Kategoriarkiv: Undervisnings- og arbejdsformer

Projektarbejde, gruppedannelse m.v.

Se video på RucTube: Gruppedannelse, empiri, teori om projektarbejde m.v.

http://ructube.appinux.com/

Projektarbejdets hovedelementer: http://ructube.appinux.com/videos/54/mil-2:-projektarbejdets-hovedelementer

Projektarbejdets teori: http://ructube.appinux.com/videos/60/mil-9:-projektarbejde:-teori

Metoder: http://ructube.appinux.com/videos/52/mil-8:-empiri-og-metoder

Elementer i gruppekontrakt: http://ructube.appinux.com/videos/53/mil-6:-projektarbejdets-faser

Didaktisk principper: http://ructube.appinux.com/videos/19/mil-4:-didaktiske-principper

Gruppedannelse på RUC: http://ructube.appinux.com/videos/11/gruppedannelse-på-ruc

Fire svar på skolens udfordringer….

Folkeskolens udfordringer ifølge Skolerådet:

  1. 95 % får en ungdomsuddannelse
  2. Elevernes faglighed er i top
  3. Eleverne mestrer alsidige kompetencer
  4. Skolen er et godt sted at lære og at være
  5. Lærerne mestrer fremragende undervisning
  6. Lederne skaber den ambitiøse skole
  7. Alle forældre støtter op om skolen
  8. Alle elever udfordres gennem hele skoleforløbet
  9. Skolen omsætter ny viden til bedre undervisning
  10. Alle arbejder aktivt for samme mål

Et konsortie, bestående af bestående af professionshøjskolerne UCC, VIA og Metropol – der uddanner 75 pct. af lærerne i Danmark – og DPU, Aarhus Universitet, er gået sammen for at give fire svar på disse udfordringer.
De fire svar er:

  1. Et fagligt kvalitetsløft >>
  2. Alsidig udvikling og sociale kompetencer >>
  3. Klasseledelse >>
    1. Skoleledelse og organisationsudvikling >>
  4. Læs mere her: http://www2.viauc.dk/projekter/4svar/De4svar/Sider/De4svar.aspx

Det er læreruddannelsen der er i fokus, og flere har set mod Finland for at finde ud af, hvad de gør.  Det har f.eks. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) undersøgt for Nordisk Ministerråd i et sammenlignende studie af fem nordiske læreruddannelser (2009).  To forhold fremhæves: “For det første er der stor søgning til den, et højt indgangsniveau blandt de optagne og et lavt frafald under uddannelsen. Og for det andet betoner den finske læreruddannelse i højere grad de pædagogiske og didaktiske elementer i uddannelsen end i de andre nordiske læreruddannelser gør. ”  

“Didaktik og pædagogik Mere viden om det at undervise

De nordiske læreruddannelser har forskellige strukturer og vægter fagenes fordeling og længde forskelligt. I Finland betoner man i høj grad pædagogik og didaktik i læreruddannelsen i sammenligning med de øvrige nordiske lande.

Mere præcist fylder pædagogik næsten fire gange så meget i den finske læreruddannelse rettet til de yngste skoleklasser og næsten dobbelt så meget i uddannelsen til de ældre årgange som i den danske læreruddannelse. Fagdidaktik er i alle nordiske læreruddannelser integreret i linjefagene, de studerendes hovedfag, men i Finland har fagdidaktikken et omfang på op mod halvdelen af indholdet af disse fag – det har didaktikken ikke i de andre landes uddannelser.

Undersøgelsen peger altså i retning af at man kan overveje om de pædagogiske og didaktiske elementer i den danske læreruddannelses skal styrkes, så de kommende lærere i højere grad bliver eksperter i netop undervisningen, altså i selve det at undervise i fx matematik og læsning, og at uddannelsen i mindre grad end nu betoner de faglige elementer.

Der er en udbredt antagelse i den aktuelle danske læreruddannelsesdebat om at uddannelsen med fordel kan gøres mere praktisk orienteret. Men vores undersøgelse viser at den finske læreruddannelse er den nordiske læreruddannelse der har mindst praktik, mens den danske har mest. Og det giver ikke belæg for mere praktik, derimod kan man overveje hvordan man kan højne praktikkens kvalitet, fx at koble den teoretiske undervisning som den lærerstuderende modtager på uddannelsen, endnu bedre sammen med praktikken – vel at mærke uden at forlænge den. ”

http://www.eva.dk/presse/debatindlaeg-fra-eva/den-finske-laereruddannelse-er-en-succes-2013-hvad-kan-vi-laere-af-den

Selv synes jeg, at det lyder ret logisk, og hvad er det så lige man gør med alle de gode ideer, når der er to timer om ugen i pædagogik og didaktik i en dansk læreruddannelse? Det samme gælder fagdidaktikken, for selvom der er kommet mere fokus på den de senere år, er der også her få ressourcer.

Desuden tror jeg, at fortolkningen vedr. praktikken skal nuanceres. Læreruddannelsen er jo også en praksis, hvor der kan indgå forskellige teoriformer og handleformer akkurat som i skolen. Jeg tænker, at der måske er mere fokus på praksis i undervisningen i den finske læreruddannelse bl.a. fordi der rent faktisk er tid til det. I en dansk læreruddannelse er meget af det metodiske placeret i praktikken, og hvis ikke man møder gode praktiklærere der, så er man i høj grad overladt til sig selv på en række områder.

Jeg tror, at vi har vægtet det filosofiske, det etiske og udviklingen af lærerens professionelle dømmekraft mere i Danmark end i andre lande. Det er som jeg ser det, en afgørende kvalitet ved dansk læreruddannelse, at vi gør det, så vi udvikler lærere der kan tænke selv, være kritiske, gå lidt mod strømmen osv. Det betyder ikke, at vi ikke skal have mere metodik, og det kræver som antydet flere timer.(Færdigheder tager som regel noget længere tid at tilegne sig end kundskaber).

Så er det helt afgørende med nye evalueringsformer, hvor der testes i forhold til de kompetencer, som vi ønsker at udvikle. Det er faktisk en af de mest afgørende faktorer i forhold til at styre uddannelsen i en anden retning, men den koster ressourcer, så mon ikke det bliver endnu en synopsis på fem sider og 23 minutters individuel eksamen i pædagogik i didaktik i fremtiden?

Cooperative learning begejstrer – men entydig positiv effekt kan ikke påvises

Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) på DPU, Aarhus Universitet, har netop offentliggjort resultaterne af deres evaluering af projektet Det samarbejdende klasserum. Et projekt, der er blevet gennemført af VUC Lyngby, VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen og VUF.

Undersøgelsen viser overraskende ” i modsætning til flere internationale undersøgelser (at det) ikke har været muligt at dokumentere en positiv virkning af CL på de tre afgørende parametre: frafald, fravær og karakterer.”

Jeg har læst rapporten, og det giver som regel altid anledning til en nuancering af overskrifterne.  Bemærk f.eks. at i de tilfælde hvor CL tiltag i undervisningen fylder mere end 50%, ser resultaterne noget anderledes ud. Rapporten giver i min optik ikke anledning til den konklusion, at vi ikke skal afprøve CL i læreruddannelsen, gymnasier og grundskolen, som andre evidensbaserede kilder anbefaler.

Hele rapporten findes her:  http://nck.au.dk/fileadmin/www.ncfk.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/cooperative_learning_begejstrer_8211_men_den_dokumenterede_effekt_af_metoden_er_ikke_entydig-1/www-dpu-dk_subsites_ncfk_resultater_20101220143246_cl-rapport-endelig.pdf

Se desuden forskningsoversigt her: http://nck.au.dk/fileadmin/www.ncfk.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/det_samarbejdende_klasserum-3/www-dpu-dk_subsites_ncfk_20091001131213_forskningsoversigt-cooperative-learning-set-i-et-voksenundervisningsperspektiv.pdf

 

 

Hvad er det vigtigste?

Kommer netop fra et foredrag med Svend Erik Nordenbo fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Der kommer flere og flere undersøgelser, der peger på forskellige forhold, som vi som praktikere nok bør lade os inspirere af i et eller andet omfang. (Se under siden Forskning her på bloggen) Selvom de netop ved Dansk Clearinghouse og andre steder forsøger at reducere kompleksiteten, så bliver det hurtigt uoverskueligt, og derfor vil jeg forsøge at pege på det væsentligste, så jeg ikke taber det af syne.

Som jeg ser det, så er det vigtigste i forhold til al læring og dannelse relationen mellem eleverne og indholdet. Det er måden, som vi arbejder med indholdet på, og indholdets dannelsemuligheder, eksemplariske værdi m.v., der er den mest afgørende faktor. Dialogen mellem indholdet og elevernes forforståelse. Det betyder ikke, at andre forhold ikke er vigtige, men de fleste af dem handler om det, når kommer til stykket. Måske derfor ikke overraskende at den autentiske lærer kan flytte opmærksomheden til elevernes arbejde med indholdet, som Per Fibæk fremhævede i sin undersøgelse. (http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=16912)

Klasserumsledelse handler bl.a. om, at vi bruger tiden på arbejdet med indholdet og andre rammer om arbejdet med indholdet. Relationskompetence handler om tryghed, respekt, anerkendelse osv., der er forudsætninger for elevernes arbejde med indholdet.  Evaluering og test, der har effekt i forhold til elevernes læring, handler om, at det giver feedback til læreren, således hun kan støtte eleverne i deres arbejde med indholdet. Didaktisk kompetence handler om, at gøre det muligt for eleverne at komme til at arbejde med indholdet. Det hjælper med undervisningsdifferenting, fordi eleverne har brug for at arbejde med indholdet på forskellige måder. (Se video om undervisningsdifferentiering på bloggen under Video). Hilbert Meiers 10 kendetegn på god undervisning handler i høj grad om indholdet i relation til eleverne osv. osv. osv. Jeg synes, meget kan reduceres til elevens arbejde med indholdet. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke kan lære noget af de andre aspekter, som tilsyneladende har virkning i forhold til elevernes læring og dannelse.

Inden for forskning i læreruddannelse er jeg meget inspireret af Linda Darling-Hammond. Du kan se mere om, hvad jeg mener, vi bør vide noget om her: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/forskning/hvad-skal-i-vide-noget-om/

Videnskab.dk – På med vanten – praktisk arbejde giver bonus i skolerne

Når undervisning udskiftes med praktisk arbejde, tager flere folkeskoleelever en ungdomsuddannelse. Det er tilfældet på en skole, som nyt forskningsprojekt skal undersøge
Tekst str.|Send artikel|Print artikel |
Af Niels Ebdrup For første gang i Danmark bliver det nu undersøgt, hvilken betydning praktiske fag har for folkeskoleelevers trivsel. Projektet tager udgangspunkt i Bavnebakkeskolen i Støvring ved Ålborg, som har haft held med at fokusere på praktisk arbejde.

En skole har fundet ud af, at hvis bøger udskiftes med arbejdshandsker, tager langt flere af de unge en uddannelse efter folkeskolen. Et nyt forskningsprojekt skal undersøge mekanismerne bag. (Foto: Colourbox)
Skolen har oprettet særlige erhvervsklasser for de ikke-boglige elever i 8. og 9. klasse. I de klasser bliver der kun undervist i de mest nødvendige boglige fag; dansk, matematik og samfundsfag. Det sker om formiddagen. Resten af dagen er elverne i praktik i lokale virksomheder.
»Det nye ved forskningsprojektet er, at det tager fat i et tilfælde, hvor man ved, at tingene virker. Skolen kan dokumentere, at 90 procent af eleverne i erhvervsklassen får en ungdomsuddannelse eller en karriere, når de går ud af folkeskolen. Og det er bemærkelsesværdigt. Min opgave er at finde ud af, hvorfor det virker, og hvad andre skoler kan lære af det,« siger professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, som står for projektet.
Selvtillid gør forskellen
Selvom forskningsprojektet først lige er skudt i gang, har Per Fibæk Laursen en idé om, hvad Bavnebakkeskolens succes skyldes.
»Sko
via Videnskab.dk – På med vanten – praktisk arbejde giver bonus i skolerne.

Se mere her: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/inspiration-fra-praksis/bavnebakkeskolen-erhvervsklassen/