstrækkelighed igen en ny form, som Ehrenberg forsøger at forstå som “trætheden ved at være sig selv” eller som depression. Med hans egne ord hedder det, at det at befri sig selv, altså emancipationen fra den moralske tvang, gør én “nervøs”, mens tendensen til depression ledsager overgangen til den romantiske individualisme, dvs. den idé, at man forstår sig selv som den ubundne kilde til sin egen frihed. Friheden til selv at definere sin egen identitet bliver til en “lidelse under ubestemtheden”, hvis symptom er depressionen. I psykoanalysen er disse epistemologiske forskydninger udtryk for det tiltagende borderlinefænomen: dvs. en indre spaltning, som ikke længere fører til konflikt med moralske normer.” s. 134

    Svar
  3. Hilmar Dyrborg Laursen Post author

    I bogen Relationspsykologi i praksis Dafolo 2013 forsøger forfatterne at præsentere “en klar, konkret og praksisrettet definition på anerkendelse, der afgrænser sig fra alle de forvirrende betydninger, der ellers ligger i ordet. Den anerkendende tilgang hviler på tilstedeværelsen af tre interpersonelle dimensioner….den anerkendene tilgang adskiller sig …en metode til regulering af børns adfærd. Den form for anerkendelse, der præsenteres her, er netop karakteriseret ved ikke at have til formål at tilpasse og forandre. Tværtimod handler det om at se individet og samtidig være til stede som et andet individ, der fungerer som et levende indentificerings- og sammenligningsgrundlag for, at begge parter hele tiden opdager mere om sig selv og om egne grænser. Mens den ovenfor beskrevne anerkendelse giver oplevelse, der lærer individet:”Sådan bør jeg være”, tilstræber vores anerkendende tilgang at give individet relationelle oplevelser, der lærer det: “Sådan er jeg i forhold til andre.” Det anerkendende møde karakteriseres ved tilstedeværelsen af følgende tre interpersonelle dimensioner:
    1) Selvafgrænsning
    2) Oplevelsen af retten til at være sig selv
    3) Tilkendegivelsen af begge perspektiver.”
    (Relationspsykologi i praksis. Rønsholt m.fl. red. 2013, s. 107).

    Perspektiverne udfoldes meget mere i bogen, og kan forfølges endnu dybere i bogen Relationer af A. Schibbye, Akademisk forlag 2005.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s