Uddannelse til frihed – og noget af det vigtigste vi som lærere bør vide i disse år!


Et godt bud er begrebet om den naturalistiske fejlslutning. (David Hume (1739). Man kan ikke logisk aflede fra ‘er’ til ‘bør’. Man kan ikke logisk bestemme, hvad den gode undervisning er, ud fra hvordan den virker, hvilken placering på en international skala den har osv. Der findes måske ikke nogen vigtigere erkendelse i en tidsalder, hvor det empiriske og positivistiske videnssyn har erobret menneskets praksis og den politiske bevidsthed. Det handler om at omgås lødigt med normativiteten. At kunne stille spørgsmål om, hvorfor vi skal lære at læse, regne, skrive osv. Hvad er formålet med at gå i skole? Med at lære? Det svar kan ikke udledes af en evalueringsrapport, der viser, at der er god kvalitet, eller vi ligger nr. fem på listen! Det er muligvis udtryk for en teknisk validitet, men ikke nødvendigvis en normativ validitet, hvor vi måler det, som vi værdsætter. Det handler derfor om at generobre den pædagogiske diskurs, så vi igen kan tale om dannelse og dermed måle det, vi værdsætter! Set i forhold til didaktikken, så handler det også om, at generobre undervisningsbegrebet fra “læringsgørelsen” (Biesta 2011), så vi begynder at tale om dannelsens indhold. Læring er afgørende, men bestemt ikke det eneste undervisningen skal forholde sig til. Indhold og mål må på dagordenen igen.

Alt for mange dagsordener skjuler de normative spørgsmål i dag. Samtalen om den gode skole, gode læring, gode opdragelse, gode lærer osv. er fortrængt af spørgsmålet om, hvordan vi klarer os i forhold til andre lande, hvordan vi inkluderer, lærer, differentierer osv.. Som om denne “klaren sig” er det, der skulle være et gyldigt udtryk for, hvordan det bør være! Det finder vi aldrig ud af, hvis ikke det bliver en del af drøftelsen. Alt for mange fokuserer på, hvad der virker, i stedet for på, hvordan det virker og i forhold til hvad! Er det f.eks. entydigt godt, at fokusere på bedre faglighed i dansk og matematik? Hvorfor? Det er ikke entydigt, at det er godt for alle elever, eller godt for samfundet. Hvis alle bliver gode til de akademiske kompetencer, så devalueres de, og de bagerste står stadig samme sted i køen! (Bourdieu) Har du nogensinde set en akademiker på et dansegulv? Det går med overbærenhed, men kønt er det ikke! Jeg savner i den grad politisk fokus på den normative del. Hvem taber, og hvem vinder? Hvad er en god skole? De spørgsmål kan aldrig logisk afledes af virkeligheden, sådan som den er, men kan drøftes med udgangspunkt i vores værdier.

Jeg er meget enig i antagelsen om, at vi skal alt for meget på for kort tid. I aftes regnede jeg mig frem til, at en studerende ved læreruddannelsen, skal arbejde ca. 20 min. med projektarbejde i faget almen didaktik! Et resultat jeg kommer frem til, hvis jeg deler fagets omfang med antallet af CKF-områder.  Det er fuldkommen latterligt. Derfor prioriterer vi naturligvis selv. I det lys er en reduktion afgørende, som vi ser det i drøftelsen om NY Nordisk Skole, med inspiration fra Canada.  Min pointe er blot, at fordi vi skal nå en masse, så bliver det på ingen måde mindre væsentligt at forholde sig til spørgsmålet om, hvad god læreruddannelse er, eller hvad god skole er. Tværtimod.

Gert Biesta har taget fat på denne vigtige drøftelse, og han peger på tre begreber, som vi kan bruge:

1) Kvalifikation. Hvad er det, som vi ønsker, at børnene skal lære for at kunne gøre noget, som vi tror er vigtigt? (Spille et instrument, læse, regne, danse, samarbejde)

2) Socialisation. Hvilker normer og værdier ønsker vi, at socialisere børnene ind i? (Demokrati osv.)

3) Subjektifikation. (“Den proces at blive subjekt….kan måske bedst forstås som det modsatte af socialisation.” Biesta 2011, s. 32.  Hvilke former for “subjektifikation” ønsker vi, der mulliggøres? (Bemærk ordet Subjektifikation. “…det udtrykker, at vi ikke blot er vores begyndelsers subjekt, men også er underkastet (eng. subjected), hvordan andre forholder sig til disse begyndelser…..det at være og blive et subjekt er helt igennem relationelt…. etisk og helt igennem politisk.” Biesta 2011, s. 143.)

Som det ses på figuren ovenfor overlapper områderne hinanden, fordi de samme processer kan have flere funktioner på samme tid. Den normative drøftelse handler i det lys om, at finde et grundlag at vægte de forskellige funktioner ud fra i forhold til hinanden.

Biesta forestiller sig, at disse begreber kan være udgangspunkt for drøftelsen af, hvad uddannelse egentlig er til for, og han understreger, at det spørgsmål ikke kan besvares ved at se på virkeligheden, som den er. (Jf. den naturalistiske fejlslutning).

Du kan læse mere uddybende om dannelse og kompetence på bloggen, hvor jeg har forsøgt at præsentere andre vigtige begreber, der kan være en støtte i vores overvejelser.

Læs også Thomas Rømers bidrag til diskussionen. (Uren pædagogik og Uddannelse i spænding) .

Kilde:

Biesta, Gert. God uddannelse i målingens tidsalder. Klim 2011.

One thought on “Uddannelse til frihed – og noget af det vigtigste vi som lærere bør vide i disse år!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s