Viden og kærlighed


Kærlighed og viden hænger sammen. Dels fordi erkendelse kræver fordybelse og tager lang tids nærvær, og kærligheden er jo tålmodig, og dels fordi den erkendelse vi opnår, når den er drevet af kærlighed til sagen, både er befrugtet af kærlighedens åbne lytten til sagen indefra det felt, som sagen er en del af, og befrugtet af etiske fordringer som ansvar for den andens bedste. Vi skal i videnssamfundet ikke primært bygge på forskning, og vi skal i skolen ikke primært bygge på evidensbaseret pædagogik. Hvis vi vil have et samfund, en skole og et liv, der er perspektiver i, set i forhold til videnssamfundets og globaliseringens mange udfordringer, så skal vi begynde med kærligheden. Allerede Grundtvig sagde: “Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.” Derfor er skønt at se, at kærligheden finder vej helt ind i de fremmeste videnskabsteorier i disse år. Et eksempel fra Carl Otto Sharmers Teori U fra 2008. Sharmer mener, at hvis vi skal videre end Heidegger og Husserl må ”filosoffer og systemtænkere forlade deres studiekamre og kaste sig ud i den virkelige verden for aktivt at kunne deltage og forstå det, der er ved at udfolde sig nu. Sådan en handlingsvidenskabelig filosofi forudsætter en anden form for forståelse – hjertets forståelse. Som den japanske filosof Kitaro Nishida har sagt: ”Viden og kærlighed er den samme mentale aktivitet; for at forstå en ting må man elske den, for at elske en ting må man forstå den.”…”Kærlighed er den kraft, hvormed vi forstår den absolutte virkelighed. Kærlighed er den dybeste forståelse af verden.” s. 110. Derfor er det vigtigste, som vi kan lære børnene i skolen ikke faglighed, men kærlighed til den verden, som de er en del af. For hvis vi vækker deres længsel efter det åbne hav, så kommer rigtig meget af sig selv, hvis ikke det bliver forstyrret for meget af trinmål og andre ydre krav. Derfor er det vigtigste, som vi bør lære lærerne hverken faglighed, metodisk kreativitet eller indsigt i krav osv. Det vigtigste er kærlighed til sagen og eleverne, for så kommer rigtig meget af sig selv. Vi skal vække de studerendes længsel efter dannelsen af mennesket med baggrund i værdierne selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Så kommer rigtig meget af sig selv, hvis de studerende får lov til det! Det gør vi bedst, hvis vi selv får lov til, at arbejde med det vi brænder for, det vi holder af, det vi elsker. Derfor begynder en frugtbar og nødvendig reform af det danske samfund og uddannelsessystem med, at vi sætter energien fri i stedet for, at vi dræber den i kontrolsystemer. Gode tænkere, gode kunstere og gode virksomhedsledere er ikke primært drevet af økonomiske interesser – de er drevet af kærlighed til sagen! Derfor skal et samfund, der ønsker at skabe god kunst, gode tanker, god vækst, god solidaritet, godt fællesskab osv. bygge på kærlighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s