Aldrig mere Auschwitz! Man kan slås eller tale sig til rette!


I et pædagogisk perspektiv giver tidens katastrofer altid stof til eftertanke. Hvordan opdrager vi den kommende generation til det gode liv? Hvordan undgår vi folkemord, terror m.v. i samfund med dybe interessemodsætninger og store kulturforskelle? Et spørgsmål der i sagens natur optog mange pædagogiske filosoffer efter 2. verdenskrig. Tidens katastrofer gør det vel oplagt, at vi genkalder os nogle af dem, men også selv tænker konstruktivt videre.  Per Jepsen  har skrevet artiklen Negativ opdragelse er nødvendig i Asterisk, og den fokuserer på det.  I Den officielle tænkning om demokratisk dannelse…, har jeg selv skrevet lidt om, hvordan forskellige aktører i Danmark har overvejet dele af det spørgsmål.

Der tænkes naturligvis ofte i et samfundsmæssigt perspektiv. Hvordan kan vi leve i fred og fordragelighed med hinanden, når vi nu har forskellige holdninger og interesser? Som eksempler pegede Habermas på samtalens mulighed, Honneth på anerkendelsen og Hal Koch mente at næstekærligheden ligger som den grundlæggende værdi under demokratiet og den demokratiske livsform. “Man kan slås eller tale sig til rette”, som han udtrykte det, og samtalen kræver en respekt for den anden, der dybest set bunder i næstekærligheden.   På trods af interesser og kulturforskelle, så må vi have en grundlæggende kærlighed til og respekt for den andens liv, der kan udmønte sig i en “skikkelig måde at være uenig på.” (Hal Koch). Måske har vi det med at glemme den del af dannelsen, når der er allermest brug for det.

En højere sags tjeneste har altid legitimeret overgreb, undertrykkelse, folkemord osv. En af logikkerne er, at målet helliger midlet. Man kan med andre ord vælge midler frit fra alle hylder (f.eks. terror, fysisk afstraffelse m.v.). Sådan fungerer demokratisk dannelse og en lang række andre praksisformer, hvor målet er indbygget i midlet (processen), ikke. (Se Aristoteles om vidensformer). Her er den længste vej altid den korteste, sagt med ord komponeret af Benny Andersen. Demokrati er bøvl og besvær og tager tid. Man opdrager til demokrati gennem demokrati, som gamle Koch ville have sagt det. Der er ingen smarte smutveje, uanset hvor meget vi i effektivitetens navn kunne forledes til at tro det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s