Forberedelse og læringsudbytte – højtlæsning for ministeren.


I denne uge var Christine Antorini til samråd, og Rosa Lund fra Enhedslisten havde stillet dette spørgsmål: “Anerkender ministeren, at lærerne – med vedtagelsen af lov nr. 409 af 26. april 2013 og indførelsen af folkeskolereformen – har fået betydelig mindre tid til at forberede og efterbehandle undervisningen?”.

Ministerens svar var – her refereret fra Thomas Rømers blog – følgende:

“Mængden af forberedelse er ikke et mål i sig selv. Det er de nationale læringsmål, vi følger og måler på. Det er ikke mængden af forberedelsestid, der viser, om eleverne bliver dygtigere”.

“Omdrejningsmålet er de tre nationale mål. Bliver eleverne dygtigere? Det er en læringsreform”

Der er til synesladende ikke så meget blik for, at undervisning og læring hænger sammen, og logikken synes at være, at når det er en læringsreform, og så skal der ikke undervises, og derfor heller ikke forberedes undervisning. I en faglig didaktisk optik er undervisning uløseligt forbundet med læring. Undervisning er simpelthen defineret ved intentionen om at realisere læring og dannelse.

Når det så er sagt, så er læring noget der foregår i alle livets sammenhænge, og også der hvor der ikke er undervisning. Når undervisning så bliver vigtigt, så er det fordi, at der er noget i kulturen, som børnene, eleverne ikke kan lære på egen hånd. Fjerner vi undervisningen, så fjerner vi også muligheden for, at eleverne kan lære det, som de ikke kan lære på egen hånd. En kulturarv går tabt på det alter! Effektforskningen viser da også, at lærerne er afgørende for elevernes læring, som det vil fremgå.

Men lad mig antage i den værste af alle skoler, at det er den vej, det går og igen stille spørgsmålet, om læringseffekt har noget at gøre med lærernes forberedelse. Er der en logik i ministerens svar ovenfor, at forberedelse ikke er vigtigt i en læringsreform? Jeg slår op i Synlig læring af John Hattie, der er en bog, der bygger på den hidtil største effektforskning, som vi har om, hvad der skaber effektiv læring, og jeg ser ministeren dybt i øjnene, og jeg går til kap. 4  At forberede lektionen, for at gå direkte til sagens kerne. Jeg læser højt for vores minister:

“Der er fire afgørende delkomponenter ved planlægning, som vi må overveje på forhånd” :(allerede her fornemmer man, at det skrider for ministeren).:

1)” elevernes præstationsniveau ved udgangspunktet.”

2) “de ønskede niveauer ved afslutningen af en række lektioner.”

3) Fremskridtstakten fra begyndelsen til afslutningen af en række lektioner.

4) “lærersamarbejde og kritik i planlægningen.”

Kapitlet rummer så nogle grå tjekliste bokse, hvor brødteksten sammenfattes.

Synlig læring – tjekliste for planlægning.

1) “Denne skole har, og lærerne anvender, velbegrundede metoder til:

a. at registrere, notere og evaluere fortolkninger af tidligere, nuværende og tilsigtede elevpræstationer og stille dem til rådighed, når der er brug for dem.

b. regelmæssig evaluering af elevernes fremskridt i løbet af skoleåret og hen over årene, og denne information bruges til planlægning og evaluering af lektioner.

c. at opstille mål, som er relateret til de effekter, som lærerne forventes at have på deres elevers læring.” (s. 73)

2) “Lærerne forstår de personlige holdninger og anlæg, elevernes bringer med sig til lektionen, og stræber efter at forstærke dem, så de bliver en positiv del af læringen.” s. 77

3) “Lærerne på skolen planlægger sammen et antal lektioner med læringsmål og kriterier for målopfyldelse relateret til væsentlige læreplansspecifikationer.” s. 88

4) “Der er evidens for, at disse planlagte lektioner:

a. skaber passende udfordringer, der aktiverer elevernes forpligtelse på at investere i læring

b. udnytter og opbygger elevernes tiltro til, at de kan nå læringsmålene,

c. er baseret på passende høje forventninger til elevernes udbytte

d. fører til, at eleverne opstiller mål om mestring og ønsker at geninvestere i deres læring

e. har læringsmål og kriterier for målopfyldelse, som eksplicit kendes af eleverne.” s. 94

5). “Alle lærere kender læreplanen til bunds – i form af indhold, sværhedsgrader, forventede progressioner – og deler fortolkningerne af dette med hinanden.” s. 101

6) “Lærerne taler med hinanden om virkningen af deres undervisning, baseret på tegn på elevprogression, og om, hvordan de kan maksimere deres påvirkning af alle elever.” s. 106

Jeg ser op fra bogen, hun er gået ministeren! Måske har hun aldrig været her?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s