Børn kan ifølge flere forskere ikke fortælle deres livshistorie, dels fordi den kræver en narrativ struktur (sammenhæng), som de ikke har tilegnet sig, og dels fordi den kræver en kulturel sammenhæng.
“Vi skal vide noget om, hvordan det gode liv ser ud, inden vi kan fortælle om det.” (Frit citeret)
Endnu en gang bliver jeg mindet om dannelsestankens dybeste indhold. Mennesket må forlade sig selv for at finde sig selv. Kultur og dannelse kan ikke adskilles.
Se: Hvordan udvikler børn deres livshistorie? Få svaret i denne forelæsning af adjunkt Annette Bohn fra Aarhus Universitet. Hun har bl.a. undersøgt teorien om, at børn ikke kan fortælle deres livshistorie. (120 børn fra århus).
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/
Og fortæl så den historie 😉
Jeg tænker især på to vinkler. Den ene er inspireret af selvpsykologisk indsigt vedrørende det betydningsbærende selvobjekt og den klassiske dannelsesteori i øvrigt. Vi skal fortælle børnene om det gode liv, som de kan orientere sig efter og spejle sig i. Den anden er inspireret af den sociale konstruktivisme og tanken om, at livet er mange historier, som det f.eks. kommer til udtryk i Kjærstads roman Forføreren. (Trilogi).