Kategoriarkiv: Pædagogisk forsknings- og udviklingsarbejde

Finsk professor advarer mod test og målinger….

Pasi Sahlberg fremhævede nogle elementer, som er vigtige for skolereformer:

1. Der skal være frihed til at lære og man skal undgå at teste, fordi det fører til at man underviser frem mod en test. Det fører ikke til gode forandringer.

2. Der skal være frihed til at eksperimentere, selv hvis eksperimenterne ender med at fejle.

3. Der skal være et system for at sætte ind tidligt for at undgå specialundervisning. I Finland har vi et system, hvor vi tager hånd om børn med problemer tidligt og derfor undgår vi specialundervisning senere.

4. Undervisning skal være en kreativ profession. Hver gang man standardiserer, tager man kreativiteten væk.

Læs mere på Folkeskolen. http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?objectid=66023

Cooperative learning begejstrer – men entydig positiv effekt kan ikke påvises

Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) på DPU, Aarhus Universitet, har netop offentliggjort resultaterne af deres evaluering af projektet Det samarbejdende klasserum. Et projekt, der er blevet gennemført af VUC Lyngby, VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen og VUF.

Undersøgelsen viser overraskende ” i modsætning til flere internationale undersøgelser (at det) ikke har været muligt at dokumentere en positiv virkning af CL på de tre afgørende parametre: frafald, fravær og karakterer.”

Jeg har læst rapporten, og det giver som regel altid anledning til en nuancering af overskrifterne.  Bemærk f.eks. at i de tilfælde hvor CL tiltag i undervisningen fylder mere end 50%, ser resultaterne noget anderledes ud. Rapporten giver i min optik ikke anledning til den konklusion, at vi ikke skal afprøve CL i læreruddannelsen, gymnasier og grundskolen, som andre evidensbaserede kilder anbefaler.

Hele rapporten findes her:  http://nck.au.dk/fileadmin/www.ncfk.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/cooperative_learning_begejstrer_8211_men_den_dokumenterede_effekt_af_metoden_er_ikke_entydig-1/www-dpu-dk_subsites_ncfk_resultater_20101220143246_cl-rapport-endelig.pdf

Se desuden forskningsoversigt her: http://nck.au.dk/fileadmin/www.ncfk.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/det_samarbejdende_klasserum-3/www-dpu-dk_subsites_ncfk_20091001131213_forskningsoversigt-cooperative-learning-set-i-et-voksenundervisningsperspektiv.pdf

 

 

Videnskab.dk – Belønning ødelægger din motivation

Belønning ødelægger din motivation
16. november 2010 kl. 08:34Hvis du bliver belønnet for at deltage i en interessant opgave, kan du få mindre lyst til at deltage frivilligt bagefter. Japanske hjerneforskere har udforsket den ulogiske underminerings-effekt.

Af Cecilie Cronwald
Pas på med at belønne dine børn for at lave lektier – de kan blive mindre motiverede til at lave dem frivilligt næste gang. (Foto: Colourbox)
Det kan være en rigtig dårlig idé at belønne sine børn for at lave lektier eller dyrke fritidsaktiviteter.
Hvis man til gengæld giver dem belønning for deres præstationer i et computerspil, så begynder de måske at spille mindre.
Forskning viser nemlig, at når vi først har fået penge for vores præstation i en interessant opgave eller aktivitet, så kan det ødelægge vores lyst til at deltage i aktiviteten bagefter.
Det usædvanlige fænomen kaldes ‘underminerings-effekten’ og går stik imod både almindelig fornuft og økonomisk teori – og imod den belønningslogik, som findes på både arbejdspladser og i folkeskoler.
For at blive klogere på fænomenet, har en gruppe japanske forskere nu undersøgt, hvordan det mærkelige fænomen ser ud i vores hjerne.
1, 2, 3, 4…
Det japanske studie er netop blevet offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.
I forsøget blev de japanske forsøgsdeltagere delt op i to grupper, som begge skulle udføre samme opgave: Et stopur blev sat i gang, og deltagerne skulle stoppe uret efter præcis 5 sekunder.
Den ene gruppe fik en økonomisk belønning på omkring 12 kroner, hver gang deltageren stoppede uret på det rigtige tidspunkt, mens den anden gruppe fik et engangsbeløb uden nogen relation til opgaven eller deres præstation.

Da forsøget var ovre, fik alle deltagerne en pause på 3 minutter, hvor de frit kunne vælge, om de ville bruge ventetiden på stopurs-testen eller ej.

Kortlægning af fænomenet

Det viste sig, at de deltagere, som var blevet belønnet for deres præstationer i testen, var langt mindre tilbøjelige til at lege videre med stopurs-testen efterfølgende end kontrolgruppen.

Det er ikke første gang, at underminerings-effekten bliver dokumenteret, men de japanske forskere ønskede ikke bare at bekræfte det irrationelle fænomen, det ville også forstå den bedre. 

Derfor brugte de hjerneskanninger til at undersøge, hvordan fænomenet tog sig ud i hjernen. De lavede skanningerne med en fMRI-skanner, som kan måle blodtilstrømningen – og dermed aktiviteten – i hjernens forskellige områder.

Da forskerne sammenlignede hjerneaktiviteten hos de to forsøgsgrupper, fandt de en række interessante spor af underminerings-effekten i den ene gruppe.
via Videnskab.dk – Belønning ødelægger din motivation.

Læs evt. mit udkast til en artikel om PALS: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/pals-skoler/pals-er-der-grund-til-bekymring/

Skriv gerne kommentarer til den/forslag til hvad der skal med.

Hvad er evidens? DPU

Ved udgangen af 2008 har 7 udenlandske og internationale institutioner produceret systematiske reviews på uddannelsesområdet. Skemaet herunder giver en kort systematisk præsentation af de 7 institutioner.

  

Hvad er evidens?

“It is a judgement or a conclusion reached on the basis of the best presently available knowledge.” 

Evidens er noget, der ledes efter og (måske) findes. Det er fremgangsmåder anvendt hertil, der er i fokus her. Processen frem mod evidens i samfundsvidenskab kan alment og kort karakteriseres med disse tre spørgsmål:

1. Hvad er det der spørges efter?

2. Hvilke metoder er anvendelige og pålidelige til at finde svar?

3. Hvilke primærundersøgelser er til rådighed for belysning af det undersøgte spørgsmål?

(Michael Søgaard Larsen, Lektor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet). http://www.dpu.dk/everest/Publications/Udgivelser/Clearinghouse/20100503141148/CurrentVersion/veje_til_evidens.pdf 

  “Evidens er det rationelle grundlag, som en dom fældes på med baggrund  i den aktuelt tilgængelige information. At en dom fældes på baggrund af evidens betyder, at den er baseret på de bedste 

  – mest relevante og pålidelige

– tilgængelige 

informationer. Det vil sige, at evidens er en dynamisk størrelse – hvis der kommer ny viden til, som overtrumfer den gamle, må der fældes en ny dom. “ 

 

Ved udgangen af 2008 har syv internationale institutioner produceret 275 systematiske reviews på uddannelsesområdet. De syv institutioner kan betragtes som pionerer på evidensområdet. Artiklens forfatter lektor Michael Søgaard Larsen fra DPU, Aarhus Universitet ser nærmere på de 275 systematiske reviews, som disse institutioner har udgivet.

Voldsom vækst og øget mangfoldighed i den pædagogiske forskning
Michael Søgaard Larsen skriver, at den pædagogiske forskning er vokset voldsomt. I dag er der i fagets største internationale database, ERIC, en datamængde, der er mere end 24 gange så stor, som den, der var til rådighed sidst i 1960?erne. Dertil kommer, at pædagogisk forskning i forskningsmetodisk henseende er præget af stigende mangfoldighed. Endelig er selve den pædagogiske forsknings genstandsfelt voldsomt udvidet, idet det pædagogiske både er blevet livslangt og livsbredt.

At finde og få sammenhængende mening ud af denne mangfoldighed er blevet en opgave med intellektuelle udfordringer. Dette gælder ikke kun for den pædagogiske forskning og for den sags skyld forskerne selv, men også for andres anvendelse af forskningen. Derfor er idéen om, på systematisk vis at finde frem til, hvad den eksisterende forskning giver af svar på et givet spørgsmål, væsentlig. Et af midlerne er at producere såkaldte systematiske reviews. Man kan ifølge Michael Søgaard Larsen sige, at de systematiske reviews er evidensbevægelsens primære produkt. 

Hvad handler de systematiske reviews om?
Effekt eller effektivitet dominerer emnemæssigt, men faktisk er der en meget bred vifte af spørgsmål, der behandles. To tredjedele af de systematiske reviews handler om forhold i primær- og sekundærskole. Andre uddannelsesniveauer fylder ikke så meget i de systematiske reviews. Fagdidaktiske tilgange er hovedemnet for lidt over en tredjedel, medens almene pædagogiske emner er indholdet i lidt under halvdelen af de systematiske review. Emnemæssigt er der tale om en meget stor bredde: en elev- eller børn/unge vinkel ses i ca. halvdelen af alle reviews.
 
Forskningsdesign passer ikke med forskningsemne
Analysen af de systematiske reviews har vist, at der er flere måder at gennemføre de systematiske reviews på, men den anglo-amerikanske dominans i forskningen har betydet, at det er blevet nødvendigt at se på om processen frem mod evidens finder sted på tilfredsstillende vis. Diskussionen retter sig mod, hvilke former for undersøgelsesdesign, der kan inkluderes i det systematiske review,? siger Michael Søgaard Larsen, der forklarer, at det metodiske grundlag kaldes evidensstigebetragtningen. Det betyder, at man kan rangordne forskningsdesign ud fra en prioriteret systematik, hvor det højeste trin på evidensstigen er den kontrollerede randomiserede undersøgelse. Ifølge Michael Søgaard Larsen har denne evidensstigebetragtning vist sig at have en begrænset værdi, fordi en større del af de systematiske reviews, der sigter mod at skabe syntese ofte må opgive. Det skyldes, at der ikke er randomiserede studier nok inden for pædagogik- og uddannelsesforskning. Forskningsfeltets design passer med andre ord ikke godt til dette, så derfor anbefaler Michael Søgaard Larsen et stærkere internationalt samarbejde med for eksempel et internationalt forum til åben drøftelse og udvikling af de metodiske aspekter forbundet med evidens i pædagogik og uddannelse.
 
Læs hele artiklen (pdf)

Se mere på Evidens debat: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=10596

Lidt om de organisationer der overvåges i øjeblikket af Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning.

 

  • EPPI-Centeret (Evidence for Policy and Practice Information and Co-ordinating Centre) ved Institute of Education, London University. Følger mange af de samme principper som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning med hensyn til åbenhed og systematik.
  • Myndigheten för Skolutveckling, den svenske regerings enhed for støtte til den lokale udvikling af uddannelsessystemet. Udgiver state-of-the-art reviews, der typisk skrives af en enkelt forsker med indblik i et felt.
  • Campbell Collaboration er et internationalt netværk af forskere, der arbejder med systematiske reviews af effektstudier indenfor socialområdet, kriminologi og uddannelse. Campbell følger en nøje fastlagt metode med fokus på blindforsøg designet til at give svar på spørgsmål om effekt af interventioner.
  • What Works Clearinghouse, finansieret af det amerikanske undervisningsministerium, vurderer konkrete interventioner som for eksempel lærebogssystemer på basis af blindforsøg.
  • Education Counts i New Zealand er et videnscenter, der samler national statistik og forskning om uddannelse og producerer systematiske reviews.
  • Canadian Council on Learning har ligesom Education Counts en bred portefølje af opgaver med fokus på viden om det nationale uddannelsessystem.
  • The British Educational Research Association, BERA, er den forening, som organiserer pædagogik- og uddannelsesforskere i Storbritannien. Det er den største af sin art i Europa. Foreningen udgiver blandt andet reviewserien “Academic Reviews”, som opsummerer udviklingen på forskellige forskningsfelter.
  • Futurelab er en Britisk forskningsinstitution, der arbejder med pædagogik, uddannelse og ny teknologi i samarbejde med industri, politik og praksis. De udgiver blandt andet “Literature reviews”, der ikke bare analyserer, hvad der vides, men også sætter fokus på grænserne for vor aktuelle viden.

Hvordan finder jeg evidensen?

Når du søger i evidensbasen, får du hits fra ovenstående organisationer.http://www.dpu.dk/site.aspx?p=10594.

Du kan også finde informationer under linket Evidens her på siden, hvor der er linket til de forskellige organisationer. 

Hvad er det vigtigste?

Kommer netop fra et foredrag med Svend Erik Nordenbo fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Der kommer flere og flere undersøgelser, der peger på forskellige forhold, som vi som praktikere nok bør lade os inspirere af i et eller andet omfang. (Se under siden Forskning her på bloggen) Selvom de netop ved Dansk Clearinghouse og andre steder forsøger at reducere kompleksiteten, så bliver det hurtigt uoverskueligt, og derfor vil jeg forsøge at pege på det væsentligste, så jeg ikke taber det af syne.

Som jeg ser det, så er det vigtigste i forhold til al læring og dannelse relationen mellem eleverne og indholdet. Det er måden, som vi arbejder med indholdet på, og indholdets dannelsemuligheder, eksemplariske værdi m.v., der er den mest afgørende faktor. Dialogen mellem indholdet og elevernes forforståelse. Det betyder ikke, at andre forhold ikke er vigtige, men de fleste af dem handler om det, når kommer til stykket. Måske derfor ikke overraskende at den autentiske lærer kan flytte opmærksomheden til elevernes arbejde med indholdet, som Per Fibæk fremhævede i sin undersøgelse. (http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=16912)

Klasserumsledelse handler bl.a. om, at vi bruger tiden på arbejdet med indholdet og andre rammer om arbejdet med indholdet. Relationskompetence handler om tryghed, respekt, anerkendelse osv., der er forudsætninger for elevernes arbejde med indholdet.  Evaluering og test, der har effekt i forhold til elevernes læring, handler om, at det giver feedback til læreren, således hun kan støtte eleverne i deres arbejde med indholdet. Didaktisk kompetence handler om, at gøre det muligt for eleverne at komme til at arbejde med indholdet. Det hjælper med undervisningsdifferenting, fordi eleverne har brug for at arbejde med indholdet på forskellige måder. (Se video om undervisningsdifferentiering på bloggen under Video). Hilbert Meiers 10 kendetegn på god undervisning handler i høj grad om indholdet i relation til eleverne osv. osv. osv. Jeg synes, meget kan reduceres til elevens arbejde med indholdet. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke kan lære noget af de andre aspekter, som tilsyneladende har virkning i forhold til elevernes læring og dannelse.

Inden for forskning i læreruddannelse er jeg meget inspireret af Linda Darling-Hammond. Du kan se mere om, hvad jeg mener, vi bør vide noget om her: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/forskning/hvad-skal-i-vide-noget-om/

Videnskab.dk – På med vanten – praktisk arbejde giver bonus i skolerne

Når undervisning udskiftes med praktisk arbejde, tager flere folkeskoleelever en ungdomsuddannelse. Det er tilfældet på en skole, som nyt forskningsprojekt skal undersøge
Tekst str.|Send artikel|Print artikel |
Af Niels Ebdrup For første gang i Danmark bliver det nu undersøgt, hvilken betydning praktiske fag har for folkeskoleelevers trivsel. Projektet tager udgangspunkt i Bavnebakkeskolen i Støvring ved Ålborg, som har haft held med at fokusere på praktisk arbejde.

En skole har fundet ud af, at hvis bøger udskiftes med arbejdshandsker, tager langt flere af de unge en uddannelse efter folkeskolen. Et nyt forskningsprojekt skal undersøge mekanismerne bag. (Foto: Colourbox)
Skolen har oprettet særlige erhvervsklasser for de ikke-boglige elever i 8. og 9. klasse. I de klasser bliver der kun undervist i de mest nødvendige boglige fag; dansk, matematik og samfundsfag. Det sker om formiddagen. Resten af dagen er elverne i praktik i lokale virksomheder.
»Det nye ved forskningsprojektet er, at det tager fat i et tilfælde, hvor man ved, at tingene virker. Skolen kan dokumentere, at 90 procent af eleverne i erhvervsklassen får en ungdomsuddannelse eller en karriere, når de går ud af folkeskolen. Og det er bemærkelsesværdigt. Min opgave er at finde ud af, hvorfor det virker, og hvad andre skoler kan lære af det,« siger professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, som står for projektet.
Selvtillid gør forskellen
Selvom forskningsprojektet først lige er skudt i gang, har Per Fibæk Laursen en idé om, hvad Bavnebakkeskolens succes skyldes.
»Sko
via Videnskab.dk – På med vanten – praktisk arbejde giver bonus i skolerne.

Se mere her: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/inspiration-fra-praksis/bavnebakkeskolen-erhvervsklassen/