Knaster i folkeskolereformen – læringsmål.


Der er som jeg ser det, en del knaster i den nye reform, som der skal findes kreative løsninger på. Det jeg vil se lidt på her er læringsmål.

”De nye Fælles Mål skal hjælpe lærerne med at planlægge og gennemføre en undervisning, der hele tiden er styret af, hvad eleverne skal lære. Det skal gøre det mere tydeligt både for lærerne, men også for eleverne og forældrene, hvad eleverne skal lære i folkeskolen.” Christine Antorini på UVM.DK.

På den nye portal for Fællesmål står bl.a.: “Læringsmålstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære, og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene.  De nye Fælles Mål er læringsmål, der skal understøtte læringsmålstyret undervisning. Og hvorfor læringsmålstyret undervisning? Fordi det virker.” Jeg kunne i den forbindelse godt have tænkt mig nogle referencer, så man kunne se i hvilke kontekster det virker, for det virker vel ikke kun på papiret? Se mere her.

Videre om læringsmål står der: “Læringsmålstyret undervisning foregår gennem tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering. I hver af de tre faser har læreren øje for sammenhængen mellem læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering, så alle elever får passende læringsudfordringer.”

De lyder jo umiddelbart fornuftigt, selvom der også kunne være en del ting at drøfte her, så lad os gå videre til virkeligheden, der hvor tankerne, ideerne skal virkeliggøres FØR de virker. Ideer virker jo ikke på papiret men i kontekster med rigtige mennesker, rammefaktorer osv.!

Jeg spørger så en lærer på en skole i Thisted, og hun fortæller, at hun har “30 elever i syv fag, og at der er afsat 60 min om ugen til at udarbejde læringsmål i samarbejde med den enkelte elev.” “Det er altså 210 mål på 60 min. Altså 17 sekunder pr. mål!”, svarer jeg, og hun replicerer med, at hun havde fået lov til at nøjes med at gøre det en gang om måneden. Så lige nu er virkeligheden altså på den skole med disse elever og den lærer, at der er afsat et minut og otte sekunder pr. læringsmål. Mon det virker at arbejde med læringsmål i den kontekst?

Man kunne så hævde, at lærerne jo har tid til forberedelse af undervisningen, hvor de kan hente nogle af resurserne til arbejdet med læringsmål, og mange lærere har da også også 3-5 timer om ugen til forberedelse! Og lad os da bare lægge de fem timer til arbejdet med forberedelse, den løbende evaluering og gennemførelsen af læringsmål for den enkelte elev, og vi vil stadig stå med en ret uoverkommelig opgave. Det ville give ca. 10 minutter om ugen pr. elev, hvor der skal samarbejdes med eleven om evaluering, gennemførelse og fastsættelse af læringsmål i 7 syv fag. Altså godt et min pr. fagligt læringsmål om ugen! Det er virkeligheden for den lærer. Mon det er virkeligheden for flere?

Og hov det var jo mange andre ting, som lærererne også skulle nå indenfor rammerne af de fem timers forberedelse. Der skal f.eks. findes aktiviteter, der passer til elevernes læringsmål. Der skal tænkes i understøttende undervisning, der skal supplere undervisningen i fagene. Det kræver vel en del forberedelse og koordinering, hvis det ikke skal stå som usammenhængende aktiviteter.  Inklusion af elever med diagnoser og herunder samarbejde om og med dem. Bevægelse skal være en del af skoledagen enten i den understøttende undervisning eller integreret i fagene. Og hvad med selve indholdet – altså det faglige. Læse faglitteratur, nye undervisningsmaterialer. holde sig opdateret som forudsætning for at kunne komme med noget, der kan være inspirerende for eleverne. Alt det lærere gjorde før i tiden i deres “ferier”. Hvad skal de have om, der kære unger? Eller skal læreren slet ikke inspirere med viden og være garant for den faglige kvalitet?

Her rører vi så ved noget, som desværre fylder alt for lidt i drøftelserne af reformen, som jeg vil kalde en læreprocesreform, fordi den lægger vægt læreprocesser, men ikke så meget på selve indholdet og den dannelse, som man ønsker sig i følge formålet for folkeskolen. Det er læreprocesser og effekter, der er i fokus, som jeg ser det,  og hvis vi ser på forskningen i god undervisning og læreres effekt på elevernes læring, så er der i alle tilfælde OGSÅ fokus på indholdet, der bla. skal være “Klart struktureret”, “Tilpasset eleverne” osv. (Se oversigt over forskning her). Det kræver altså også forberedelse.

Set ud fra en didaktisk synsvinkel, er det en mulighed, at forberedelsen af alle disse opgaver kan foregå i undervisningstiden, men det betyder så, at eleverne bliver overladt til sig selv i mange af undervisningstimerne.  Som på et sygehus hvor patienterne må vente til sygeplejersken eller lægen kommer forbi. Jeg tillader mig at tvivle på, at der kommer noget fagligt godt ud af det for en lang række af eleverne, som ikke er i stand til at tage ansvar for deres læring, fordi de ikke endnu ved, hvad ansvar er. Og jeg tillader mig på baggrund af forskningen i god undervisning at stille spørgsmål ved arbejdet med læringsmål, hvis det betyder individualiseret undervisning. Klasseundervisning med klassedrøftelser, som ifølge forskningen viser rigtig gode resultater i forhold til elevernes udbytte, bliver der meget mindre af med den nye reform. Det er også her dannelsen har gode vækstbetingelser. (Se f.eks. Lærerkompetencer og elevlæring, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2008. Synlig Læring, John Hattie 2013). I følge Hattie 2013 har Klassedrøftelser en effekt på 0,82 og individualiseret undervisning en effekt på 0,22. Det betyder statistisk set, hvor en effekt på 0,4 svarer til ca. et års udbytte af skolegang, at vi i gennemsnit taber 1 1/2 års skolegang ved at gå fra klasseundervisning med klassedrøftelser til individualiseret undervisning, hvor den enkelte kører efter sin egen plan. (Hattie 2013, s. 289 ff).

Så mon det virker, at arbejde med læringsmål og læringsmålstyret undervisning? Eller har man fået skabt en illusion om en reform, hvor man foregøgler befolkningen, at der i skolen drives pædagogik på baggrund af videnskabelig forskning, der peger på øget udbytte hos eleverne?

Jeg tillader mig, at forholde mig stærkt kritisk til det manglende samarbejde med lærerne, og jeg ser desværre at markant fald i fagligheden i skolen i fremtiden, fordi lærerne ikke har de nødvendige rammer for at skabe en undervisning, der giver et godt fagligt udbytte.

One thought on “Knaster i folkeskolereformen – læringsmål.

  1. Hilmar Dyrborg Laursen Post author

    Ifølge en rapport fra 2013 er det indtrykket at der bruges ca en time på udarbejdelse af elevplanen. Erfaringer med elevplaner, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,September 2013, s. 18
    http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/Rapport%20om%20elevplaner/Erfaringer%20med%20elevplaner.pdf

    I den nye reform skal elevplanen være omdrejningspunkt for arbejdet med læringsmålstyret undervisning. “Elevplanen lægger som noget nyt op til, at der skal opstilles individuelle mål for elevernes læring. Tydelige læ-ringsmål fremmer elevernes læring, og det letter lærerens arbejde med planlægningen af undervisningen, valg af indhold og metoder til de enkelte faglige forløb. Derfor skal elevplanen, for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin, fremover mindst indeholde tre dele i forhold til den enkelte elev:Individuelle mål – Hvor skal eleven hen?Status – Hvor er eleven nu?Opfølgning – Hvordan kommer eleven i mål og hvornår?Eleverne skal inddrages aktivt i opstilling af læringsmål, vurdering af status og plan for opfølgning.” Læs mere her: (http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Den-nye-forenklede-elevplan).

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s