Uren Pædagogik – det kan kun gå fremad!


Jeg ser bogen Uren pædagogik (Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red) . Klim 2011.), som et helt nødvendigt kritisk indlæg i forhold til en stor del af tidens tendenser indenfor pædagogik og didaktik, og bogen burde efter min opfattelse læses af alle dem, der stadig tror på dannelse, værdier, dømmekraft, kultur, kontekstens betydning osv. Alt det urene i pædagogisk praksis. Det besværlige og det væsentlige.

Uren pædagogik defineres som: “En pædagogik, hvor pædagogikkens metode ikke kan løsrives fra dens indhold og forankring i kulturelle, etiske og politiske processer. ” s. 7

Mange har gennem tiden peget i den retning. (Grundtvig, Buber, Bateson, Løgstrup, Dewey, Klafki, Bruner, Lave og Wenger, Dreyfuss, Ponty og andre fænomenologer. (Se f.eks. Livsverden.dk))

Artiklerne i bogen er udtryk for et “ønske om at gøre op med indholds- og kulturtømningen i pædagogikken.” Vi skal lære at læse så hurtigt som muligt, men det er blevet sværere at tale om, hvad vi bør læse! Vi opbygger evidensbaser, med viden om metoder der virker, men kan en metode løsrives fra dens indhold og den sammenhæng, den virker i? Skal vi lægge alle pengene  i det dobbeltblindede forsøgs vægtskål?  “Hvor kroppe responderer mere eller mindre forudsigeligt på medicin eller kirurgiske indgreb, så er elever intentionelle væsener, der responderer alt andet en mekanisk på lærernes interventioner” (Gert Biesta, s. 8) Den sandhed kan man komme i kontakt med, hvis man taler med lærerstuderende, der har været i praktik.

Her hjælper Luhmanns systemteori eller Qvortrups trylleformularer, hvor alt med et hokus pokus forvandles til lukkede systemer der opererer ud fra egne koder, ikke ret meget. I begyndelse var systemet og omverdenen – og i slutningen kunne man fristes til at sige, for der er ingen retning (etik) og ingen fælles kultur. Det eneste man kan håbe på er, at systemet vælger at overskride sig selv i en retning der passer til næste standardiserede test. Luhmanndisciplene har det svært med ord som tilværelsesoplysning og dannelse, der er blevet til tomme kontingensformler i deres optik, fordi de kun ser med systemteori – og der ser man ingen fællesskaber, ingen kultur, hvorfor dannelse altid er et spørgsmål om identitet og selvrefleksion (forskellen på dig og mig). Det må være bunden vi er nået her, som Thomas Aastrup Rømer kalder det i artiklen Dansk pædagogik i fald og bund, og han uddyber faldet:

 “…man aner konturerne af en samlet pædagogisk position….En position af funktionelle systemer, videnssamfund, feedbackmekanismer, fremtidsprognoser, profylakser og teknokratiske ‘hvad-virker’-tilgange. De kan måske kommentere hinanden lidt i det små, men ikke i det store. Der er konsensus, fordi alles eksistens begynder at afhænge af alle. Dette er den faglige kombination, som man i dag må formulere sig inden for i Danmarks pædagogiske videnskab. Når man taler om sociologi, så menes der systemteori og videnssamfund. Når der tales om didaktik, så menes der evidens og metode, og når der tales om kritik, så menes der samtidsdiagnose. Dette forbinder sig med det politisk-adminstrative niveau, som beder om pædagogik, der kan omsættes til lister, til vækst og til asiatiske uddannelsesmarkeder. Danmarks pædagogiske videnskab på bunden. Man taler aldrig om det danske, man taler aldrig om det pædagogiske, og man taler aldrig om videnskab.” s.150.  

Hvis bunden er nået, så må en positiv omformulering være, at det så kun kan gå fremad. Jeg ser bogen Uren pædagogik som et vigtigt skridt i den retning.

4 thoughts on “Uren Pædagogik – det kan kun gå fremad!

  1. Hilmar Laursen Post author

    ”De pædagogiske mål reduceres i disse år til politiske drømme og globale lister, og den evidensbaserede pædagogiske forskning underordner sig lydigt og tamt politikken og staten ved at undersøge, hvilke metoder der mest effektivt fremmer listeplaceringerne. Denne proces involverer både universiteter, professionshøjskoler, ministerier og diverse råd og ekspertfora. Derfor kan man tale om et nyt pædagogisk hegemoni. Et hegemoni, som har udviklet en strøm af selvfølgeligheder, og som sætter sit stærke præg på vores frie institutioner, og som hævder at være pædagogiske, selv om de slet ikke er det. Tværtimod er denne strøm godt i gang med at rive pædagogikkens bygninger med i sin umådeholdne flod.”

    Fra bogens indledning

    Svar
  2. Hilmar Laursen Post author

    Det er tankevækkende, at positvismen og instrumentalismen i den grad har fået fat i virkeligheden.Det lidt tragiske er, at vi faktisk har set det før. Kan vi ikke lære af historien? For mig har Habermas, Adorno og andre fra Frankfurterskolen ikke levet forgæves. Jeg er rundet bl.a. af Oplysningens dialektik, Erkendelse og interesse og Teorien om de kommunikative handlinger, men dog først og fremmest en gyldghedsinteresse, der blev vagt af Søren Kierkegaard og hans opgør med kristenheden i Øjeblikket. Så er jeg skyldig i 20 års erfaringer som lærer. Samlet set vender min tommelfinger nedad, når det gælder ren pædagogik. Måske kan man foregøgle mennesker uden nævneværdig viden om pædagogik, at vi skal gå den rene vej. Egentlig er jeg fortrøstningsfuld, for jeg er overbevist om, at den tilgang bliver indhentet af virkeligheden. Træet skal jo kendes på sine frugter.

    Svar
  3. Hilmar Laursen

    Hans Hauge skriver i artiklen Kritik af ren pædagogik – fra danskhed til newspeak:
    “…naturalismen og positivismen er vendt frygtelig tilbage, og den har taget hjernen som hjælpemiddel
    “Universitetet begyndte i sin tid som teologi (med jura og medicin). Det fik sit andet liv i begyndelsen af det 19. århundrede med det frie, nationale, idealistiske Bildungsuniversitet. Nu afløses det af de ttredje globaliserende Mckinsey-universitet. Mckinsey-Stalinisme kalder Ulrich Beck det – eller DDR-isering.
    Universiteternes struktur udformes af en transnational elite af pædagogiske videnskabsmænd, som politikere baserer deres politik på. Politik er dermed videnskabeliggjort og politikere tjenere (ministre)…..
    Der sker en ekstern homogenisering, som kaldes diversitet…..
    Det første universitet skulle vække og kristne Europa; det andet skulle nationalisere og civilisere folket, det tredje og sidste universitet skulle sikre viden og velfærd og forberede globalismen, der opfattes som historiens afslutning. Teologi er unyttig på dette universitet.” s. 107

    “…universitetet er ikke aristokratisk længere. Det dynamiske er væk. Det er affortryllet og kedeligt. Nu er det borgerligt. Én stor handelsskole. Der kommer ikke flere aristokrater – dvs. store tænkere. Der vil aldrig komme en K.E.Løgstrup eller en Johannes Sløk eller en Justus Hartnack. Ikke flere store teologer eller filosoffer. ….Hvis man ved, hvem de er.” s. 110

    “Uren fornuft, poesi og musik opstår, når fornuften, poesi og musik flettes sammen med erfaringer. Kant skrev en kritik af den rene fornuft. Fornuften var ren, når den ikke henviste til erfaringen, men kun erkendte sig selv. Kritik betød undersøgelse.” s. 114.

    “Et nyt universitet der ikke skal danne, men omdanne, skal naturligvis have en ny pædagogik, der er ren, dvs renset for tradition, religion, nationalitet og historie. For at gøre det har staten ansat en masse pædagogiske ingeniører, hvis mål er at tilpasse den enkelte til kollektivet.
    Ren pædagogik vil her og kun her henvise til en pædagogik, der set udefra handler om sig selv, men som prætenderer at handle om praksis. Ren pædagogik er en egensindig diskurs og et eget lukket system…Der er få diskurser, der så let falder for moden som den pædagogiske. Jeg er kort sagt imod pædagogik. Eller hvis der findes en uren pædagogik, da er jeg tilhænger af den….
    Jeg er nemlig pragmatisk, og det betyder blot, at teori og især pædagogisk teori, ikke betyder noget som helst i praksis. Jeg underviser imod teori og uden metode. Det kunne også kaldes hermeneutisk” s. 114.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s