Inklusion – hvad ved vi om det?


– at vi f.eks. har forskningsmæssig dokumentation for, at processen omkring inklusion i folkeskolen er hasard med elevernes trivsel og læring. Inklusion uden de rigtige forudsætninger kan modvirke inklusion!

I et systematisk review fra Danish Clearinghouse for Educational Research 2013, Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, har vi så det evidensbaserede svar på inklusion.

Som altid ved den slags undersøgelser, er det en god idé at gå mere ind i, hvad der egentlig står i rapporten, og ikke blot tage de overskrifter for givet, der ofte står tilbage i medierne og politiske budskaber. I det følgende har jeg uddraget nogle dele af rapporten, som peger på, at der er god grund til at forholde sig kritisk dels overfor påstanden om, at vi har forskningsmæssigt belæg for, at inklusion virker, og i særdeleshed overfor den politiske tilgang til spørgsmålet om inklusion.

Jeg understreger i første omgang, at det KAN have en positiv effekt på ALLE elevers FAGLIGE og SOCIALE udvikling. Det KRÆVER at lærerne har adgang til:

– EFTERUDDANNELSE

– RESSOURCEPERSONER

– KENDSKAB TIL UNDERVISNINGSMETODER og INTERVENTIONSTILTAG, som er MÅLRETTET ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV.  (Se mere nederst i indlægget).

Jeg understreger herefter:

–  At det kan have en negativ effekt på eleverne socialt og fagligt, hvis ovenstående forudsætninger IKKE er tilstede! Det er de ifølge mange lærere ikke!. Det nuværende forsøg med inklusion, hvor man sætter processen igang inden skolerne og lærerne er klar til det, kan således have en negativ effekt på den politiske intention og altså dermed også for eleverne. Det er at skyde sig selv i foden!

– At 80 % af undersøgelserne er fra England og USA. Kun en undersøgelse fra skandinaviske lande.

– At det i næsten halvdelen af studierne ikke fremgår, hvor mange elever, man har forsøgt at inkludere i en klasse.

– “at det ikke entydigt kan konkluderes, hvilket skoletilbud er mest effektiv i forhold til elever med særlige behovs faglige og sociale udvikling. Det kommer an på elevernes alder og hvilke kompetencer der vægtes.” (s. 83)

Herunder er uddrag fra rapporten, som dokumenterer mine påstande.

inklusiondclu2013Udklip

(Du kan se rapporten her)

 

Forskningsspørgsmålet fra rapporten :

“Hvad er effekten af, at man inkluderer børn med særlige behov i grundskolens almindelige
undervisning og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have positiv effekt?” side 19

“Ved særlige behov forstås i denne sammenhæng børn, der bryder med alderssvarende gældende regler, normer og forventninger til børn i grundskolen med en regelmæssig karakter over tid (jf. Nordahl, Mausethagen, & Kostøl, 2009). Der fokuseres med reviewet således i særlig grad på børn, der henvises til specialundervisning med baggrund i udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser samt sociale og miljøbetingede vanskeligheder.
I dette review indgår ikke undersøgelser, der alene forholder sig til børn med fysiske funktionsnedsættelser (syn, hørelse, bevægeapparat), syge børn (muskelsvind, cancer, epilepsi), eller alene til børnenes køn og etnicitet.
I reviewet indgår ikke undersøgelser, som udelukkende fokuserer på særligt begavede børn” s. 19

Hvilke undersøgelser?

Det bemærkes at det er 42 af de 65 udvalgte undersøgelser, der er fra USA, og at der kun er 1 skandinavisk undersøgelse:

“Som det fremgår af ovenstående tabel 3.1, er en stor del af undersøgelserne gennemført i USA. Angivet i procent drejer det sig om 65 % af undersøgelserne. En lille del, 15 %, er engelske studier, 6 % er hollandske undersøgelser. Australien og New Zealand, samt Canada står for sammenlagt fire undersøgelser, dvs. 6 %. Der er en enkelt skandinavisk undersøgelse, som er et svensk studie og de resterende fire undersøgelser er gennemført i henholdsvis Frankrig, Grækenland, Polen og Spanien. ” s. 31.

“Lidt under en tredjedel af studierne (20 %) undersøger effekten af en indsats på en ikke – tilfældigt allokeret forsøgsgruppe og sammenholder resultaterne med en kontrolgruppe, der ligeledes ikke er tilfældigt allokeret. ” s. 33.

Metoderne: ” Ser man nærmere på, hvilke dataindsamlingsmetoder, der dominerer i studierne, ses et klart mønster. ’Spørgeskemaer til selvudfyldelse’ anvendes i 59 % af materialet, ‘curriculumsbaserede test’ anvendes i 45 % af materialet og observationer anvendes i 42 % af materialet” s. 34. Der er i en del af undersøgelserne anvendt flere metoder.

Hvor mange elever er forsøgt inkluderet i de forskellige undersøgelser? : “I næsten halvdelen af studierne er antallet af inkluderede elever i den almene undervisning enten ikke angivet eller det fremgår ikke klart af studiet. Det store antal i denne gruppe skal ses i relation til, at spørgsmålet ikke kan besvares entydigt, når
der fx er tale om undersøgelser, der er udformet som et systematisk review eller studiet følger specifikke elever på tværs af klassetrin. I 12 % af studierne har man undersøgt inklusion af en til to elever med særlige behov i den almene undervisning. I 15 % af studierne drejer det sig om tre til fem elever med særlige behov inkluderet i den almene undervisning i 28 % af studierne.” s. 36

 

“Alle studierne har set på sammenhængen mellem psykosocial funktion og faglig udvikling hos elever med særlige behov i de forskellige undervisnings kontekster. Sammenhængen er meget tydelig på almenskoler og mindre i specialklasser/skoler. På almenskolerne er der en tydelig sammenhæng mellem, hvordan elever klarer sig fagligt, hvordan de trives på skolen, og deres forhold til klassekammerater. De yngste elever med særlige behov trives bedst i almenskolen, men når de når mellemtrinnet og får en større indsigt i deres egne kognitive færdigheder, føler de sig mindre godt tilpas.
Ses der på faglig motivation og selvopfattelse i forhold til skolearbejde hos elever med særlige behov, trives eleverne i specialtilbuddene bedre. De sammenligner sig med elever med lignende vanskeligheder, hvorfor de ikke konsekvent føler sig mindre kompetente i forhold til deres klassekammerater.” s. 60 f. (Min fremhævning).

Opsummering:

“to resultater, som især er tydelige. Ses der på eleverne med særlige behovs faglige motivation og selvopfattelse i forhold til skolearbejde, peger resultaterne i retning af , at desto ældre eleverne bliver, desto bedre trives de i specialtilbud.” s. 83.

“I forhold til eleverne med særlige behovs faglige udvikling findes der modstridende resultater.” s. 83

“Disse resultater peger i retning af, at det ikke entydigt kan konkluderes, hvilket skoletilbud er mest effektiv i forhold til elever med særlige behovs faglige og sociale udvikling. Det kommer an på elevernes alder og hvilke kompetencer der vægtes.” (s. 83)

“Resultater viser endvidere, at det ikke har en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov er inkluderet i almenundervisningen.” (Hvis så fremt i fald antallet af elever der inkluderes ikke er for højt, der er ressourcepersoner osv. osv.).

Et andet væsentligt resultat er, at det er vigtigt med en positiv holdning til inklusion på skolen i form af en overordnet målsætning og positive lærere. (s.83).

“Tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag overfor elever med særlige behov er derfor essentielle. Resultaterne viser, at det har en positiv effekt på elevernes aktivitetsniveau, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed i frohold til deres klassekammerater, at de har en målsætning for deres egen læring, således at de kan følge deres egen progression. Adgangen til ressourcepersoner (ledere, psykologer, konsulenter og forældre) er afgørende for om lærerne føler sig kompetente til at udvikle målsætninger for og varetage undervisningen af elever med særlige behov.”

“I forhold til tolærerordninger viser flere af studierne, at det har en positiv effekt overfor alle eleverne, at der er to lærere tilstede i klassen, hvis der er tale om en almenlærer og en speciallærer, da viden om/strategier til undervisningen af elever med særlige behov er væsentlig. Det fremhæves endvidere, at det er væsentligt, at lærerne er instruerede i/efteruddannede til at undervise kollaborativt. Resultaterne viser, at tolærerordninger, hvor der ikke er kendskab til en kollaborativ undervisningsmodel, har en negativ/ingen effekt overfor eleverne.”

“Det gælder både for tolærerordninger og lærerassistenter, at de uden en reel instruktion i/efteruddannelse til deres funktioner risikerer at have en stigmatiserende rolle overfor elever med særlige behov.” s. 84

inklusiondclu20132Udklip

s. 84.

 

 

2 thoughts on “Inklusion – hvad ved vi om det?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s