(Revideret 17. januar 2015)
For et par år siden læste jeg bogen Jagten på det perfekte liv af Tal Ben-Shahar. I den bog beskriver han, hvordan perfektionisme har plaget ham gennem livet, og han foreslår, at vi i stedet for det perfekte skal prøve at sigte efter det optimale. Forestillingen om fremskridt ligger dybt indlejret i vores kultur, og har gjort det siden modernitetens gennembrud. Den ligger dybt i rygmarven på mennesker, der er opvokset og socialiseret i den vestlige verden.
I en anden bog skrives om præstationsfælden, hvor en fare ved denne kultur beskrives sådan:
“I et samfund, der belønner konstant vækst, vælger vi ofte at præstere mere. I vores kultur, hvor der i hvert fald tilsyneladende ikke er nogen øvre grænse for, hvor langt vi kan nå, opgiver ikke uden videre vore ambitioner. I stedet investerer vi os selv i et halsbrækkende projekt med alle de risici…
View original post 898 more words
