Folkeskolens udfordringer? Centrale aktører har svaret på spørgsmålet i ny undersøgelse.


(Fra Ministeriet for Børn og Undervisning).“Udfordringer og behov for viden. En kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen” er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Ministeriet for Børn og Undervisning. Undersøgelsen omfatter elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommunale chefer, politikere og forskere. Cirka 1200 personer har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsen besvarer følgende spørgsmål:

  • Hvilke udfordringer anser forskellige centrale aktører som væsentlige for folkeskoleområdet?
  • Hvilke områder har de behov for ny eller mere viden om?
  • Hvad skal der til for at erfaringer og forskningsbaseret viden spreder sig og inddrages i praksis?

Se rapporten her.

Hvilke udfordringer, de forskellige aktørgrupper er optaget af og har fremhævet som de væsentligste for skolen fremgår af nedenstående fra side 10 i rapporten:

Folkeskolensudfordringers10

 

Det, mener de adspurgte, er de største udfordringer:

  • Folkeskolen rammer for smalt og mister for mange.
  • Lærerne skal være bedre til undervisningsdifferentiering og inklusion.
  • Den måde, skolen er organiseret på, og tilrettelæggelsen af opgaverne begrænser muligheden for at gennemføre en undervisning, der fanger alle elever fagligt.
  • Der er behov for mere viden og kompetenceudvikling.
  • Kulturen i folkeskolen kan virke begrænsende for den faglige udvikling, og flere af aktørerne efterlyser en kulturændring, der giver plads til feedback og sparring fra ledere, pædagoger og andre lærere og sætter fokus på elevernes læreprocesser.

Nogle eksempler fra analysen.

“.. lærerne i København, Århus og Odense især optaget af tre tema-tikker. Adspurgt om folkeskolens væsentligste udfordringer nævner lærerne følgende problem-stillinger:
• Inklusion
• Undervisningsdifferentiering
• Anvendelse af it.”

Inklusion:

“Analysen viser, at både lærere, pædagoger, forskere og forældre oplever, at det at skulle rumme flere elever med særlige behov sker på bekostning af andre.” s. 11

Undervisningsdifferentiering:

“En del lærere lægger vægt på, at begrebet undervisningsdifferentiering volder dem vanskelighe-der. Disse lærere oplever, at man ikke i tilstrækkelig grad har diskuteret, hvad der menes med at differentiere undervisningen, under hvilke omstændigheder det lader sig gøre, og hvornår man så at sige har differentieret nok. Usikkerheder som disse gør det svært for lærerne at levere en diffe-rentieret undervisning og både det formelle krav til dem og deres egne forventninger og ambitio-ner om at kunne differentiere kommer dermed til at virke som et pres.
Desuden viser rapporten, at lærerne generelt udtrykker en relativt smal forståelse af undervis-ningsdifferentiering. De italesætter for det første princippet som noget, der praktiseres, når un-dervisningen foregår niveaudelt i hold. Når lærerne arbejder med niveaudelt holdundervisning er det imidlertid et eksempel på, at eleverne differentieres, så de ”passer til” undervisningen i højere grad, end det er undervisningen, der differentieres, så den modsvarer elevernes forskellige forud-sætninger og behov.” s. 13.

“En lærer undrer sig i den sammenhæng over, at det ikke bliver sagt højt, at der ikke findes en klar begrebsforståelse, når man taler om undervisningsdifferentiering:
På en eller anden måde er det sjovt, at vi ikke har sat os ned og fundet ud af, hvad dælen det er, vi snakker om. Hvad er undervisningsdifferentiering? Kan vi undervisningsdifferenti-ering, indenfor de rammer vi har? 45 minutter? 28 elever? Et klasselokale? En lærer? På skoler, som er bygget til noget helt andet? Har vi muligheden for at gøre det, vi gerne vil? s. 27.

Aktørernes vidensbehov:

“Udover et stærkt fagdidaktisk fundament er viden om løbende evaluering og målfastsættelse også en for-udsætning for at kunne differentiere undervisningen. Over halvdelen af lærerne, der har besvaret spørgeskemaet i denne undersøgelse, svarer, at de er enige eller delvist enige i, at de har brug for mere viden om arbejdet med målfastsættelse og evaluering, hvilket er afgørende kompetencer at have for at kunne praktisere en differentieret undervisning. Det er dog væsentligt at påpege, at lærerne ikke nødvendigvis kobler evalueringsfaglighed og undervisningsdifferentiering.

Lærere og forskere påpeger også vigtigheden af at få viden om, hvordan it og digitale medier kan bruges didaktisk og pædagogisk til at forbedre kvaliteten af undervisningen.” s. 18

Eksempler på andre forhold:

Skemaet som struktur:

“Flere aktørgrupper peger på skemaet som en struktur, der kan virke begrænsende og som en form, der er styrende for indholdet. Analysen viser, at både lærere og pædagoger oplever skema-et som en rigid struktur, der har konsekvenser for den måde, der kan undervises på og for det indhold, der kan fylde i elevernes hverdag.” s. 14.

Forskellige opfattelser af skolens opgave og formål:

“Både pædagogerne og forskerne peger på, at de oplever en grundlæggende uafklarethed i for-hold til, hvad skolen er og skal være blandt de aktører, der på forskellig vis har med skolen at gø-re. Folk lægger ganske enkelt vægt på noget forskelligt, når det kommer til deres forståelse af, hvad det er for en opgave, folkeskolen skal løse, og hvad det er, skolen skal uddanne eleverne til. Mens nogle lægger vægt på faglige færdigheder, lægger andre mere vægt på dannelsesaspektet og tilblivelsen af demokratiske og sociale mennesker.” s. 15

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s