Seks publikationer med viden om undervisning med fokus på læring og trivsel


Undervisningsministeriet har fået udarbejdet en række praksisrettede publikationer inden for seks temaer, for “at sikre, at viden fra uddannelsesforskningen er til rådighed for praktikerne i deres daglige arbejde på skolerne, så undervisningen tilrettelægges ud fra den bedst tilgængelige viden. Ikke sådan at der er en løsning, der kan bruges af alle, men det er afgørende, at aktørerne finder ud af, hvad der virker på netop deres skole ud fra en systematisk reflekteret praksis.”

Man skal jo altid være lidt på vagt, når nogen påstår noget om, hvad der virker i pædagogisk praksis, fordi det altid også er forbundet med normative spørgsmål, og fordi de kilder der er valgt, også er foretaget ud fra normative kriterier. Dertil kommer så, at pædagogisk praksis med dannelse som mål aldrig kan virke som effekter af tiltag, men de kan måske give mening i kraft af deltagernes fortolkninger. Mennesker reagerer ikke blot på stimuli, tiltag, interventioner –  de forholder sig til dem – som vi også kommer til at se det med disse publikationer.

De seks emner er:

Du kan læse mere om dem her. 

Jeg  ser på den ene side positivt på ideen om, at formidle forskningsresultater til praksis, som lærerne så kan drøfte kritisk og lade sig inspirere, men jeg er tvivlende overfor mulighederne for, at dette kommer til at ske set i konteksten af nye arbejdstidsregler. Hvornår skal lærerne drøfte og lade sig inspirere til forbedring af praksis? Der virker som om – nærmest lidt komisk – at der kører en reformdiskurs løsrevet fra den virkelighed, som reformen skal virkeliggøres i.  Se f.eks. mit tidligere indlæg om Knaster i den nye reform. I inspirationsmaterialet ovenfor kan man således under emnet Pædagogisk ledelse læse om en masse spændende ideer til pædagogisk udvikling. Klasseobservation af en anden lærer eller skolelederen; Microteaching, hvor den enkelte lærer optager sin egen undervisning på video og reflekterer over den bagefter; At skolelederen skal skabe rum for lærernes professionelle udvikling osv. Isoleret set lyder det meget spændende, men samtidig ser vi at mange kommuner vil spare på skoleområdet igen næste år, og at der er en lang række udfordringer, som lærerne knokler med at få fundet løsninger på i forvejen. Hmmm….

 

 

3 thoughts on “Seks publikationer med viden om undervisning med fokus på læring og trivsel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s