Paul Ricoeur og dannelse –


Du kan læse om Paul Ricoeur her.

Du kan læse et interview, hvor han taler om dannelse her.  (Side 13 ff) Som inspiration har jeg medtaget nogle af tankerne her:

Centralt i Ricoeuers dannelsestænkning står: Mennesket som autonom borger (at være og blive anset for), mennesket der realiserer sine iboende muligheder og mennesket der kan være alene! (Inspirationen er hentet fra bl.a. Hegel (Anerkendelsesteorien):

” Det er således først på det tredje trin, i de politiske relationer, at man kan finde den højeste form for integration. Det drejer sig ikke her om at forstå staten som regering – ej heller bare om se nærmere på de konstitutionelle regler. Overordnet disse står den gensidige anerkendelse som statsborgere.”

Fra Kant (Selvbestemmelse – evnen til at lade sig lede af sin egen forstand), og fra  Artistoteles: ” Den mest interessante bog at se nærmere på i denne forbindelse vil være Aristoteles’ 3.bog om Politikken, kapitel 9, hvis jeg husker ret, hvor han taler om fællesskabet mellem borgere i bystaten ved at anvende begrebet venskab. Det er interessant, at dette begreb om venskab mellem borgerne i Polis overskrider det blot private og nære venskab. Dette samfundsborgerskab kan ikke reduceres til interesser eller til nødvendigheden af at måtte mobilisere et forsvar for Polis’en mod trusler om angreb udefra.Der er tale om forbindelser, der er stærkere end det, at man deler interesser, og de danner sammenhængen mellem byborgerskabet og bystaten. I det antikke Grækenland var der en meget tæt forbindelse mellem politik og byborgerskab. Borgerne skaber byen og dannes i den.” s. 14. 

»Dannelse er en anerkendelsesproces. Den rækker fra ydre til indre relationer, fra konfliktende og konkurrerende forhold til harmoniske.« s. 13

“Men der findes også et hierarki af institutioner, der tager sig af ‘Bildung’, fra familien til skolen. Rækkende fra livet i byen (Polis) til livet som verdensborger (universelt). At anse sig selv for at være og at blive anset for at være en autonom borger er et tegn på dannelse. Ved siden af disse to syn på ‘Bildung’ – virkeliggørelse af den egne kapacitet og andres hjælp til at komme fra den tidligste barndom til det modne liv uden at blive udstødt – findes der et tredie: Evnen til at være alene. Evnen til at kunne leve med både mig og sig selv er et tegn på dannelse. I stedet for angsten for eksklusion træder evnen til ensomhed.

Således kan ‘Bildung’ (dannelse) også forstås.” s. 13

“Dannelse er et langt større begreb end begrebet uddannelse. Dannelse drejer sig om bl.a. karakterdannelse og om emotioners udfoldelse og foregår på alle niveauer, fra kropslige behov til intellektuelle og åndelige præstationer.” s. 14.

“I min høje alder bliver jeg ved med at vende tilbage til to aspekter af den menneskelige eksistens: evnen til at være alene og den politiske dimension af venskabet. Venskabet er dybest, når det involverer mennesker, der også forstår sig på at kunne være alene med sig selv.” s. 16.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s