Oversigt over forskning i god undervisning – opdateret 2013


Selvom begreberne fra de forskellige forskningsbidrag ikke er entydige, har jeg alligevel forsøgt at se efter parallelitet – er der noget, der er fælles? Det betyder, at opstillingen skal tages med forbehold, og at I bør studere de forskellige bidrag mere indgående. (Se kilder herunder). Bemærk at der er tale om forskning i henholdsvis god undervisnning, god læreruddannelse og god skole, således vi bl.a. også får opmærksomhed på undervisningens rammefaktorer, og deres betydning for god undervisning.

God undervisning er også et etisk spørgsmål (hvordan varetages det pædagogiske forhold?), og det er et spørgsmål om, hvilke værdier der fremmes (dannelsesperspektivet). Her er vi, når det kommer til stykket, overladt til vores egne eksistentielle valg. God undervisning bliver i det perspektiv også altid et spørgsmål om den fremmer de værdier, som vi tror på. Forskningen vil med andre ord aldrig kunne svare dækkende på spørgsmålet om, hvad der er god undervisning – vi må selv gøre en del af arbejdet, og det bliver naturligvis ikke ringere af, at vi støtter os til generaliserede erfaringer.

God fornøjelse med det.

Opdatering 2013: Der er kommet nye bud på undervisningskvalitet, og du kan finde dem her:  1) Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Andreas Helmke. 2013. 2) Synlig læring. John Hattie 2013,

[1] Oplæg på Danskernes Akademi 2010. https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/

[2] Hilbert Meier. Hvad er god undervisning, Nordisk Forlag 2005. https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/forskning/god-undervisning-hilbert-meier/

[3] Lærerkompetencer og elevlæring. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2008.

[4] Darling-Hammond, Linda. Powerful Teacher Education 2006. PREPARING TEACHERS FOR A CHANGING WORLD. Linda Darling-Hammond og John Bransford, 2005

[5] Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2010.

6 thoughts on “Oversigt over forskning i god undervisning – opdateret 2013

  1. Mette Majgaard

    Hej Hilmar,
    Jeg sidder i øjeblikket og læser til pædagogik eksamen på Skive Seminarium… Jeg har hørt om dig via Anders Vad fra Nørre Nissum. Jeg ville efter en samtale med ham ind at se din hjemmeside, og her faldt jeg over ovenstående. Den passer perfekt til min opgave om “den gode idrætsundervisning” – specielt de første tre kolonner, da vi har beskæftiget os med alle tre forskninger. Jeg har nu valgt selv at lave en fjerde kolonne med kvaliteter fra idrætsundervisningen (forskning fra SKUD). Jeg håber det er iorden, at jeg lader mig inspirere af dit gode arbejde?! Derudover er der noget, jeg gerne vil spørge om – hvilket jeg håber er ok. De kompetencer Clearinghouse har fundet udfra deres samling af forskningsresultater, dækker da mere end de bokse, du har sat dem i?! Jeg tænkte derfor, om man skulle læse det således, at den didaktiske kompetence ikke kun har paraleller med den klare struktur, men også med de 4 kasser lige under. Ligesom klasseledelseskompetence også kan dække de individulle hensyn og ægte læretid sammen med det stimulerende miljø. Mit spørgsmål er altså, om tanken var, at kompetencerne dækker bredere end netop den “kvalitet” du har placeret den overfor? Jeg håber du forstår mit lidt kringlede spørgsmål. MVH Mette Majgaard

    Svar
    1. Nanna Holmgaard Andersen

      Hej Mette.
      Hvis du får lavet den fjerde kolonne, lægger du den så ud på bloggen? Jeg synes, det kunne være interessant at se. Jeg har været kastet ind i et vikariat med blandt andet idræt i 6. klasse uden nogen forudsætninger. Og det var spændende, men jeg kunne godt bruge værktøj til at bearbejde mine erfaringer.
      Mvh Nanna (Netmeritstuderende i Nr. Nissum)

      Svar
  2. Hilmar Laursen Post author

    Kære Mette. Det du gør stemmer meget fint overens med det læringssyn der ligger bag arbejdet med bloggen. Viden skabes bl.a. ved at vi kombinerer på nye måder, deler med hinanden osv., så det er helt i min ånd, at du skriver videre på noget af det. Jeg er helt enig i at opstillingen ikke er stringent, så kasserne dækker ikke de forskellige teorier fuldstændigt. Derfor skrev jeg: “Selvom begreberne fra de forskellige forskningsbidrag ikke er entydige, har jeg alligevel forsøgt at se efter parallelitet – er der noget, der er fælles? Det betyder, at opstillingen skal tages med forbehold, og at I bør studere de forskellige bidrag mere indgående.”
    Bedste hilsner

    Hilmar

    Svar
  3. Pingback: Top 15 på bloggen all times | Hilmar Laursen's blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s