Mindfulness er ikke en metode der handler om tilpasning! En kommentar til nogle kommentarer.


Mindfulness i skolen hjælper børn med ADHD.

Skolereform, lang skoledag og integration stresser elever med opmærksomhedsforstyrrelser, men de kan hjælpes med meditation, siger Flemming Platz i sit pædagogiske diplomprojekt, hvor han giver en række handleanvisninger til lærere, der vil arbejde med mindfulness. Sådan lyder det i et indlæg på Folkeskolen.dk, som du kan læse her:

I de mange kommentarer til indlægget  er der mange kritiske røster i forhold til mindfulness i skolen, og det er der sådan set god grund til, for alle metoder kan blive undertrykkende og fremmedgørende, hvis den “der fører kniven”, har de forkerte intentioner! Et problem er så i den sammenhæng, at mindfulness ikke er en metode, og at mindfulness efter min opfattelse rummer en række rigtig gode kvaliteter, der kan skabe større frihed for mennesket, og give os indsigt der kan danne baggrund for vores stillingtagen og handlen.

Derfor skrev jeg selv en kommentar til indlægget, og den er her:

Bevidst nærvær (Mindfulness) en mental kvalitet, og den handler ikke om at tilpasse sig!

Mindfulness – bevidst ikke-dømmende nærvær, hvor man ikke stræber efter noget – er en mental kvalitet i sindet, der kan opstå i alle mennesker. Det er ikke en metode, men der er nogle metoder, der bidrager til at dette særlige form for nærvær opstår i vores sind. (Og lærere har vel altid brugt alle mulige og umulige metoder til at skabe opmærksomhed, koncentration, metakognition osv. og det er også mentale kvaliteter). Dette særlige nærvær giver os bl.a. mulighed for at blive klar over, hvad vi laver, hvordan vi selv og andre har det i krop, følelser og tanker, hvordan vores stress f.eks. hænger sammen men en lang skoledag, hvis det er det, vi erkender gennem nærværet. PÅ den måde kan vi altså f.eks. få indsigt i, hvad der stresser os, hvad vi måske bør lave om på i vores liv, i vores skole osv. Som jeg ser det, hænger det rigtig godt sammen med, at eleverne ifølge formålet for skolen skal have baggrund for at tage stilling og handle, alsidig udvikling osv. Jeg synes, det er så godt, at nogle mennesker begynder at stoppe op og se lidt efter, hvad der egentlig sker – ikke blot gennem teoretiske abstrakte analyser – men gennem en “finger på pulsen”! Når det så er sagt, så kræver træning i mindfulness i undervisningen- som al anden undervisning – etiske overvejelser, hvor man bl.a. prøver at sikre elevernes mulighed for at tage stilling og danne deres egen holdning, hvilket sådan set er indbygget i begrebet, hvis man forstår det. Hvis mindfulness bliver til en metode, hvor hensigten er at tilpasse eleverne, så er det selvfølgelig helt ved siden af, ligesom anden undervisning, hvor man ukritisk socialiserer mennesker ind i bestemte mønstre og begrebslige opfattelser. Et værktøj afhænger på den måde af intentionen bag brugen af værktøjet! Intentionen bag det ikke-dømmende nærvær er, at se hvad der er – ikke at ville lave om på noget, stræbe efter noget. Derfor handler mindfulness slet ikke om at få mennesker til at slappe af, men om at give dem mulighed for at opleve, hvad der rent faktisk foregår. At vi ofte kommer til at slappe lidt mere af, når vi erfarer virkeligheden på den måde, det er en helt anden sag. På baggrund af den indsigt der så kan opstå, kan man så handle i retning af de behov, interesser og værdier, som man har. Lad os få meget mere mindfulness i skolen, så eleverne og lærerne kan få ro til at udvikle indsigt! Ro til at lære og være og danne sig som mennesker. Ro til fordybelse i dannelsens indhold!

Du kan læse mere om mindfulness i skolen her: Mindfulness i skolen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s