At realisere sig selv!


Jeg har her medtaget nogle udvalgte citater fra “At realisere sig selv” af Peter Thielst. 2005. De er tænkt som nødvendige kritiske perspektiver på selvrealiseringstrenden.

Eksistens – at komme til syne, at træde frem.

“At træde i eksistens er ikke at træde ud i nye, eksperimentelle og flygtige former for liv og identitet, men at tage nye skridt ud i – og ikke ud af – sin egen eksistens’ cirkel: bliver man på sporet bliver man den, man er. Og det sker ved, at man kommer mere og mere ud af fremmedhed, iscenesættelser og selvbedrag.” s.  58.

Telos-tanken er vigtig at få frem, for den installerer naturens vilje mellem Guds vilje og menneskets vilje. s. 65.

“At realisere sig kan således relateres til de handlinger og processer, hvorved Guds vilje eller naturens vilje sætter sig igennem og udvirker sit mål og fuldender sin hensigt.” s-65. (Parallel til Sharmers tanker).

“At realiserer betyder her at udfolde og effektuere en bestemt plan og telos – lidt som at slå et telt op og virkeliggøre den bestemte mulighed og hensigtsmæssighed, der blot før lå sammenrullet i teltposen.” s. 66

“Men selv hvor man ser livets mening i lyset af Guds eller naturens vilje og hensigt, kan hiin enkelte jo godt få lov at gøre noget af arbejdet selv – hjælpe lidt til og selv slæbe varerne hjem….”

“Sagen er med andre ord, om der i det enkelte selv ligger en unik perle, som man ved ihærdig selvudvikling -ofte fremhævet som personlig selvudvikling – kan komme på sporret af og få fat i, så man med den i hånden kan realisere sin  inderste bestemmelse og blive sig selv 100%. Hele telostankes leder i den retning, hvorfor ‘at realisere sig selv’ ikke kan betyde at blive den man er – at træde i eksistens og overtage ansvaret for det selv, man er og ser. ….der må være en masterplan for hver enkelt, en dunkel men vis plan…..Tankegangen letter én for den opgave at skulle tage bestik af sig selv, sådan som livet har tilvirket én so far, og derpå tage det fulde, eksistentielle ansvar for denne ramponerede, modnede identitet og bringe den videre i livet i respekt for det, der var og er”. s. 67

Dr. Phil “Find dit autentiske selv. Skab dit liv ud fra din inderste kerne.” “…ethvert subjektivt ‘mærkeri’ er den sande og egentlige vej til det sande selv.” s. 67.

“Tænk hvis det var rigtigt og ikke bare en kåd romantisk idé om den eneste ene, en højere mening, en gudsbenådet skæbne tilmålt mit lille, unikke jeg!….med et slag ville alt være reduceret til prædestination, om en lykkeligt indskrevet i et univers af prædestineret harmoni. Alligevel elsker vi tanken, den giver ro i sjælen; ligesom vi elsker tanken om, at arv betyder mere end miljø, for så er alt da ikke tilfældigheder, endsige noget jeg har ansvaret for.”

Den gamle 68 betydning af ‘at realisere sig selv’ s. 68)Prøve grænser af, komme ud, hvor man ikke kan bunde, bryde med autoriteter osv.

“Det såkaldt frigjorte selv er således et selv, der i al sin selviske udfoldelse og bekymrende tagen-for-sig af retterne anser sig selv for at være i gang med at realisere sig selv. Det er snarere at forbruge sig selv (og andre), sælge fra af integritet, eksperimentere identiteten af led og kaste selvet ud i et uendeligt ophørsudsalg.” (s.69)

I betydningen at bruge sig selv, tage del i det fælles liv, at virke med sit selv og sin person i arbejde og kærlighed. (Maslow : selvaktualisering).

“Der skal således et skabende moment, en særlig lidenskab, nærmest et selvforglemmende engagement til, for at selvvirksomhed kan få karakter af selvrealisation og ikke blot funkler ved sin selvoptagethed.”

“Når glansen således et gået af det oppustede udtryk ´at realisere sig selv’, bliver der en anderledes beskeden, men regulær betydning tilbage, som endda kan gå i  spand med den eksistentielle ambition: at styre sig selv, at lede sig selv, at magte sig selv. Da er selvet ikke længere at betragte som en indfoldet orden der skal foldes ud og lægges frem – ikke et telt der skal slås op – men som en fyldende, foreløbig identitet, som skal tage vare på sig selv for at blive eller forblive sig selv. Nietzsches Zarathustra taler om at “være jorden tro”…- holde sig til livet og ikke sværme for det himmelske bagefter – og man kan sige, at enhver form for selv-forvaltning, som også vil gøre fordring på at være eksistentiel, må starte med at være selvet tro eller tro mod sit selv” s. 71.

One thought on “At realisere sig selv!

  1. Nanna Holmgaard Andersen

    Citaterne ovenfor minder mig om en diskussion i pædagogik sidste år. Vi snakkede om, at dannelse er en rejse, hvor man både skal ud og hjem, og netop det at komme hjem igen er vigtigt for dannelsen. Det nytter ikke at indsamle hobevis af information om sig selv (eller verden for den sags skyld), hvis denne information aldrig konsolideres til viden eller sågar visdom. Men konsolidering kræver ro og langsommelighed både i det indre og det ydre.

    Citaterne har fået mig til at tænke meget over, i hvor høj grad man selv skal være nået til en form for afklaring med at finde sig selv, før man kan gå ud og undervise og opdrage. Er det bedst at forblive søgende og finde fællesskab med børnene i denne søgning, eller er det bedre at stille sig tilfreds med, at man kender sig selv godt nok – med risiko for, at man tager fejl?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s