Et par citater af John Dewey


“Hvorledes skal de unge få kendskab til fortiden på en sådan måde, at dette kendskab er et magtfuldt virkemiddel til forståelsen af den levede nutid?” s. 39

Jeg har i dag genlæst Erfaring og opdragelse af Dewey (1859-1952), og bliver slået af forundring over hvor meget den tekst stadig har at fortælle os i dag. Det er som om, vi stadig hænger fast i modsætninger, som han forsøgte at overskride og tænke sammen. Skulle jeg fremhæve et klassisk pædagogisk hovedværk, så er det Erfaring og opdragelse. Den er på 95 sider, hvor de 32 er en indledning af Hans Fink, som man kan springe over i første omgang. Det er meget mere kompliceret læsning end det, Dewey selv skriver. Jeg håber, at de få citater vil inspirere nogle lærerstuderende til selv at læse bogen.

John Dewey 1974 (Experience and Education1938)

Dewey indleder bogen med en kritik af enten-eller filosofi.

 “Opdragelseshistoriernes historie er præget af modsætningen mellem den tanke, at opdragelse er en udvikling, som kommer indefra, og den tanke at den er en formning, som kommer udefra; at den er baseret på naturlige anlæg, og at opdragelse er en proces, der skal overvinde naturlige tilbøjeligheder og erstatte dem med vaner, der erhverves gennem ydre pres.” s. 33

 “I vore dage er det, hvad praktisk skolevæsen angår, almindeligt at denne modsætning fremtræder som modsætningen mellem traditionel og progressiv opdragelse….(bredt formuleret er den traditionelle opdragelses ideer): Opdragelsens emne er bestemte mængder af oplysninger og færdigheder, som man har fundet frem til engang i fortiden, og skolens hovedopgave består i at videregive dem til den nye generation. I fortiden er der også blevet udviklet standarder og regler for opførsel; moralsk oplæring består i at indøve handlingsvaner i overensstemmelse med disse regler og standarder. Endelig gør de generelle træk i skolens mønster…skolen til en form for institution, som er skarpt adskilt fra andre institutioner. Forestil dem det almindelige klasseværelse, den tidsmæssige inddeling, skemaets emneopdeling, eksaminationerne….., så vil jeg tro at De er klar over, hvad der menes med en skoles mønster.” s. 33 f

 “Den påtvinger dem, som kun langsomt nærmer sig den modne alder, de voksnes normer, fagområder og metoder. Svælget er så stort, at de påbudte fagområder, indlæringsmetoder og opførselsmetoder er fremmede for de evner, de unge faktisk har. De ligger uden for rækkevidde af den erfaring, de unge elever allerede sidder inde med…kløften mellem de modnes eller voksnes tilbud og de unges erfaringer og færdigheder er så bred, at dette forhold i sig selv forbyder, at eleverne i særlig høj grad tager aktivt del i udviklingen af det, de bliver belært om ” s. 34 f.

 Om den progressive tilgang skriver Dewey:

“Jeg går ud fra, at den grundlæggende enhed blandt de nyere filosofier ligger i tanken om, at der er en intim og nødvendig forbindelse mellem den faktiske erfarings og undervisningens processer.”

Dewey mener så, at de har en forkert opfattelse af erfaringen, og skriver at “problemet for den progressive opdragelse….:Hvilken plads og betydning har fagområder og planmæssighed indenfor erfaringen. Hvordan virker fagområdet? Er der noget  erfaringen iboende, som indicerer opdeling af dens indhold efter sværhedsgrad?….En filosofi, der tager udgangspunkt i en afvisning, i en blot og bar opposition, vil negligere disse spørgsmål. Den vil være tilbøjelig til at antage, at det, fordi den gamle opdragelse var baseret på en fastlagt plan, vil være tilstrækkeligt at forkaste  planmæssighed under enhver form, i stedet for at bestræbe sig på at opdage hvilken betydning den har, og hvordan den opbygges på grundlag af erfaringen.” s. 36

 “Fordi gammeldags opdragelse påtvang de unge det modne menneskes viden, metoder og opførselsregler, følger ikke heraf….,at det modne menneskes viden og dygtighed ikke har nogen vejledende værdi for de umodnes erfaringer. Tværtimod kan det at basere undervisningen på personlig erfaring betyde endnu hyppigere og mere nær kontakt mellem den modne og den umodne, end det nogensinde var tilfældet i den traditionelle skole…..Problemet er så: Hvorledes kan disse kontakter skabes uden at der gøre vold på princippet om, at lære gennem personlige erfaringer.” s. 37

“Hvorledes skal de unge få kendskab til fortiden på en sådan måde, at dette kendskab er et magtfuldt virkemiddel til forståelsen af den levede nutid?” s. 39

 På dette grundlag tænker Dewey så, at der er behov for en teori om erfaringen.

 “Erfaring og opdragelse kan ikke uden videre sættes lig med hinanden. Thi nogle erfaringer er negative opdragelsesmæssigt set. Enhver erfaring, som virker blokerende eller blot forstyrrende på muligheden for at få ny erfaring, er negativ.” s. 39.

 “Hvor mange studenter er f.eks. Ikke blevet sløvede overfor tanker, og hvor mange tabte ikke lysten til at lære på grund af den opfattelse, de fik af, hvad det er at lære? Hvor mange erhvervede ikke specielle færdigheder gennem automatisk terpning, så deres dømmekraft og evne til at handle intelligent i nye situationer blev begrænset? Hvor mange kom ikke til at forbinde det at lære med lede og kedsomhed? Hvor mange opdagede ikke, at det de havde lært var så fjernt situationerne i livet, at det ikke gav dem nogen magt til at styre disse sidste? Hvor mange kom ikke til at forbinde bøger med slavearbejde, således at de blev forudindtaget mod alt andet end letfængende læsning?” s. 41.

 For Dewey er der en sammenhæng mellem det, at vi foretrækker demokratiske samfund. “Kan vi finde en anden begrundelse, som i sidste ende ikke kan føres tilbage til troen på, at demokratiske samfundsmæssige ordninger i højere grad bidrager til at forøge og forbedre den menneskelige erfaring…Er grunden …ikke den, at vi tror på, at man ved gensidigt at udveksle erfaringer og ved at nå frem til sine meninger gennem argumentation, skaber mulighed for bedre former for erfaring for flere mennesker, end det ellers ville være tilfældet.” s. 47

 Princippet om erfaringernes kontinuitet.

Enhver erfaring lever videre i mennesket, og får betydning for fremtidige erfaringsmuligheder. Princippet anvendes som “et kriterium, hvorved man kan skelne mellem de erfaringer, som er opdragende, og de som fører på vildspor.” s. 49

 “Det får varige virkninger at være eftergivende overfor et barn. Det opbygger en holdning, som virker som et automatisk krav, om at mennesker og ting i fremtiden retter sig efter dets ønsker og luner. Det får det til at søge den slags situationer, som sætter det i stand til at gøre det, det for øjeblikket har lyst til at gøre. Det gør det modstræbende og temmelig udueligt i situationer, som kræver anstrengelser og udholdenhed for at overvinde vanskeligheder.” s. 50

 “Hvis en erfaring på den anden side vækker nysgerrighed, forstærker initiativet og opbygger ønsker og afstikker mål, som er tilstrækkeligt intense til i fremtiden at bringe den pågældende over de døde punkter, så virker kontinuiteten på en ganske anden måde. Enhver erfaring er en bevægende kraft. Dens værdi kan kun bedømmes ud fra, hvad der er, den bevæger sig hen imod og ind i.” s. 50

 Princippet som samspil.

“…al erfaring er i sidste ende social.” s. 50

 “Erfaringer er ikke blot noget indre….Enhver ægte erfaring har en aktiv side, som i en eller anden udstrækning forandrer de objektive vilkår, hvorunder man gør erfaringer….Eksistensen af veje, midler til hurtig bevægelse og transport, værktøj….elektrisk lys og kraft er eksempler. Ødelæg de ydre vilkår for erfaringer, som vor civilisation har givet os, og vore erfaringer ville for en tid falde tilbage til primitive folks.” s. 51

 Princippet som samspil “…udtrykker det andet hovedprincip for tolkningen af en erfaringens opdragelsesmæssige funktion og betydning. Det tillægger begge faktorer i erfaringen – de objektive og de indre vilkår – samme ret. Enhver normal erfaring er et samspil mellem disse to sæt vilkår. Tilsammen eller i deres vekselvirkning udgør de det, vi kalder en situation.” s. 54

 “Man kan ikke skille begreberne situation og samspil fra hinanden. En erfaring er altid det, den er, på baggrund af at der foregår et samspil mellem et individ og det som på det givne tidspunkt udgør dets omgivelser.” s. 55

 “Kontinuitet og samspil tilvejebringer i deres aktive gensidige forening målestokken for en erfarings opdragelsesmæssige betydning og værdi.” s. 57

 “Derfor medfører ansvaret for at udvælge de objektive vilkår ansvaret for at forstå behovene og evnerne hos de individer, som til en given tid er ved at lære.” s. 57

 “Ifølge sprincippet om samspil er det klart, at årsagen til, at en erfaring ikke er opdragende i lige så høj grad kan skyldes, at materialet ikke er blevet tilpasset individernes behov og evner, som det kan skyldes at et individ ikke har tilpasset sig materialet.” s. 58.

 “Måske består den største af alle pædagogiske fejltagelser i forestillingen om, at man ikke lærer andet end den bestemte ting, man er i færd med at lære på et bestemt tidspunkt……Langt den vigtigste holdning, der kan skabes, er ønsket om at fortsætte med at lære” s. 60

 “Vi ser ofte mennesker, som har haft en kort skolegang, og hos hvem manglen på fortsat skoling viser sig at være af positiv værdi. De har i det mindste bevaret deres oprindelige common-sense og dømmekraft, og udøvelsen af den under livets virkelige vilkår har givet dem den kostelige evne at kunne lære af deres erfaringer.” s. 60

 “Hvis forberedelsen gøres til det styrende mål, så ofres nutiden muligheder for en fiktiv fremtid. Når det sker, forpasses eller ødelægges den virkelige forberedelse til fremtiden. Idealet om at bruge nutiden til at gøre sig klar til fremtiden modsiger sig selv.” s. 60

Om social regulering

“Opdrageren har et ansvar for at kende individerne og for at have kendskab til emner, der vil muliggøre, at der kan udvælges aktiviteter som lader sig indordne i et socialt mønster, et mønster hvor individerne har mulighed for at yde deres bidrag og hvor den aktivitet, som alle deltager i, et det, som hovedsageligt bærer den sociale kontrol.” s. 66

“Når undervisningen baseres på erfaringer, og det indses, at opdragende erfaringer er sociale processer, skifter situationen radikalt. Læreren mister sin position som udenforstående chef eller diktator, og bliver i stedet leder af gruppens aktiviteter.” s. 69.

Om frihed

“At den traditionelle skole var u-social i sit væsen, kan man se af at den ophøjede stilhed til en af sine fornemmeste dyder” s. 72

“Alternativet til ydre påtvungen undertrykkelse er en undertrykkelse  udfra  den enkeltes egen omtanke og bedømmelse:” s. 73

Om mål

“Jeg tror ikke, der er noget i den progressive opdragelsesfilosofi, der er rigtigere end det, at den understreger betydningen af, at den, der skal lære, deltager i udformningen af de mål, som styrer hans virksomhed under læreprocessens forløb.”

“En ægte fastsættelse af et mål starter altid med en impuls…Et mål er et mål-i-sigte. Det vil sige det indebærer, at man forudser de konsekvenser, som vil blive følgen af at handle udfra impulsen. At forudse konsekvenserne indebærer, at intelligensen træder i virksomhed.” s. 75 “Vi kan kun være klar over konsekvenserne på grund af tidligere erfaringer.”

“Hvis man lægger for stor vægt på aktivitet som et mål i stedet for på fornuftig aktivitet, fører dette til, at man identificerer frihed med den umiddelbare virkeliggørelse af impulser og ønsker. Man retfærdiggør denne identifikation ved at sammenblande impuls med mål, skønt der, …ikke er tale om, at man har sat sig et mål, medmindre den ydre handling udsættes, indtil man har forudset konsekvenserne af, at lade impulserne manifestere sig.” s. 76

“Et mål adskiller sig fra oprindelige impulser og ønsker ved at være omsat til en plan og en metode for handling, der bygger på, at man forudser konsekvenserne af at handle på en bestemt måde under bestemte iagttagne vilkår.” 76

“Lærerens forslag er ikke formen til et støbejernsprodukt….Det væsentlige er, at målsætningen tager form ved en fælles fornuftig indsats.”

Om fagområderne.

“Der påhviler den lærer, som sammenkæder undervisning og konkrete erfaringer, en alvorlig(ere) og vanskelig(ere) opgave. Han må være opmærksom på de muligheder for at føre eleverne ind på nye områder, der ligger i de erfaringer barnet allerede har gjort, og han må bruge denne viden, som kriterium for udvælgelsen og ordningen af de vilkår, som indvirker på deres nuværende erfaringer.” s.83

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s