Tværfaglighed i skolen? – en didaktisk analyse.


Jeg vil i det følgende pege på nogle argumenter for tværfagligheden i skolen, der blev et lovkrav i 1993 med §5, stk 1, hvor der står, at indholdet i undervisningen skal “vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng  Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.” (Loven her)

Ole Vig Jensen, tidligere undervisningsminister skrev bl.a. følgende om §5: “Selvfølgelig mente vi alle (deltagerne i Folketingets Uddannelsesudvalg), at eleverne skulle have mulighed for at arbejde med de enkelte skolefag og opnå faglig fordybelse og overblik…Men eleverne skulle også sættes i situationer, hvor de fik mulighed for at opleve en sammenhæng mellem fagenes metoder og indhold. Hvordan en sådan sammenhæng skulle skabes, var til gengæld til debat. Meget forenklet mente nogen, at kun i fagene fandt man skolens egentlige indhold, kun der lærte man noget. Tværfagligheden var så det sjove, en slags frikvarter. Andre mente, tværfagligheden egentlig burde være overbegrebet for skolens indhold, men erkendte, at så langt er vi ikke kommet endnu…..kompromisset mellem de to yderpunkter og alle mellemstandpunkterne kan læses i….§5.” Jensen, Ole Vig. 1997, s. 5 I: Tværfaglighed på vej. Birgit Knudsen og Sten Larsen (red.). Alinea 1997.

Og de kompromisser, som jo findes en del steder i folkeskoleloven, må lærerne og skolelederne så finde deres egne svar på.

Der er naturligvis mange argumenter for tværfagligheden og forskellige opfattelser af den. Karsten Schnack (Prof. i didaktik ved DPU) opsummerer 5 typiske begrundelser. (Naturligvis afhængigt af, hvilken form for tværfaglighed, der er tale om og hvilke erfaringsrum der faktisk åbnes for eleverne.

1. Motivation.

Tværfaglige forløb kan være motiverende for nogle elever, at bryde med den daglige fagopdelte og skemaopdelte hverdag. Eleverne får ofte med medindflydelse på enmerne, og kan derfor vælge at arbejde med indhold, der har deres interesse.

2 .Stoftrængsel.

Der er et stadigt stigende problem, kan måske reduceres ved at arbejde med eksemplariske emner. Den forestilling findes man bl.a. i bemærkningerne til lovforslaget fra 1993. “Kombineret med en stadig fordybelse i fagenes indhold kan et arbejde på tværs af faggrænserne bidrage til at løse problemet med den overvældende stofmængde.” Schack mener dog selv, at det er langt fra tænkeligt, at tværfagligheden kan begrænse stofmængden – måske tværtimod?

3. Sammenhæng og helhed.

Tværfagligheden kan skabe helhed og sammenhæng i de ellers så opslittede fag og den fagopdelte viden. Eleverne har mulighed for at anvende deres viden i f.eks. funktionelle sammenhænge (belyse et konkret samfundsrelavant problem).

4. Metarefleksion og kritiske tænkning.

Når de forskellige fag bringes sammen, kan det skærpe blikket for forskellighederne mellem dem. Den  giver således mulighed for, at blive mere bevidst om, hvad det vil sige at blive klogere på forskellige måder.

(Jeg får lyst til at inddrage nyere teorier om innovation (Scharmer, Teori U), hvor en af tankerne er, at vores systemer og blinde pletter udfordres, når vi skal samarbejde med andre faggrupper, fordi de anskuer virkeligheden ud fra andre perspektiver. Luhmanns systemteori er også oplagt inspiration her. 

5. Politisk dannelse og handlekompetence.

Eleverne for mulighed for at gøre erfaringer med selv at undersøge forhold (deltage aktivt). De har mulighed for at lære, at virkelighedens problemer kan anskues fra mange forskellige synsvinkler. 

(Her kunne inddrages teorier om kontekstualiseret viden, transfer, kompetence m.v.)

(Karsten Schnack. Hvorfor tværlighed? I:Tværfaglighed på vej. Birgit Knudsen og Sten Larsen (red.). Alinea 1997.) Min parenteser i afsnittet ovenfor)

2 thoughts on “Tværfaglighed i skolen? – en didaktisk analyse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s