Om bloggen


Min primære intention med bloggen er, at den er tænkt som et supplement til de lærerstuderende, som jeg vejleder og underviser på Læreruddannelsen i Nørre Nissum, og der vil derfor løbende blive refereret til bloggen i undervisningen. Baggrunden er her, at fagene gennem årene er blevet mere og mere til selvstudier, og at en del studerende har brug for fleksibilitet. Bloggen kan måske være en støtte i det.

Sitet fungerer bl.a. som en portal til centrale evidensdatabaser og vidensskabelige tidsskrifter om uddannelse. Selvom jeg ikke på nogen måde lider af den vildfarelse, at man kan bygge pædagogik på evidens alene, så er det et perspektiv, at de studerende selv lærer at finde frem til evidensbaseret viden om pædagogik og didaktik, som de kan blive inspireret af og tage stilling til.

Ellers består bloggen primært af diverse indlæg om emner, som efter min vurdering har relevans for Lærerfaglighed og pædagogik, og som jeg typisk selv er optaget af. Indlæggende har ikke karakter af redigerede videnskabelige artikler, men ufærdige ansatser og udkast, som vidner om, at viden er en proces, hvor der hele tiden tilføjes, trækkes fra og kalibreres, og som måske netop derfor kan invitere til dialog og den studerendes egne refleksioner.

Jeg har forsøgt at give udtryk for en del af dette syn på viden med citatet:

”Viden og kærlighed er den samme mentale aktivitet; for at forstå en ting må man elske den, for at elske en ting må man forstå den.” Scharmer Teori U.

Kærlighed og viden hænger sammen. Dels fordi erkendelse kræver fordybelse og tager lang tids nærvær, og kærligheden er jo tålmodig, og dels fordi den erkendelse vi opnår, når den er drevet af kærlighed til sagen, både er befrugtet af kærlighedens åbne lytten til sagen indefra det felt, som sagen er en del af, og befrugtet af etiske fordringer som ansvar for den andens bedste. Det er ord, som for mig selv henviser til en sandhed, som man kun kan opdage, ved at være i den, og når man er det, så er den ganske virkelig og indlysende (oplysende). Du kan læse lidt om det her, men først og fremmest vil jeg opfordre til, at du undersøger det i dit liv og i din egen bevidsthed. Hvad får du selv øje på, når din søgen er befrugtet af kærlighed, og hvad for du øje på, når den ikke er? (Selv lider jeg af de samme vildfarelser som så mange andre mennesker, og har derfor jævnligt brug for at blive mindet om det).

Offentlligheden er vigtig, fordi den gør det muligt at aktører udenfor læreruddannelsen eller fra andre læreruddannelser kan bidrage. På den måde er bliver offentligheden en påmindelse om, at pædagogik og lærerfaglighed ikke bør lukke sig inde i sit eget system. Alligevel findes enkelte sider, hvortil der kræves adgangskode, fordi de af pædagogiske eller juridiske hensyn ikke skal være tilgængelige for offentligheden. Hvis du er en af mine studerende, og gerne vil have adgang til disse sider, så skriv en mail til hil@viauc.dk.

Man kan søge på alle sider og indlæg i søgefeltet øverst til højre, eller man kan søge på emner ved at klikke på blå overskrifter under Tags i højre side af skærmbilledet.

Har du forslag til indhold på bloggen, så er du velkommen til at skrive til mig.

Hilmar Laursen

Lektor cand. pæd.

7 thoughts on “Om bloggen

  1. Allan

    Hej Hilmar Laursen.

    Jeg går på ucc i hillerød som pædagog og er igang med min eksamesopgave, som jeg syntes at du skal besøge. Siden som er mit pædagogiske produkt i min opgave er primært er rettet mod studerende som er eller skal i praktik og har brug for hurtig vidensdeling, nyeste faglighed, oprettels af læreplanstemaer, dokumentation og planlæggning via tablel, & Mobil og pc.

    Jeg linker til din blog på http://www.andersskriverjensen.dk – en ny blog om dagtilbuds- og indskolingsdidaktik.

    Svar
  2. Allan

    hov der mangler da en masse og har en anden link med i min tekst :s vi prøver igen

    Hej Hilmar Laursen.

    Jeg går på ucc i hillerød som pædagog og er igang med min eksamesopgave, som jeg syntes at du skal besøge. Siden som er mit pædagogiske produkt i min opgave er primært er rettet mod studerende som er eller skal i praktik og har brug for hurtig vidensdeling, nyeste faglighed, oprettels af læreplanstemaer, dokumentation og planlæggning via tablel, & Mobil og pc. Tjek det her: http://enpositivverden.dk/

    Hvad siger du til noget link bytte?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s