15 sekunder til nej-hatten i forhold til PALS


15 sek. til nej-hatten i forhold til PALS! Blev ringet op af en journalist, fordi de bringer en indslag om PALS i TV-MIDTVEST, og havde brug for en kritiker, og det er jeg. Da jeg så ikke tror, at jeg fik sagt det centrale på de 15 sekunder, men snarere brugte en halv time, så kommer det her: Nej til at bygge et læringsgrundlag på adfærdsregulering gennem ydre belønning. Nej til systematisk at uddele kort til børn, når de tilpasser sig. Nej til at PALS er et godt bud på skolens opgave og formål. Nej til menneskesynet. Nej til at det bygger på den bedste forskning, og at det virker i en hensigtsmæssig retning for almindelige børn. Og nej til at “en lille pige, som græd og løb efter sin mor hver morgen, nu skulle op på at få 3 PALS kort for at blive inde og ikke løbe efter hende.” (Her stoppede journalisten sin optagelse) . Altså, nej til instrumentelle relationer, hvor mennesker reduceres til objekter! NEJ!

At der er så er nogle gode effekter ved at indføre et skolekoncept, det er sådan set ikke raketvidenskab, for det ved vi fra forskningen, at det har en virkning. Men at det netop skulle være PALS, det er der i forskningen ikke noget der tyder på ! (Hverken Hattie, Helmke eller vores eget Clearinghouse for Uddannelsesforskning nævner PALS og den systematiske belønning af positiv adfærd. Og heller ikke den nye sammenfatning af evidens om trivsel fra UVM 2014. Altså ingen af de aktuelle valide kilder nævner PALS og ydre belønning i form af kort, som et godt grundlag for en skole. Og jeg gentager, at ingen af de mest seriøse kilder inden for forskningen nævner PALS, som det der skulle have bedst effekt, når det handler om læring og dannelse i en demokratisk skole. Overfor for kriminelle og mennesker med markante adfærdsproblemer er det muligvis interessant, og måske er der skoler i Holstebro, hvor elevsammensætningen er sådan, og så er det jo et godt valg som et indsatsområde, men i den forbindelse er det interessant, at Sct. Jørgen Skole har valgt LP-modellen, så måske er PALS ikke engang det bedste valg, hvis der er seriøse udfordringer, når det gælder elevernes adfærd!. Du kan læse om min kritik og andres holdning her:https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/…/pals-er-der-…/

Og hvis vi ser på den enkelte lærer fra elevernes synsvinkel, hvad er det så eleverne lægger vægt på? Ja, i går så jeg i et opslag, at en lærer var blevet nomineret til en underviser pris af eleverne. Han har gået på Læreruddannelsen i Nørre Nissum, og hans tilgang kunne vi måske lære en del af? Uanset, så prøv at se efter hvor mange gange eleverne nævner, at det vigtige er, at Jesper Skånstrøm belønner eleverne med kort! http://politiken.dk/…/indstillet-jesper-skaanstroem…/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s