Påvirkning? (Magt)


Vi kommer ikke uden om, at vi påvirker eleverne. Det giver efter min bedste opfattelse ikke mening, at vi forsøger at lave en påvirkningsfri zone. Det er hverken muligt eller ønskeligt. I 70érne var debatten om indoktrinering på sit højeste. Erhard Jacobsen fra Centrum Demokraterne var bannerfører, og ville gøre pædagogikken neutral, bl.a. fordi han mente at  de billeder, der var i undervisningsbøger af f.eks. af mor i køkkenet m.v., var med til at give eleverne til en bestemt opfattelse af kønsroller. Siden kom der fokus på, at læreren skulle vise sig som en person med holdninger, bl.a.  fordi psykologer og pædagogisk forskning pegede på, at det var vigtigt for børnenes dannelse, at møde mennesker af kød og blod. Men hvordan viser man sin holdning samtidig med, at målet er elevernes egen stillingtagen?

I pædagogik og didaktik må spørgsmålet derfor være, hvordan vi kan påvirke eleverne, så vi kan være nogenlunde tro mod de forskellige mål og værdier, der ligger til grund for vores virksomhed. Målene er, at eleverne lærer noget, men samtidig udvikler sig som mennesker. De skal have baggrund for selv at tage stilling og handle. Skolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal i videst mulige omfang have medindflydelse….osv.

Det er faktisk det, der er formuleret i det pædagogiske paradoks: Hvordan påvirker vi eleverne, således de når frem til selvbestemmelse (at kunne bestemme selv, og altså ikke lade sig styre af andres påvirkninger!)

I den kritiske tradition fokuserede man meget på forskellen mellem at overbevise og overtale. At overbevise er at argumentere ud fra gyldighedskriterier (Sandhed, rimelighed, oprigtighed, forståelighed: Habermas). Det er vigtigt her at understrege, at det ikke kun er læreren, der kan overbevise eleverne. Det handler om, at nå frem til fælles erfaringer og viden, hvor der er plads til den enkeltes holdninger og værdier. Det forestiller man sig kan foregå i den kommunikative handling (forståelsesorienteret dialog). At overtale er at få den anden til at tænke det samme som mig, fordi jeg ved bedst, vil nå mine egne mål på bekostning af andres osv. Jeg kan i princippet vælge de midler (f.eks. manipulation), som virker for mig.

I en mere Deweysk inspireret tilgang, kunne man måske tale om at overbevise gennem erfaring. (Altså lade eleverne og en selv erfare gennem handling og refleksion).

Løgstrup sagde, fordi er magt, så står vi overfor en etiske fordring om at bruge magten til den andens bedste:

“Fordi der er magt i et hvilket som helst forhold mellem mennesker, er vi altid på forhånd spærret inde – i den afgørelse, om vi vil bruge magten over den anden til hans eller til vort eget bedste.

Der er motiver nok til det sidste, lige fra tilfredsstillelsen af den lyst ved magten , som besiddelsen tænder, til angstens brug af den. Men hvorom alting er, i afgørelsen melder fordringen sig om at lade magten over den anden tjene den anden. Og inde­spærringen i det på forhånd givne alternativ kommer til orde i ordet “ansvar” s betydning.”

(K.E.Løgstrup:Den etiske fordring, 1957, s.66)

Han uddyber sådan:

”Den enkelte har aldrig med at andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte om den andens liv lykkes eller ej.”

(K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, 1957, s. 25.)

Set i det perspektiv, står vi alle med det ansvar, at tage stilling til det og forvalte magten, som vi bedst synes vi kan stå inde for. Nogle tror på formning af adfærd gennem ydre belønning. Nogle tror på dialogen. Nogle tror på erfaringen.  osv. osv.  Men hvad er det bedste for barnet? Hvordan kan vi som voksne give et sikkert svar på det? Fremtiden er jo ikke, hvad den har været! Hvordan kan vi bestemme ensidigt udefra, hvad der er bedst for barnet, hvis vi samtidig antager at barnet er et subjekt? Kan vi gøre det uden om barnet?

(Jeg uddyber subjektsynet og objektsynet her: Subjekt objekt)

Det handler altså for mig se ikke om påvirkning eller ej, men om hvilke påvirkninger og hvordan. For at kunne forholde sig til det, er det godt med begreber om forskellige typer af påvirkninger. Det, der umiddelbart kan virke som “gode” påvirkninger, kan i andre optikker være illigitim magtudøvelse. (John Krejsler har skrevet en del om det).  Problemorienteret projektarbejde kan være et forsøg på at inddrage eleverne og give dem medbestemmelse, men det kan også være en form for magtanvendelse, hvor målet om tilpasning er pakket ind i pædagogikken. (Du skal have lyst til at lære osv. fordi samfundet har brug for mennesker, der lærer hele livet – underforstået at det  har samfundet brug for). Det er med andre ord ikke altid let at afgøre, om de påvirkninger vi udsætter hinanden for et gode eller dårlige, og derfor må der altid være plads til dialog og kritisk refleksion.

Manipulation:

Indoktrinering:

Du kan læse mere om magt og ansvar og dilemmaer i opdragelsen  her:

One thought on “Påvirkning? (Magt)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s