PALS vurderet i forskningskortlægning af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2014.


Læse hele rapporten her: http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Clearinghouse/Ramboell/FORSKNINGSKORTLAEGNING_UNDERVISNINGSMILJOE_OG_TRIVSEL.pdf.pdf

Side 132 ff.

“Sørlie, Mari-Anne & Terje Ogden: Immediate Impacts of PALS: A School-Wide Multi-Level Programme Targeting Behaviour Problems in Elementary School Type: Tidsskriftartikel

Land: Norge

Årstal for udgivelse: 2007

År for dataindsamling: Ikke oplyst

Samlet evidensvægt: Medium

Studiet undersøger effekten af programmet Positive Behaviour, Interactions and Learning Environment in Schools (PALS), blandt andet i forhold til undervisningsmiljø.

Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af et kvasi-eksperimentelt design. I studiet indgår der i alt 735 elever fra 3.-7. klasse, fordelt på fire indsatsskoler (363 elever) og fire kontrolskoler (372 elever). Derudover indgår 82 lærere i undersøgelsen. Indsatsskolerne udvælges ud fra en række kriterier. Disse kriterier omhandler overordnet skolernes engagement i PALS-programmet, heriblandt at skolerne på forhånd havde formuleret eksplicitte mål om at reducere adfærdsproblemer, at skolerne indvilgede i at deltage i aktiviteterne i PALS-programmet med mindst 80 pct. af personalet, og at skolelederen indvilgede i at tage del i programmet mv.

PALS-programmet forløber over en 3-årig periode og er overordnet en handlings- og færdighedsorienteret model, der sigter mod at styrke elevers kapacitet til at håndtere udfordringer. I PALS-programmet inddeles eleverne i tre forskellige grupper. De tre grupper er:

  • Velfungerende elever enten uden eller med lav risiko for adfærdsproblemer
  • Elever der har en moderat risiko for at udvikle adfærdsproblemer
  • Elever i højrisikogruppen for at udvikle blivende adfærdsproblemer.

Efter eleverne er blevet matchet i de forskellige grupper, modtager de en indsats i overensstemmelse med det vurderede behov for gruppen. Langt størstedelen af eleverne tilhører den første gruppe uden eller med lav risiko for adfærdsproblemer. For denne gruppe igangsættes primært forebyggende foranstaltninger, såsom formulering af generelle regler vedrørende god opførsel i skolen, der skal forebygge, at mindre konflikter og problemer eskalerer. For eleverne i den anden gruppe indebærer indsatsen tiltag som støtte til adfærd, hjælp til faglige udfordringer samt mentorordninger kombineret med træning af sociale færdigheder. For eleverne i den tredje gruppe igangsættes mere omfattende og intensive indsatser, der retter sig mod pågældende elev, forældre og/eller lærere. Programmet indebærer overordnet en række kerneelementer, der indebærer følgende elementer:

  • Definition og etablering af forventninger til adfærd i skolen samt få mere håndfaste regler i relation til acceptabel adfærd, og i hvilke kontekster de gælder (fx klasselokalet, skolegården, gangarealer på skolen)
  • Et program, der lærer eleverne, hvad positiv opførsel vil sige
  • Implementering af et skolebaseret system, som tilskynder eleverne til at udvise positiv adfærd og problemløsning
  • Etablering af et informationssystem, der registrerer, når elever afviger fra den accepterede adfærd Implementering af procedurer til at registrere elevernes adfærd samt flerefacetterede redskaber, såsom individuelle støtteplaner (individual support plans) og indsatser rettet mod elever i højrisikogruppen for at udvikle blivende adfærdsproblemer. Disse indsatser kan indebære individuel social kompetencetræning, træning af forældre (parent management training) og lærere. ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen 61 af 1

Undervisningsmiljøet måles ved hjælp af spørgeskemaet Classroom Climate Scale, der udfyldes af både lærere og elever. Lærerdelen består af 14 items, mens elevdelen består af 22 items. Der gennemføres før- og eftermålinge, henholdsvis før implementeringen af programmet og 20 måneder efter programmets start. Der gennemføres en multivariansanalyse og en single-variansanalyse af data.

“Studiet indikerer en negativ udvikling i undervisningsmiljøet i både indsats- og kontrolgruppe, når før- og eftermålingerne af de lærerudfyldte spørgeskemaer sammenlignes. På basis af elevernes besvarelser kan der ikke påvises en effekt af PALS-programmet.”

Du kan læse mere kritisk om PALS her.

PALS – der er grund til bekymring.

Kilde: Dyssegaard, C. B., de Hemmer Egeberg, J., & Steenberg, K. T. (2014). Undervisningsmiljø og trivsel.

Link til studiet her: Immediate Impacts of PALS: A school‐wide multi‐level programme targeting behaviour problems in elementary school

Reklamer

One thought on “PALS vurderet i forskningskortlægning af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2014.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s