Teori U 2007 – Citater


 Her er nogle citater fra Teori U af Carl Otte Scharmer. (2007). 

Hvis vi skal videre end Heidegger og Husserl må ”filosoffer og systemtænkere forlade deres studiekamre og kaste sig ud i den virkelige verden for aktivt at kunne deltage og forstå det, der er ved at udfolde sig nu. Sådan en handlingsvidenskabelig filosofi forudsætter en anden form for forståelse – hjertets forståelse. Som den japanske filosof Kitaro Nishida har sagt: ”Viden og kærlighed er den samme mentale aktivitet; for at forstå en ting må man elske den, for at elske en ting må man forstå den.”…”Kærlighed er den kraft, hvormed vi forstår den absolutte virkelighed. Kærlighed er den dybeste forståelse af verden.” s. 110.

”Teori U kort skelner basalt mellem forskellige emergensniveauer: forskellige måder, hvorpå handling opstår og manifesterer sig. Som basis for Teori U ligger der den forudsætning, at enhver social enhed eller levende system kan handle ud fra mere en ét indre sted. Problemet er, at vi ikke ser ok ikke aktiverer de andre steder.

Teori U kortlægger den blinde plets ’topografi’ og udvikler et sprog for og kortlægger vejen til, hvordan man kan overskride tærsklen til autentisk fornyelse og forandring. Forudsætningen er, at vi flytter det indre udgangspunkt, hvorfra vi tænker, og hvorudfra vores systemet agerer. Det er en virkelig stor opgave, men det er min opfattelse, at det er det, lederskab i dag handler om.” S. 119.

”At betragte kunst ud fra livets synsvinkel betyder at udføre den videnskabelige aktivitet med det formål at tjene en dybere intention, at tjene et større udviklingsmæssigt hele.” s. 109.

”Hvor opstår ideen til den kollektive opfattelse af vores sociale strukturer og processer? Med andre ord, hvem er det, der er til stede og handler gennem os, når vi er optaget af dybe sociale processer?” S. 110

U er ikke en lineær teori – ”den virker som en støbeform,..fungerer som en integreret helhed og er ikke tænkt som en lineær proces.” s. 51. ”Man danser altså i takt med alle tre bevægelser i Uét samtidig, ikke efter hinanden.” s.52

Sharmer: ”Hvordan ved du, om du reagerer ud fra din normale identitet eller ud fra dette dybere, autentiske rum…….” Beth: ”Jeg tænker og handler meget langsommere, når jeg er på dette sted med denne dybere forståelse….Jeg prøver at lægge mærke til mine kropslige følelser. Jeg trækker vejret langsommere, det er som, verden kører langsommere, og det samme gør jeg. Følelsen er i hjerteregionen. Det føles som et dybt, åbent, mærkt, men alligevel oplyst sted. Det føles også stærkt, men alligevel flydende og forskelligt fra det normale udgangspunkt, hvor jeg ellers tænker og handler” s. 155. Teori U.

”Man kan foretage en simpel test for at afgøre, om det er lykkes en at omdirigere sin bevidsthed: billedet af den helhed, man ser, man ser, skal omfatte en selv – iagttageren – man skal selv være en del af det system, som man prøver at ændre.” Teori U, s. 150

”Men Beth rejser sig simpelthen, ser på publikum, smiler med øjnene og med hjertet, og i løbet af nogle få øjeblikke har hun alle i sin hule hånd…” Sharmer: ”Hvordan gør du?”. ”Det er ganske enkelt” svarede hun. ”Før jeg går op på podiet, aktiverer jeg det, jeg har lært mig i over 30 år: at åbne mit hjerte og bevidst sende betingelsesløs kærlighed ud til alle i lokalet. Det skaber et felt af kærlighed, der omfatter alle. ” S. 153

”At åbne hjertet betyder at få adgang til og aktivere de dybere niveauer i vores emotionelle opfattelser. At lytte med hjertet betyder i bogstaveligste forstand at bruge hjertet og vores evne til forståelse og kærlighed som redskab for opfattelse. Når vi dertil, kan vi faktisk se med hjertet.” s. 151.

“Derfor begynder U-processen med, at man iagttager (går ind og deltager i verden), man trækker sig ikke tilbage og reflekterer, som nogen kunne forestille sig. Først går man ind i verden. Når man følger sporet, har universet det med at foreslå en de rigtige ting at gøre. Så lytte man intenst til dette. Man lægger mærke til det, der er ved at opstå indefra. For at gøre dette må man lære at give slip og tage i mod.” s. 194

 Buber i bogen Jeg og Du giver en beskrivelse af den dobbelte bevægelse, der er i gang, når man får adgang til sin ’større vilje’: ”Det frie menneske er den, som har vilje uden vilkårlig selv-vilje eller fravær heraf. Det mennesker stoler på skæbnen og tror, at den har brug for ham/hende. Den leder det ikke i en snor, den venter på det. Man må gå til den, men man ved ikke hvor den er. Men mennesket ved ed hele sit væsen, at det må gå dertil. Resultatet er ikke noget man selv bestemmer over. Det, der kommer, vil kun komme, når mennesket har besluttet, hvad det er i stand til at ville med sin vilje. Det må ofre sin lille, usle ufri vilje, der bliver kontrolleret af genstande og instinkter, til fordel for en større vilje i sit inderste væsen, som knytter sig forudbestemt til skæbnen.” s. 194.

 ”Det handler ikke bare om meditativ fordybelse – det handler om at sanse den kurs, væren tager i verden, lytte til det, der vil komme af sig selv med den fulde intention at handle i overensstemmelse med det.” s. 195.

”Da jeg var formand for bestyrelsen på en ny skole, forestillede jeg mig sommetider, at der sad nogle usynlige børn ved bordet. Jeg arbejdede for disse børn, som endnu ikke var født og ikke var der endnu.” s. 195.

”’Presencing’ er som sagt at knytte an til kilden. Udskrystallisering handler om at fastholde denne forbindelse og arbejde ud fra den.” s. 190

Fire principper Sharmer har iagttaget i udkrystalliseringsfeltet:

1)Intentionens kraft,

2)at kunne tag imod, (mod til at tage – min tanke!),

At give slip kan være svært. På sin egen idé, på fortiden, osv.

3)at kunne forbinde sig men en større vilje, en kollektiv bevidsthed.

Peter Senge: ”Hvis man ved, hvad man vil skabe, kan man til en vis grad leve dér i sin egen bevidsthed. Der er ikke noget stærkere end at operere ud fra den form for indre viden, fra den form for intention og fra det plan.” s. 192.

Autistiske systemer. S. 340 ff.

REAKTION

Intet nyt trænger ind. ”Vi kalder disse indprogrammerede svar for kognition på mikroniveauet, samtalevaner på mesoniveauet, standardpraksis inden for inden for samfundsskabteinsitutioner og offentligt bureaukrati på samfunds- mundoniveauet. Men det er i bund og grund det samme fænomen på hvert eneste niveau: et fænomen, der begrænser ens reaktion til vaner og rutiner, som fortidens erfaringer har indprogrammeret i ens erindring. ” s. 340.

Felt 2: Adaptive systemer. Faktuel lytning, at åbne sig for virkelige data omkring sig, debat.

TILPASNING

På alle niveauer er det fælles træk: systemets evne til at tilpasse sig ændringer i omgivelserne. (Luhmanns teori betragtes af Sharmer som en felt 2-metode.) ”De to vigtigste forskelle mellem ’presencing’ og autopoietisk teori er, at a) ’prensencing’-teorien integrerer alle niveauer og alle fire metaprocesser, mens den autopoietiske metode hidtil har betragtet dem separat, og b) ’ presencing’ tager alle udviklingsforløb på tværs af alle opmærksomhedsfelter (felt 1-4) i betragtning, mens autopoietiske teorier betragter verden ud fra en begrænset vinkel og struktur (felt 2), som er uforandret gennem hele udviklingsforløbet.” s. 342.

Felt 3: Selvrefleksive systemer. ”Når et system flytter sig fra felt 2 til felt 3, sker der et fundamentalt skred. Det er et skred, der ændrer et systems verdenssyn på den mest gennemgribende måde.” (En simpel test på om du befinder dig før eller efter overgangen til felt 3: Når du ser systemet, ser du så dig selv som en del af billedet? Er du – den seende – en del af det, du ser? Kan systemet se sig selv? (Selvet ?)

Et skred fra faktuel til empatisk lytning med et åbent hjerte – at lade en se verden og sig selv gennem en anden persons øjne.

Et skred fra debat til dialog.

Fra delt struktur, hvor divisioner konkurrerer til netværk der samarbejder.

”I alle disse eksempler sker der er skred fra at se systemet fra min synsvinkel til at se systemet gennem andre interessenters øjne – hvilket bidrager til, at systemet ser sig selv.

SELVREFLEKSION.

Felt 4: Generative systemer

Presenscing – at være forbundet med det dybeste nærvær og til kilden til den optimalt opnåelige fremtidige mulighed – i den fremtid der tilbyder sig. S. 344.

NB: ”….de fleste mennesker har svært ved at skelne mellem felt 3 og felt 4. De blander det nuværende felt, der eksisterer rundt om dem – sammen med det fremtidige felt, der er ved at opstå. Men det er to helt adskilte verdener. De har forskellige årsagssammenhænge og tidsflow…De føles også forskelligt. Når man har oplevet dem begge, mærker man forskellen på sin krop. Det samme gør den kollektive (sociale) organisme.” s. 245.

”’Prensencing er vores dybeste, mest ægte kilde til viden og væren….” s. 345

Fire måder at være opmærksom på, der giver fire forskellige responser, svar på stimuli eller en udfordring.

”Jeg deltager bevidst [på den måde], derfor opstår det [på den måde].” s. 344.

Hvis vi bevidst kan det, så kan vi forholde os til

  1. Vores reaktioner – er de hensigtsmæssige eller bør vi gøre noget andet?
    1. Åbent sind
  1. Vores tilpasning – er det hensigtsmæssigt eller bør vi gøre noget andet?
    1. Åbent hjerte
  1. At se (mærke) sig selv som en del af systemet. – man får øje på, hvordan man selv er en del af ”problemet” og mulighederne for en bedre fremtid.
    1. Åben vilje
  1. At være i kontakt med Jeg´et mit Arbejde/opgave – i lyset af den fremtid, der er en mulighed.

 Overskridelsen af en tærskel sker gennem åbent sind, åbent hjerte og åben vilje.

2 thoughts on “Teori U 2007 – Citater

  1. Hilmar Laursen

    2010. The Blind Spot of Institutional Leadership: How To Create Deep Innovation Through Moving from Egosystem to Ecosystem Awareness, Scharmer, C. O., Paper prepared for: World Economic Forum, Annual Meeting of the New Champions 2010, Tianjin, People’s Republic of China, September 2010.
    I denne artikel er bl.a. der en gennemgang af teori U med et par gode illustrationer og oversigter.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s