Uddannelse i spænding – Thomas Aastrup Rømer – 2010


Åbenhjertighedens, påmindelsens og tilsynekomstens pædagogik.

Et forsøg på et genetablere en dannelsestænkning med udgangspunkt i Wittgensteins sprogspil. (Der er en tekst (kulturen/nødvendigheden), og hvordan fortsætter den (elevens dannelse/friheden)). Her er for en gang skyld en uddannelsestænker, der tænker lidt anderledes end det etablerede pædagogiske monarki, som Thomas Rømer sikkert selv ville kalde det. Selv er jeg voldsomt inspireret af, at han “tør” skrive om dannelse, kultur, det lokale m.v. for det er så sandelig brug for i disse år. Bogen er et opgør med alle forsøg på at reducere uddannelse til funktionelle og kausale processer. (Søg evt på instrumentalisme her på bloggen). Uddannelse beskrives med ord som mylder, opmærksomhedhed, spænding, ryk m.m.

For ellers at antyde anerledesheden, som du selv må vurdere, om du synes er god,  vil jeg citere et par af de 30 upraktiske råd, som han giver til nye lærere. “Hvor relevante de er, afhænger af tid og sted. Forslagene virker ikke. Tværtimod  vil de skabe store problemer og give dårlige evalueringer. Til gengæld er rådene for lærere og ikke for klasserumsledere, psykologer, embedsmænd, kommunikationsmedarbejdere, socialpædagoger. læringsdesignere, forskere, didaktikere, læringsspecialister, undervisningseksperter eller velfærdsarbejdere.” Uddannelse i spænding…2010, s. 205

1. Følg ikke en disposition og lav helst heller ikke en…..Undervisningen skal udvikle sig med stoffet og de involveredes spørgsmål. Undervisningen er en myldrende bevægelse gennem noget, der er peget på.

2. Forbered dig ikke særlig meget (sæt måske en blomst på bordene).  Læs blot det samme som eleverne. Undervisningens indhold viser sig herudfra…..

3. Lær ikke noget at reflektere – det er en kompetence, der eroderer karakteren. Lær folk at tænke….

5. Tal forholdsvist uforståeligt. Det vil være mest i overensstemmelse med virkeligheden….

14. Vær mistænksom overfor metoder, der har evidensbaseret effekt (men orienter dig). Metoder der har evidensbaseret effekt, er ikke pædagogiske, fordi deres effekt kun kan måles, når metoderne er løsrevet fra elev, lærer og kultur….side 204 ff.

Et par citater der ellers kan introducere lidt til bogen:  

“Vi er …en situation, hvor vi ikke kan tale om uddannelse som tilblivelse af noget nyt og om uddannelsesøkonomi, uddannelsesadministration, faglighed og kultur på samme tid. En konsekvens af et uddannelsessyn, der tager udgangspunkt i den determinerende dømmekraft, bliver, at uddannelse må reduceres til begreber som socialisering, instruktion og oplæring eller småkurser hen over livet med henblik på reproduktion af eksisterende tankeløse organismer”  Uddannelse som tilpasning bl.a. fordi evaluering som vurdering i forhold til faste standarder dominerer i samfundet. (Determinerende dømmekraft).

“Min pointe er derimod, at al dannelse er lokal, det vil sige, at den er knyttet til noget, og at det er relationen mellem dette noget og de nye sætninger, som den, der uddanner, bør interessere sig for.” s. 46.

Og videre…. 

“Hvis sprogbegivenheden har dannelsesmæssige implikationer, kan man ikke afgøre med præfabrikerede kriterier…hvilke sætninger der skal følge den første sætning. Det ligger simpelthen åbent. Mennesket er en ny mulighed. ” Kant, Arendt og Lyotard taler om en reflekterende dømmekraft, som dømmekraften der vedrører det, som ikke kan sættes på begreb, men som kalder på et begreb….Friheden bliver  dermed i dobbelt forstand grundlaget for vores sætninger som den overraskende fortsættelse og som den åbne bedømmelse. ”

Og jeg slutter med et citat af Hannah Arendt, som jeg synes er mere værd en ti tunge tanker:

“Each new generation, indeed every nem human being as he inserts himself between an infinite past and an infinite future, must discover og ploddingly pave it anew.” Arendt 1961, s. 13).

Sagt på en anden måde. Hver ny generation må selv finde og asfaltere vejen mellem fortid og fremtid. Dannelsesarbejde er at fortsætte teksten med dine egne ord. Hvad bliver den næste sætning?  Det finder du måske ud af ved at læse bogen.

2 thoughts on “Uddannelse i spænding – Thomas Aastrup Rømer – 2010

  1. Frans Bach (@fransbach)

    Se, det er da ret interessant.
    Mit eget mantra, med humoristiske undertoner: Et mønster i livet er, at desto mere jeg tænker over tingene, desto værre går det, og desto mere detaljeret jeg planlægger min undervisning, desto større chance er der for at noget (virkeligheden) forstyrrer planen.
    Er planlægning så spild af tid?
    Ret beset skal man turde. Turde slippe, Turde lade eleverne fortsætte teksten, Turde lade dem selv blande asfalten. Turde friheden.
    Kirkegård sagde bl.a. om dannelse som hjælpekunst: Men al sand hjælp, begynder med ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under dem, han vil hjælpe, og hermed forstå at det at hjælpe ikke er at herske, men det er at tjene, at det at hjælpe er villighed til, indtil videre at finde sig i at have uret og i ikke at forstå, hvad den anden forstår.

    Svar
  2. Hilmar Laursen Post author

    Ja, der er faktisk også en del der rammer mig🙂 En tilgang til arbejdet, hvor læreren ikke er superdidaktikter, men mere dialogpartner og formidler. (Pege på noget). Troen på den rene pædagogik og årsag-virkningsforhold er erstattet af dannelsestænkning og alt det urene, som vi netop ødelægger, jo mere vi forsøger at presse det ind i en positivistisk forståelsesramme drevet af en markedslogik. Undervisning bliver et møde, som Buber og mange andre ville det. Evidensen er erstattet af en reflekterende dømmekraft, der er vokset ud af mødet med det urene pædagogiske arbejde (erfaringen) og indsigten i pædagogiske antinomier (modsætninger der ikke lader sig forene) og etiske værdier. (Det blev sådan jeg fortsatte teksten ;-))

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s