Teoriens lovprisning – Gadamer


I disse år hvor den pragmatiske drejning og kompetencetænkningen har solidt tag i pædagogikken er der grund til at genkalde sig kritiske røster i forhold til formålstænkning og nytteorienteringen. Skal alt vi tænker kunne anvendes i praksis? Og hvad er det i givet fald for en praksis, at vi taler om? Er der værensmåder og gøremål, der har værdi i sig selv? Peger nutidens pædagogik frem mod et liv, som vi kan sige ja til?

En af dem der har overvejet nogle af de spørgsmål er Gadamer.

Notat til Teoriens lovprisning. Hans Georg Gadamer

”Vi taler ikke i fornuftens navn. Den, der taler i fornuftens navn, modsiger sig selv. For det er fornuftigt at erkende, at ens indsigt er begrænset; for netop herved får vi mulighed for bedre indsigt, hvorfra den end måtte komme.”. Gadamer, s. 68.

Hans-Georg Gadamer. 11/2 1900 i Marburg.

Hovedværk Wahrheit und Methode, 1960

Filosofisk hermeneutik.

Menneskets erfaring og erkendelse er historisk og traditionsbundet. Traditionen er alt det, vi har tilegnet os gennem opdragelse, skole, uddannelse, samfund, kultur ,sprog, og som vi opfatter som selvfølgeligt. Det selvfølgelige manifesterer sig som fordomme. Vi dømmer det vi ser på forhånd – vi fortolker det, vi ikke kender eller forstår, ud fra det vi kender. Fordomme kan revideres gennem bevidstgørelse om fordomme, men erstattes så af nye fordomme. (Erfaringshorisont). Erkendelsen er en uendelig proces. Muligheden for at revidere fordomme er f.eks. til stede når vi støder på noget, der ”modsiger vores forventninger (fordomme). Men forudsætningen er, at vi er åbne – dvs indstillede på at lytte og gå i dialog. Vi har først opnået forståelse, når vi kan anvende det vi har lært på vores eget liv. (side 8).

Gadamer kritiserer de i hans øjne negative konsekvenser af oplysningens frigørelsesprojekt. Oplysningsfilosofien forholder sig ikke kritisk til sin egen fornuft, men er i kraft af en selvforstærkende proces også blevet samfundets og individets tænkemåde. Det afgørende i denne videnskabelige tænkemåde er tre ting:

1)      Naturen betragtes som objekt for metodisk udforskning med det formål at beherske den, underlægge den menneskets kontrol.

2)      Fornuft opfattes som identisk med videnskabelig metode og teori.

3)      Den videnskabelig fornuft begrænses ikke til naturbeherskelse og naturerkendelse, men også i form af sociologi, økonomi, politologi osv.

Den videnskabelige fornuft har fået rationalitetsmonopol. Den opfatter sig selv som autonom, og den bekræfter sig selv bl.a. fordi videnskabens muligheder synes at være ubegrænsede, og dens metoder synes at kunne overvinde alle forhindringer. Dette giver næring til to af den moderne verdens fordomme. Den ”emancipatoriske drøm” og ”den teknologiske utopi”. Alle problemer vil kunne løses, hvis vi blot bruger de rigtige, rationelle metoder. (Side 99). I antikken (og frem til 1600-tallet) havde den teoretisk-videnskabelig erkendelse værdi i sig selv. Nu er den derimod underlagt kravet om nyttiggørelse. (NB! Kompetence). Ny viden skal omsættes til praksis (learning lab denmark) efter devisen: Hvis vi kan gøre det, hvorfor skulle vi så ikke gøre det? (S.62).

Verden er et globalt-teknokrati, hvor den teknologisk-videnskabelige verdensopfattelse – verden er til for os, den er genstand og middel for vores projekter og selvrealiseringer – gennemsyrer både politikken og samfundet og den individuelle bevidsthed. Den verden, vi lever i med vore umiddelbare erfaringshorisont, er underlagt formålsfikseringen. (Strategisk handlen og teknisk fornuft). S. 11)

Formålsfikseringen manifesterer sig i kravet om, at videnskabelig-teoretisk erkendelse skal gøres praktisk anvendelig. Dette medfører at praksis er ensbetydende at fremstille eller gøre bestemte ting på bestemte måder for at nå et bestemt mål. Paradokset er her, at den frihed, som oplysningsprojektet skulle give den enkelte, i virkeligheden er blevet en spændetrøje. (Oplysnings dialektik). Det er ikke os der styrer teknikken, men teknikken der styrer os. (Det drejer sig for Gadamer om, at skabe ligevægt mellem formålsfikseringen og formålsfriheden.

Det drejer sig om, at opholde sig ved de forhindringer, man møder på vejen – at opleve det nye og uventede.

Gadamer henter inspiration hos de gamle grækere, når det gælder formålsfriheden. ”det er værd at overveje, hvorvidt det, som grækerne kaldte tó kalón, det skønne, forstået i bred betydning som det frie overskud, det overflødige, hører med til realiseringen af det menneskelige samfund som menneskeligt.” (s. 126-127).

Dannelse er for Gadamer, at realisere det menneskelige, dvs. at forholde sig til sig selv, til sine handlinger og muligheder, herunder også at kunne se tingene med andres øjne. (s. 141. ff.). Denne selvdistance er altid teoretisk – i betydningen theoria: at beskue, betragte. F.eks. At betragte et skuespil, stjernehimlen osv. Tingene åbner sig først, når vi engagerer os i dem og ikke blot ser det vi ønsker at se. Teori betyder i denne forståelse at kunne beskæftige sig med noget, der ikke direkte angår ens daglige rutiner og praksisformer. ”Teori er alt det, der overskrider ens individuelle horisont, og er som sådan ensbetydende med det almene.”  Men en teoretisk beskræftigelse er ikke interesseløs, men hermeneutisk, dvs. den udspringer af en livsinteresse, en interesse i at forstå det, vi tænker og gør, og hvilken betydning det har for os. Den teoretiske indsigt må altså være for praksis, men her forstået som livspraksis, der er en måde at leve på, og ikke ”at gøre ting”. I den forstand er al teori i sidste ende praksis. (Side 13).

På denne måde forener Gadamer teori og praksis i begrebet den praktiske fornuft (Svarende til Aristoteles Phrónesis). Den er fornuft, fordi den rummer indsigt i det almene, og den er praktisk fordi den angår ens livssituation.

”At vores civilisation og videnskab skal realisere et liv man kan sige ja til.” (s.54).

One thought on “Teoriens lovprisning – Gadamer

  1. Nanna Holmgaard Andersen

    Jeg har netop læst Gregory Batesons eget forord til ‘Mentale økosystemers økologi’. Han beskriver et skema i tre søjler, hvor en indeholder observerede data, en anden de forklaringsbegreber, der kan beskrive og umiddelbart forklare disse data, og en tredie indeholder grundlæggende antagelser og vedtagelser. Bateson kritiserer på dette grundlag den moderne, induktive videnskab for kun at danne bro mellem første og anden søjle. Med andre ord forklares det observerede, men det tillægges ikke mening, og det fører aldrig rigtig til en uddybelse af vores grundlæggende kendskab til vores egen verden.
    At læse dette gav en vis ‘Aha’-præget dybde til min personlige skepsis i forhold til evidens-begrebet. Ikke at jeg finder evidens unyttig eller forkert, men den virker netop afstumpet i forhold til at besvare spørgsmål om mening og grundlæggende sammenhænge. Det, der kommer til at virke farligt her, er, at vi som lærere kommer til at anvende en masse pædagogiske redskaber, som er evidensbaserede, men som vi ikke knytter til nogen grundlæggende substans af mening. Dermed bliver vi som marionetdukker, der udfører handlinger, som på kort sigt nok giver forudsigelige resultater, men vi ved ikke, hvilken betydning de har for mennesket på langt sigt eller dybere/højere niveau. (Læs evt. om PALS her på bloggen for et eksempel.)
    Problemet er måske, at mange har selvtillid nok til at knytte deres forskningsresultater til forklaringsbegreber, men de færreste tør vove en filosofisk funderet meningssøgning. Dette vil i den fremherskende, teknologiske videnskabsmetode fremstå som en slags hybris, at forsøge at placere sig blandt de store tænkere, eller slet og ret som overfortolkning af data. At de fleste sikkert har udtalt sig meget friere om mening og højere sammehænge over den tredie øl blandt venner og familie, gør det blot mere deprimerende, at det sjældent kommer på skrift.
    Men vi er nød til at søge meningen, for ellers får vi ingen indflydelse på, netop hvilken livsverden vi går og fremmer i skolen. Måske må vi gerne stræbe efter visdom og ikke ‘kun’ videnskab.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s