Hvordan kan vi forstå lærerens praksis?


Under udarbejdelse:

Jeg er skrevet om praksisbegrebet flere gange på bloggen (se under Praksis) , og jeg skal ikke gentage disse perspektiver her. Læsningen af Martha Mottelsons bog Lærerens praksis (2010) giver en god supplerende systematisk tilgang til forskellige måder at forstå praksis på, som jeg tænker kan være til stor inspiration f.eks. i forløb, hvor vi undersøger praksis. (Teaching Lab forløb m.v.). Jeg vil derfor redegøre kort for bogens seks perspektiver på praksis og sammenfatte dem i en model.

I bedste konstruktivistiske stil anskues praksis ud fra seks forskellige perspektiver, der hver især nok kan bidrage med væsentlige pointer, men dog først tilsammen danner et mere dækkende billede af praksisfeltets summende liv.  Vi får i dette perspektiv aldrig fat på det hele, men ”vi trøster os selv med den konklusion, at det er bevidstheden om alternative perspektiver, ikke udsigten fra Olympen, det sætter os fri til at skabe en ægte pragmatisk opfattelse af det Virkelige” (Jerome Bruner. At fortælle historier. 2004, s.31).

Nå, men lad os tage fat på dem – perspektiverne.

1) Praksis anskuet som noget der er formet af pædagogiske visioner og teori.

Eksempler på teorier der (måske) kan hjælpe videre os her:

2) Praksis anskuet som noget der er skabt af samfundsmæssige omstændigheder.

Eksempler på teorier der (måske) kan hjælpe videre os her:

3) Lærerens praksis anskuet som bevægelser i en koreografi

Eksempler på teorier der (måske) kan hjælpe videre os her:

4) Skolens arkitektur og indretning som vejleder for lærerens praksis.

Eksempler på teorier der (måske) kan hjælpe videre os her:

5) Lærerens praksis anskuet som profession.

Eksempler på teorier der (måske) kan hjælpe videre os her:

6) Lærerens praksis som mødet mellem egen livsbane og det professionelle felt.

Eksempler på teorier der (måske) kan hjælpe videre os her:

One thought on “Hvordan kan vi forstå lærerens praksis?

  1. Nanna Holmgaard Andersen

    Har netop op til og i første uge af min praktik læst ‘Lærerens praksis’. Jeg oplever, at der dukker mange aha-oplevelser op i mit hovede for tiden, og mange af dem kan jeg føre tilbage til dele af samme bog. Jeg mener, at bogens største fortjeneste er funktionen som øjenåbner, og at denne funktion rækker helt ned i de mindste bevægelser en lærer foretager sig.
    Sammenlagt lægger bogen magten til at udvikle skolen og undervisningen i lærernes hænder. Enkelte kapitler er dog svært pessimistiske med hensyn til, hvor nem en opgave det er, men det samlede indtryk er, at øget bevidsthed om skolens og lærerens dybtliggende funktioner er nøglen til udvikling og frigørelse.
    Endelig er der ingen opskrifter på, hvordan dette skal gøres. De kan søges andetsteds. Jeg er ikke sikker på, om hun skriver det direkte, men det forekommer mig at forfatteren lægger denne opgave trygt over på den enkelte lærer eller læreraspirants dømmekraft – ikke på mirakelmidler. (Jeg læser mig samtidig ind på Cooperitive Learning og finder i grunden indholdet meget tiltalende, men jeg er ved at kaste op over retorikken og den allestedsnærværende marketingindsats.)

    Forslag: Hvis læreruddannelsen skal udvides til 5 år, burde 5. år indtræde efter et antal år i praksis (sideløbende med praksis?) og indholdet kunne være diverse forskning i og analyse af den nære praksis med efterfølgende planlægning og gennemførelse af intervention. Hver skole og måske endda klasse er en unik sammensætning, og forskning på afstand giver os kun indblik i den gennemsnitlige skoleelevs liv.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s