Hvad er anerkendende pædagogik?


Nogle ord vækker positive associationer og bruges til at legitimere forskellige pædagogiske tiltag med. Anerkendelse er et af dem, og det bruges i rigtig mange pædagogiske institutioner, men der er ikke altid den store klarhed over, hvad det betyder. Begrebet har været drøftet ret indgående i den pædagogiske diskurs i mere end 10 år, og Axel Honneth er vel en af dem, som må siges at have bidraget positivt til den, og Kampen om anerkendelse – der er hovedværket i den sammenhæng – bliver lidt komisk også en overskrift for den pædagogiske diskurs, hvor der kæmpes om retten til at italesætte den gode pædagogiske praksis med de “rigtige” pædagogiske plusord.

Midt i diskursen står man så som lærer og lærerstuderende og skal orientere sig, og jeg vil her anbefale en ny bog, der hedder Relationspsykologi i praksis dafolo 2013 – der bl.a.  er redigeret af Jørgen Rønsholdt, der er tidligere studerende ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum – forsøger forfatterne at præsentere “en klar, konkret og praksisrettet definition på anerkendelse, der afgrænser sig fra alle de forvirrende betydninger, der ellers ligger i ordet. Den anerkendende tilgang hviler på tilstedeværelsen af tre interpersonelle dimensioner….den anerkendene tilgang adskiller sig fra…en metode til regulering af børns adfærd. Den form for anerkendelse, der præsenteres her, er netop karakteriseret ved ikke at have til formål at tilpasse og forandre. Tværtimod handler det om at se individet og samtidig være til stede som et andet individ, der fungerer som et levende indentificerings- og sammenligningsgrundlag for, at begge parter hele tiden opdager mere om sig selv og om egne grænser. Mens den ovenfor beskrevne anerkendelse giver oplevelse, der lærer individet:”Sådan bør jeg være”, tilstræber vores anerkendende tilgang at give individet relationelle oplevelser, der lærer det: “Sådan er jeg i forhold til andre.” Det anerkendende møde karakteriseres ved tilstedeværelsen af følgende tre interpersonelle dimensioner:

1) Selvafgrænsning
2) Oplevelsen af retten til at være sig selv
3) Tilkendegivelsen af begge perspektiver.”
(Relationspsykologi i praksis. Rønsholt m.fl. red. 2013, s. 107).

Både Honneth og Schibbye udfolder dette.

For Honneth er pointen, at forholdet mellem mennesker, udvikler selvforholdet (forholdet til mig selv). I den forstand hænger erkendelse (selvafgrænsning) sammen med an-erkendelse.  Jeg bliver synlig for mig selv, kan erkende mig selv, når jeg bliver an-erkendt. Anerkendelse er i denne forståelse i relationelt begreb, der hænger sammen med en dialektisk forståelse af relationer (Schibbye, 2008) .

Anerkendelse handler altså om at “se” den anden på en bestemt måde. Nemlig som et subjekt med egne oplevelser, følelser, tanker, holdninger, intentioner rettigheder, potentialer osv. og evt. troværdigt og respektfuldt dele mine egne tanker og følelser i mødet med den anden. Grundværdien er ligeværd, og den andens ret til at være autoritet over egne oplevelser. (Jf. Schibbye, 2008).

Mon ikke både den politiske brug af begrebet og de faglige drøftelser fortsætter lidt endnu. Og uanset om man tror på mere eller mindre entydige definitioner eller ej, så er det vigtigt, at man i det mindste selv har gjort sig nogle tanker om, hvad begrebet anerkendelse dækker over, og hvordan en praksis, der bygger på anerkendelse, kan se ud.  Det afhænger som det meste andet indenfor pædagogikken af menneskesyn, samfundssyn og dannelsessyn.

Hvad er dannelse?

Behovet for anerkendelse (Honneth)

Schibbye om subjekt og objekt synet.

Konsekvenspædagogik (Hvor nogle af de samme grundtanker findes).

ICDP

Schibbye. Relationer. Akademisk forlag 2008.

Honneth. Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2003.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s