Pædagogisk brug af test. 2009. Forskning


I 2009 udgav Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning et review over forskningen i pædagogisk brug af test.

Som det fremgår af dette dias fra en præsentation af undersøgelsen blev der set efter tre svar på tre spørgsmål. 1) Hvordan bruger lærere testdata? 2) Hvordan virker testning på undervisning? 3) Hvordan virker testning på eleverne?

Resulaterne blev formidlet på et pressemøde, som du kan se på video her:

Og mere her.

Et par af undersøgelsens resultater:

Bemærk, at der altså ikke findes undersøgelser der undersøger sammenhængen! (Der er set på undersøgelser tilbage til 1980, og testtyperne er dem vi kender fra Nationale test eller traditionelle eksaminer. (Man sidder ved et bord med papir og blyant og besvarer spørgsmål, løser opgaver m.v.).

Testninger har indvirkning på, hvad der undervises i, hvor lang tid der bruges på det, og måden der undervises i indholdet på.

Undersøgelsen viser at testning primært har negative effekter for fagligt svage elever og positive effekter for fagligt stærke elever.

Selvom der således er evidens for en række negative effekter, hævdes det, at de positive effekter opvejer de negative! Der er efter min bedste vurdering tale om en statistisk betragtning, der er meningsløs,når vi ser det fra den enkelte elevs synsvinkel. Bertel Haarders kommentar til undersøgelsen var, at “nu havde vi sagt a, så vi må fortsætte ad sporet”, altså velvidende at det er dokumenteret, at det har negative effekter for en del af eleverne, og velvidende at det fordrejer skolens curriculum. Når det ses i sammenhæng med præciseringen af elevernes alsidige udvikling i faghæfte 47, så virker det som, at de pædagogiske tiltag, der iværksættes i folkeskolen, virker meget lidt konsistente og gennemtænkte.

Jeg synes også, at der er grund til at forholde sig kritisk til et forkerpanel, der kan hævde at positive effekter opvejer de negative. Det svarer til at sige, at man har det gennemsnitligt godt, når man står med den ene hånd på kogepladen og den anden i fryseren. Selvom man således ud fra en gennemsnitbetragtning kan regne sig frem til, at man har det godt, så opleves det jo helt anderledes i virkeligheden! Det går galt hver gang, vi forsøger at skabe pædagogik på baggrund af statistik. De bør altid suppleres og verificeres af kvalitative betragtninger.

Du kan finde kritiske indlæg her.

9 thoughts on “Pædagogisk brug af test. 2009. Forskning

  1. Frans Bach

    Når politikeren spiller op til dans om evidensen…! På den ene side, skal vi tilgodese BEHOVET for almen dannelse, på den anden side skal vi tilgodese KRAVET om at teste eleverne. I snart sagt alt hvad der testes kan.
    Vi bevæger os med syv-mile skridt mod afgrunden “teaching-for-test”. Ikke fordi vi vil, men fordi vi skal..!
    Håber inderligt på nye, mere kvalitative, pædagogiske vinde fra Christiansborg. Tak…!

    Svar
  2. Sabrina Svenningsen

    På side 82 står der da; “En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test kan opvejes af de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.” Det betyder da at de negative ting opvejer de positive… Eller hvad???

    Svar
    1. Hilmar Dyrborg Laursen

      Ja, det er også det, jeg har bemærket, men som jeg altså forholder mig lidt kritisk til, fordi jeg mener, det er en “statistisk” gennemsnitsbetragtning, som man ikke kan bruge til ret meget, hvis man hører til de svagt præsterende elever. Mon de synes, at de positive effekter opvejer de negative effekter? Det tror jeg ikke, at de gør! Argumentationen kunne lyde således. 1. Test har positive virkninger på nogle elever (dem der præsterer høj score i test). 2. Test har negative virkninger på andre elever (dem der præsterer lav score i test). Konklusion: Hvis vi lægger dem sammen, så opvejer de negative og positive effekter hinanden!
      På regnearket er konklusionen sikkert fornuftig, men i virkelighedens verden, hvor der går børn i skolen, der er for Alle børn, og hvor undervisningen skal søge at tilgodese den Enkelte elevs behov og forudsætninger, der kan man vist ikke bruge konklusionen fra regnearket til så meget.

      Svar
      1. Sabrina Svenningsen

        Jeg er enig med dig i, det uanset hvad ikke kan laves en sådan statistisk beregning af hvad der opvejer hvad i denne sammenhæng. Det jeg tror er problemet er at vi ikke forstår betydning af ordet “opvejes”… Jeg forstår det som A opvejer B = A er “bedst”, men A opvejes af B = B er “bedst”.
        Når der så står at positive effekter opvejes af negative, så læser jeg det som de faktisk skriver at det IKKE kan betale sig at indføre test, fordi de negative konsekvenser er for store.

        Nu er det ikke fordi jeg bryder mig om at være uenig med dig Hilmar, men jeg bruger denne undersøgelse i min bachelor, og vil gerne være sikker på jeg forstår den rigtigt🙂

  3. Sabrina Svenningsen

    Der skulle selvfølegelig stå at “det jeg tror er problemet er at vi ikke forstår betydning af ordet “opvejes ENS”🙂

    Svar
    1. Hilmar Dyrborg Laursen

      Jeg tænker, at du har ret i, at man kan udlægge det på begge måder. I forhold til bacheloropgaven tænker jeg, at det er vigtigt, at man netop demonstrerer at statistisk materiale kan tolkes forskelligt. Det er en del af fagligheden, som jeg ser det, så mon ikke du er på rette vej? 🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s