Mihaily Csikszentmihaly – Flowteorien


“Flow er en fornemmelse af, at ens færdigheder står i et passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet, regelstyret handlingssystem, der afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer opgaven. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed tilovers til at tænke på noget uvedkommende eller bekymre sig om problemer. Bevidstheden forsvinder, og tidsfornemmelsen ændres” . (Mihaily Csikszentmihaly 2008. I: Positiv psykologi i skolen. Frans Ørsted andersen.2011.

Hvad gør livet værd at leve? Hvad gør os lykkelige? Mahaily finder frem til, at det ikke er penge:

Som grafen viser var der i undersøgelsen ingen stigning i menneskers lykke, selvom der var stigning i økonomien. (Nuanceres noget af andre undersøgelser. Se i kommentaren til indlægget her, hvad lykkeforskningen viser).

“Nervesystemet er istand til at behandle ca. 110 bit i sekundet! For at forstå hvad jeg siger, skal du bruge ca. 60 bit. Det er derfor, du ikke kan lytte til mere end en person af gangen…I flowtisltanden er al opmærksomheden fokuseret på processen med at skabe, og der er derfor ikke kapacitet til at være bevidst om andre ting samtidig – kroppen, identiteten m.v.” Oversat fra filmen her:

“You know that what you need to do is possible to do, even though difficult, and sense of time disappears. You forget yourself. You feel part of something larger.” (Mihaly Csikszentmihalyi on experiencing ‘flow’)

Flowzonen opstår hvor der er overensstemmelse mellem udfordringer og færdigheder.

Det føles sådan:

Kreativitet og flow:

2 thoughts on “Mihaily Csikszentmihaly – Flowteorien

  1. Hilmar Dyrborg Laursen Post author

    Hvad ved vi om lykke? (2008)

    Forskning i lykke er gennem mange år foretaget af bl.a. Ruut Venoven, der har lavet The World database og happines: http://worlddatabaseofhappiness.eur.nl/statnat/statnat_fp.htm

    Ifølge den forskning er der sammenhæng mellem materiel velstand og lykke. Den er dog størst i fattige lande. Men tommelfingerregelen er: “Jo rigere landet er, jo lykkeligere er indbyggerne.” (Bygger på empiriske undersøgelser og derfor udtryk for gennemsnit).

    Andre determinanter for lykke er ifølge forskningen:

    Der er en statistisk sammenhæng mellem lykke og f.eks.:

    – om landet (samfundet) giver tryghed.

    – m landet givet mulighed for selvbestemmelse

    – lighed (især mellem kønene, klasser i samfundet -meget lille betydning af økonomiske ulighed)

    – uddannelses- og kulturmuligheder. (Herunder bl.a. gudstro, men ikke religiøs deltagelse)

    – tolerance i samfundet. (Jo færre fordomme, jo mere lykke)

    – involvering (social deltagelse, arbejde m.v.)

    – modernitet

    – erhverv der forudsætter professionel uddannelse

    – gode sociale positioner

    – gode private relationer. (I vestlige lande båndet til en partner vigtigere for lykke end kontakten med familie og venner.

    – deltagelse i “frivillige organisationer”.

    – god fysisk form

    – uden sammenhæng med intelligens, men ret klar sammenhæng med sociale færdigheder. Følelsesmæssig intelligens.

    – personer der er social udadvendte og åbne over for oplevelser, oplevelse af intern kontrol – de ulykkelige føler sig typisk overladt til skæbnen. (Hvad ved vi om lykke? Ruut Veenhoven, Positiv psykologi. Dansk Psykologisk Forlag 2008.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s