At lære at lære! ?


Hvordan kan man lære at lære, hvis ikke man kan det i forvejen? Altså lære. Og hvis forudsætningen er, at man kan lære i forvejen, hvis man skal lære at lære, hvorfor skal man så lære det? Og det kan børnene i forvejen! Send en professor og et femårigt barn til Kina, og se så, hvem af dem der først lærer kinesisk. Børn er verdensmestre i læring, ofte langt bedre end de professorer, der vil lære dem at lære. (Som vi f.eks. ser det i tidens uddannelsesdiskurs, så er det ikke ualmindeligt at se professorer og andre voksne mennesker, der har vanskeligt ved at tilegne sig nye perspektiver. De har måske lært at lære på en måde, som gør det vanskeligt for dem at lære?). Det er altså noget vendt helt på hovedet her. Hvis vi vil lære nogen at lære, så må vi bl.a. se på de små børn, de er verdensmestre i læring. Børn er fra skaberens og evolutionens side blevet udstyret med en enestående evne til at lære. Måske handler det derfor om noget helt andet. At børn skal lære at lære i en helt bestemt betydning, nemlig at de skal lære at lære det, som andre (konkurrencestaten) har brug for, at de lærer. Innovative kompetencer der kan omsættes på markedet. Det giver mening, om den så også er god afhænger af holdninger, og det kan man så forholde sig til, men det er først og fremmest os voksne, der kan lære at lære af børnene.

For at det kan give mening, må antagelsen være, at børn måske nok kan  lære i forvejen, og at de også kan blive bedre til det. De kan altså lære at lære, således at de næste gang, de skal lære, er blevet bedre til det. I går lærte de måske at lave begrebskort, som de så kan bruge fremover, når de skal lære nye begreber. De lærte om deres læring, at deres tankerkort, hvor de forbinder forskellige begreber med hinanden styrker deres forståelse af sammenhænge. De lærte måske om deres læring, at den visuelle form styrker deres hukommelse osv. Set i det perspektiv kunne det således handle om, at give eleverne mulighed for at undersøge redskaber, der støtter deres læring, og give dem mulighed for at reflektere over, hvordan disse redskaber kan hjælpe dem med at lære bedre fremover. Set i lyset af, at der findes elever, der gør brug af der-falder-nok-noget-ned-fra-himlen-strategien, hvor de måske forestiller sig, at de lærer ved at slæbe tasken hen på skolen og sætte sig ned og se ud som om de lytter –  det er ikke en strategi, de er født med – så er der naturligvis perspektiver i tankegangen.

Tankegange er ikke ny og har vundet indpas som en del af læringsdiskursen op gennem 1980érne og ikke mindst 90érne, hvor læringsbegrebet kom i fokus på bekostning af andre begreber. (Se f.eks. Gert Biestas Læring retur. 2009.). Fra undervisning til læring var således et af den tids slogans. En forestilling var her, som den f.eks. blev udtrykt af Hans Jørgen Kristensen, at vi levede i et samfund under hastig forandring, og vi derfor ikke vidste, hvilken fremtid eleverne skulle leve i (være handlekompetente i), og derfor måtte det være afgørende, at eleverne bl.a. skulle lære at lære. (Pædagogik – teori i praksis, 1991)

I de senere år har tankegangen fået ny næring af konkurrencestatspædagogikken, hvor det bliver afgørende at arbejderen i konkurrencestaten bliver god til at lære, således vi kan gøre det hurtige og bedre end dem, som man forestiller sig, at vi skal konkurrere med.

Hos læringsteoretikerne er tankegangen mere eller mindre eksplicit fremtrædende hos Gregory Bateson (Mentale systemers Økologi, De logiske kategorier….), Jerome Bruner (Uddannelseskulturen, 1998), Mads Hermansen (Læringens univers 1996; Omlæring, 2003)  , Carl Otte Scharmer  (Teori U, 2008) og mange andre. Der er altså en del teori på området, som vi kan hente inspiration i, når vi skal lære om, at lære at lære, men som antydet er det jo helt ude i skoven, hvis ikke vi også ser på børnene, og andre der er gode til at lære og naturligvis vores egne erfaringer.

I den simple form lærer man at lære, ved at lære at lære. Learning by doing.  Altså ved at gøre det, gøre erfaringer med det, reflektere over oplevelser med at lære. Hvad lærte jeg af det  om at lære? Hvordan kan jeg bruge det fremover? Læring bliver både metoden, målet og indholdet – sagen vi undersøger.

Hvis vi bruger nogle af aktuelle begreber om læring i den forbindelse, så kunne man undersøge noget af følgende:

Hvad giver mig lyst til at lære? Motivation? Mening? Hvordan virker det på læringen? Her bliver altså en kobling til indhold.

Hvordan kan jeg bruge teknologier til at lære at lære? Teknologi som en forlængelse af mine iboende læringspotentialer. Det har jeg selv en del udbytte af. I princippet er internettet jo en forlængelse af mine visuelle og auditive sanser, så jeg kan “nå” 80% af jordens overflade. Paradoksalt nok oplever jeg også, at jeg et nødt til at lukke ned og lukke af for netværket, hvis jeg skal fordybe mig seriøst i et emne, og ikke blot surfe rundt på overfladen.

Hvordan lærer jeg at blive bedre til at gå i dialog med indholdet?

Hvordan bliver jeg bedre til at automatisere færdigheder? Lagre ting i langtidshukommelsen?

Hvad betyder sanserne for min læring? Hvordan kan jeg lære at bruge dem bedre?

Hvordan lærer jeg at koncentrere mig? Være opmærksom og nærværende? Fordybe mig?

Hvad kan understøtte min erfaringsdannelse om min læring? Evalueringsmetoder? Fortællingen?

Osv. osv. osv.

Så er der vel nogle psykologiske forudsætninger, som vel også har betydning for, hvornår man overhovedet kan arbejde refleksivt med sin egen læring og nogle af de spørgsmål, der er nævnt ovenfor.

Når det så er sagt, så kan det måske nok blive noget af et antiklimaks i undervisningen, hvis ikke indholdet bliver valgt, så det åbner for andre områder af den verden, som eleverne er optaget af, eller som de kan blive optaget af. Stjerner, digte, tal og figurer, boldspil og gode historier. Valget af dannelsens indhold har naturligvis en sammenhæng med hvilket dannelsesideal, man stræber efter. At- lære -at- lære -mennesket kan være en konkurrencestatsarbejder, en kaospilot der aldrig lander og finder fodfæste eller måske en dannelsesrejsende. Disse idealer udspringer af en læsning af samfundet, som kunne være anderledes, og som kunne pege på noget andet man kunne – f.eks. lære at være. Det kan måske begynde med, at vi voksne åbner sindet (nulstiller vores mentale modeller), åbner hjertet (forsøger at forstå mennesker der lærer  indefra de sociale rum hvor den foregår) og måske endda åbner viljen (prøver at lytte til at, hvad fremtiden vil have os til at gøre) (Scharmer. Teori U 2008).

 

 

 

 

 

3 thoughts on “At lære at lære! ?

  1. Residential Construction Savannah GA

    My partner and I absolutely love your blog and find most of your post’s to be just
    what I’m looking for. can you offer guest writers to write content available for you?
    I wouldn’t mind publishing a post or elaborating on a lot of
    the subjects you write related to here. Again, awesome
    website!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s