Hvad er motivation – og hvad er motivationen for motivationen?


Motivation kommer af det latinske movere, der betyder ‘at bevæge’. Det er et begreb, der henviser til drivkræfterne bag vores handlinger. Det, der bevæger os. “Det er lysten, der driver værket“, og “den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær“, så motivation er vigtigt, og pædagogik handler i høj grad om bevægelse i eleverne, give dem lyst til at lære eller måske i nogen tilfælde bare at få dem til at flytte sig lidt.  Derfor har alle pædagogiske, psykologiske og sociologiske teorier nogle mere eller mindre eksplicitte antagelser om motivation. Det vil jeg give nogle eksempler nedenfor, men først et par indledende overvejelser.

Når nogen eller noget bevæger sig, så ved fra Newton, at det må være påvirket af en kraft. Mine fingre bevæger sig, når jeg skriver disse linjer, men hvad er det, der bevæger dem? Og hvorfor ønsker jeg egentlig at vide det? Hvad er ‘motivationen’ bag den mentale bevægelse, der foregår i mit hoved lige nu? Det sidste er lidt afgørende, fordi “motivationen” eller med andre ord erkendelsesinteressen, intentionen, bevæggrunden, motivet, behovet er med til at bestemme, hvad vi får øje på, når vi ser efter, hvad motivation er, og prøver at forklare, hvordan den opstår osv. Man kan sige det lidt kryptisk på den måde, at motivationen bestemmer motivationen. (Læs mere uddybbende i mit indlæg om Refleksionsteori).

Hvis jeg således er motiveret i forhold til at få noget at spise, så ser jeg efter mad, og ser henover  andre aspekter i min virkelighed. Det samme er tilfældet, hvis jeg er motiveret i forhold til at få eleverne til at gøre det, som jeg ønsker, de skal gøre. Så ser jeg efter redskaber, der kan få dem til at gøre det, der skal til for at nå målene, og som de måske ikke gider i forvejen, og andre aspekter er måske ikke så meget i fokus. Så hvad er motivationen for motivationen?

Vi er en del mennesker, der ind i mellem har så rigeligt med mental bevægelse, at man med rette må spørge, om vi kan få for meget motivation? Mennesker med stress og mennesker der har svært ved at koncentrere sig ret lang tid af gangen, fordi fordybelsen hele tiden bliver afbrudt af motivation, der vil have opmærksomheden andre steder hen.  (Se f.eks. Goleman om fokus eller om mindfulness i skolen.)  Paradoksalt nok så kommer motivation,det der bevæger os, i dette perspektiv til at være en modbevægelse, en desacceleration i kamp mod andre drivkræfter hen mod stilhed i bevidstheden . Udgangspunktet er således ikke altid, at vi skal have noget til at bevæge sig mere, men at vi skal have noget til at bevæge sig i den rigtige retning med den rette energi. Motivation er ikke blot det, der bevæger os, men også det der kan standse en bevægelse, der allerede er begyndt.

Men hvorfor bevæger min fingre sig? Hvad motiverer et menneske, der skriver på en blog? Hvorfor flyver fuglen hen til redekassen udenfor i min have? Hvorfor sad Ole Rømer og så op på  himlen? Hvorfor brugte Kierkegaard størstedelen af sit voksne liv på at skrive filosofiske skrifter? Hvorfor er eleverne optaget af lære noget i skolen, når de er det?  Hvorfor bevæger vi os? Hvad bevæger os?

Pisk eller gulerod. Er der noget jeg forsøger at undgå. Jeg flytter mig, så jeg ikke bliver ramt af pisken? Eller er det snarere en eller anden form for belønning, der ligger foran mig, der driver værket? Hvis ikke I afleverer stilen til tiden, så får I ekstra opgaver. Hvis I afleverer til tiden, så får I kage eller gulerødder. (Behaviorisme). Den grundlæggende antagelse her er, at belønnet adfærd indlæres. Det er faktisk misvisende, at tale om straf i forbindelse med behaviorisme, fordi straf ikke øger sandsynligheden for den ønskede adfærd, så pisken lader vi ligge.

Fælles forståelse eller optimering af egne mål? Er vores handlinger overfor eleverne motiveret af vores egne egocentriske beregninger (strategisk handling – penge og magt) eller er de motiveret af et ønske om fælles forståelse (kommunikativ handling, Jf Habermas. )

Behovet for anerkendelse. Er det snarere et menneskeligt behov for at opleve sig selv som værdsat for at bidrage til det sociale fællesskab, som man er en del af?  (Axel Honneth – Behovet for anderkendelse og kampen for anerkendelse). Honneth´s undersøgelser peger på, at der er noget, der motiverer os rundt om på kloden. Vi kan ikke lide krænkelser af forskellig art – de bevæger os til at gøre noget, og det er bl.a. denne iagttagelse, der ligger bag anerkendelsesteorien, der så at sige er den postive omformulering af krænkelserne.

Eller måske er det virkeligheden min organisme, der forsøger at tilpasse sig omgivelserne. (Gregory Bateson – En læring der styres af individets ønske om at opretholde og tilpasse interaktionen med omgivelserne. Læring er altså ikke bestemt udelukkende af omgivelserne, men af individets ønsker til dets interaktion med omgivelserne. (Mentale systemers økologi). Som i teorier om autopoeitiske systemet styres tilpasningen til omgivelserne af systemet selv. Det sker indenfor muligheder, der afgøres af individet.)

Måske er det nogle grundlæggende former for intentionalitet, rettetheder, der er udviklet i mødet med andre mennesker, som er bevæggrunden? Jeg retter mig mod noget, fordi jeg drages af det, som Hr. Andersen der drages af Misse Møghe i Matador. Motivationen springer måske ud af møder mellem mig og mine omgivelser. Den rejser sig som en spændingsbue, når mit øje får kontakt med min guitar. Jeg rejser mig og begynder at spille. Eller måske er der et menneske, der har betydning for mig, der anbefaler en bog, og jeg får lyst til at læse den. (Heinz Kohut – Selvets psykologi).

Måske er jeg i virkeligheden skabt til at være motiveret af tillid, oprigtighed og barmhjertighed. Noget der i livet vil ytre sig som er større end mig. (Løgstrup – de suveræne livsytringer). Man kan blive helt bevæget af disse ord🙂

Eller er jeg simpelthen bare gennem socialiseringen blevet disponeret for at foretage bestemte dispositioner? Så jeg på den måde er blevet mere motiveret for at køre i Skoda end i Opel eller for at tage en kort uddannelse i stedet for en lang?  Er jeg grundlæggende motiveret af at kæmpe for at gøre mine kapitaler gældende på markedet (i feltet) med henblik på at opnå den bedst mulige placering i det sociale rum? (Bourdieu – Habitus)

Måske er det i virkeligheden grimme human-ressource mennesker, der som magtens forlængede arm har fået mig til at tro på, at jeg skal have lyst til at lære det hele livet, som samfundet har brug for? Et selvstændigt motiveret menneske, der iøvrigt gør, hvad der bliver sagt. Magtudøvelsen er så flyttet ind i mig selv. Den er internaliseret gennem sociale teknologier som projektarbejde og logbøger, hvor jeg har lært at tage ansvar og være motivet for min egen læring – af det som lærerne og samfundet  vil have, at jeg skal lære. Min egen problemformulering har jeg forlængst glemt, så jeg sidder simpelthen og fortsætter rapportskrivningen fra folkeskolen – med afsæt i den problemformulering, som gennem vejledningen på forunderlig vis er blevet til min – her på min blog og det endda på en søndag. Alt sammen drevet af at jeg jo gerne vil være med i hulen (Foucault).

Måske har jeg bare et åbent sind, et åbent hjerte og en åben vilje. Jeg prøver så, at blive stille og sanse i nuét, hvor fremtiden vil have mig hen.   (Scharmer – Teori U).

Eller måske havde Berlyne ret. Motivation er en stigning i arousal i min hjerne, der forårsages af stimuli med bestemte kvaliteter som nyhed, uklarhed og kompleksitet. Det skaber en moderat konflikt i mit mentale univers, som jeg så skal have løst for at genskabe ligevægt.

Måske er det uvidenhed og vildfarelser, der bevæger mig? Vildfaren motivation i form af de tre former for begær, som buddhisterne taler om. Begær efter sensuel nydelse. Begær efter at blive til noget, eller få noget til at ske. Begær efter at slippe af med noget.  Jeg er måske motiveret, fordi jeg tror, at jeg bliver mere tilfreds, når jeg får min uddannelse eller når jeg slipper af med min sygdom. Måske ligger der ikke en skat for enden af den livslange læring. Måske findes der rette (sunde) intentioner, der bygger på visdom og som fører til fred, glæde og lykke og usunde intentioner som fører til utilfredshed og lidelse?

Måske er jeg på jagt efter mening, der kan motivere mig? Er vi meningssøgende mennesker?

Måske har nogle former for motivation mening i sig selv eller rettere de smelter sammen med det sagsforhold, som´jeg er optaget af. Jeg surfer bare på en bølge i en flowtilstand og oplever meningsfylde i den fordybelse. Selvforglemmende optaget af det, som jeg laver, og jeg har derfor også glemt bevæggrunden. Hvorfor synger vi? Hvorfor skaber vi? Hvorfor leger vi?

Nå, men lad os da bare sige, at vi nu ved lidt om, hvad motivation er. Ikke at emnet på nogen måde et udtømt. Men hvad skal vi så med den viden? Udover at det kan være meningsfuldt i sig selv.

Dannelse handler om, at vi har etableret kriterier for anvendelsen af vores viden. Instrumentalisme handler om at vælge de mest effektive midler til at nå et givet mål med.

Hvad nu hvis anskuer vores opfattelse af motivation som en del af dannelsen? Hvad er det, eleverne lærer om at være menneske og om vores samfund, hvis jeg manipulerer dem med ydre forstærkere? Hvad er det, eleverne lærer, hvis jeg holder fingrene for mig selv, og lader deres grunde være deres egne? (Urørlighedszonen jf. Løgstrup). Hvad er det, eleverne lærer, hvis deres læring styres af en ydre belønning? At læring i sig selv ikke er vigtigt? At jeg skal have noget for det, hvis jeg skal gøre en indsats (bevæge mig)? At indholdet ikke er interessant nok i sig selv? Hvad er det, jeg viser eleverne, hvis jeg selv er et menneske, der er optaget af dannelsens indhold, mere end af at styre deres motivation? Hvad er det jeg spejler dem med, hvis de bliver anerkendt i deres ret til at have deres egne intentioner?

I et dannelsesperspektiv må vi spørge os selv om, hvilke værdier vi vil bygge pædagogikken på, og i et dannelsesperspektiv må alle former for motiverende intervention have karakter af opfordring til selvvirksomhed.  Der må være frirum til, at eleverne skaber deres egne bevæggrunde i mødet med det, som vi lærere præsenterer dem for. Når vi selv brænder for noget, så bliver vi troværdige mennesker i den proces, og der er derfor elever, der vil tro på os, og bruge deres kræfter på selv at gå en del af vejen.

I den aktuelle uddannelsesdiskurs er der kommet fokus på eleverne som arbejdskraft i konkurrencestaten. Vi skal helst slå de andre i PISA, og det er eleverne der skal gøre arbejdet, så vi kan bevare vores velfærd, og aktionærerne kan få deres overskud. Men hvad vil eleverne? Er de motiveret for at deltage i det kapløb? Og hvis ikke de er, hvad skal vi så gøre ved det?

 

 

Andet på bloggen om motivation:

Hattie om ydre indre motivation

Et systematisk review om summative evaluering og effekten på elevernes motivation for læring 2010

Videnskab.dk – Belønning ødelægger din motivation

The truth about motivation

PALS – er der grund til bekymring? 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2 thoughts on “Hvad er motivation – og hvad er motivationen for motivationen?

  1. Hilmar Dyrborg Laursen Post author

    Der er en del forskning i motivation. Hvis man spørger på ERIC findes der mere end 23000 publikationer fra de sidste 20 år. Knap 1000 siden 2013. Du kan se mere her: http://eric.ed.gov/?q=motivation&pr=on
    Et eksempel fra 2014: http://eric.ed.gov/?q=motivation&pr=on&ff1=subStudent+Motivation&ff2=dtyIn_2014&id=EJ1016476
    “A Tool that Can be Effective in the Self-Regulated Learning of Pre-Service Teachers: The Mind Map
    Tanriseven, Isil
    Australian Journal of Teacher Education, v39 n1 Article 5 Jan 2014
    The aim of this study is to analyse the effect of task planning with mind maps on the self-regulation strategies and motivational beliefs of pre-service teachers. A quasi-experimental design, with a pre-test and post-test control group, was applied in the research. The research group comprised of 60 pre-service teachers taking “Teaching Principle and Methods”, in the second year at the Faculty of Education Elementary School Department at Mersin University, Turkey. Students in the experimental group planned their tasks individually by means of a mind map, whereas students in the control group directly realized their task. Before and after the experiment, both groups completed the “Motivated Strategies for Learning Questionnaire”, while students in the experimental group also completed the open-ended questionnaire. The research results indicated that there was a meaningful difference between the self-regulated learning of both groups, in favour of the experimental group. Pre-service teachers comprising the experimental group stated that planning by means of mind map had positive effects on the use of self-regulation strategies and their motivation.”
    Undersøgelsen kan downloades som full text – følg linket ovenfor.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s