Kritik af PISA


Østrigsk forsker kalder brugen af Pisa uanstændig || Folkeskolen.dk Posted on December 7, 2010 by Hilmar Laursen Østrigsk forsker kalder brugen af Pisa uanstændig Af: Annelise Mølvig “OECD har skabt Pisa med et politisk formål og har brug for den omtale, tabellerne giver”, lyder det fra forskeren. Han kalder det uanstændigt, at Pisa-folkene ikke fortæller, at resultaterne intet siger om, hvordan et skolesystem fungerer. Stefan Hopmann mener ikke at Pisa er tilstrækkeligt videnskabeligt funderetSkal man finde en slags mad, som børn i hele verden kender, må det være burger og cola. Pisa-undersøgelserne svarer til at undersøge, hvad børn ved om burger og cola – og ikke andet. Det siger Stefan Hopmann, professor i sammenlignende pædagogik. “Pisa er undersøgelsen om kendskabet til burger og cola, ikke på viden om sushi, tafelspitz #østrigsk nationalret# og røde pølser. Derfor kan resultaterne ikke bruges til sammenligninger og slet ikke til konklusioner af den slags, Pisa gør. Elementer som sprog, kultur, økonomi, familie og livsforløb spiller ind”, siger forskeren. Stefan Hopmann har arbejdet sammen med mange Pisa-forskere, men er kritisk over for Pisas undersøgelsesmetoder især, fordi der ifølge Hopmann ikke ligger nogen forskning til grund for den måde, Pisa bruger sine data på. “Pisa mangler selvkritik. Det er uanstændigt, at Pisa-folkene ikke går ud og siger: ‘Vores data kan ikke bedømme, om et skolesystem er godt eller dårligt’”. Ifølge Hopmann, erkender hans kolleger i Pisa-gruppen i privat regi, at der ikke er videnskabeligt belæg for de sammenlignende tabeller. “OECD har skabt Pisa med et politisk formål og har brug for den omtale, tabellerne giver. Det glemmer folk”. Ingen definerede niveauer De gængse regler for forskning dikterer, at man skal tjekke, om man nu også måler det, man vil måle. Altså om andre ting kan spille ind, så man ikke får rene resultater. Det mener Hopmann ikke, Pisa gør i tilstrækkelig grad. Han siger, at de fleste spørgsmål kommer fra engelsksprogede lande og lande som Holland. Det finder han kritisabelt, fordi Pisa derved prioriterer en bestemt type spørgsmål og svar, som er lettere forståelige i nogle lande end andre. “Jeg har spurgt kolleger i flere lande, om Pisa spørger efter det, de underviser i. Ja lidt, svarer de, men i det store hele rammer den noget, vi ikke beskæftiger os med”, refererer Hopmann, som melder klart ud: “Pisa måler, hvor Pisa-egnet du er”. Han angriber også Pisa for ikke at have fastlagte niveauer. Det er ikke på forhånd defineret, at elever på et niveau kan så meget, elever på det og så videre. “Niveauet bliver fastlagt efter undersøgelserne og varierer således fra gang til gang. Selv om alle skoler knoklede for at blive bedre til at svare på Pisa-spørgsmålene, så ville niveauet stadig blive lagt efter, at halvdelen ligger under gennemsnittet, altså er en katastrofe”, siger Stefan Hopmann og giver begrundelsen: “Det er smart gjort. OECD vil jo fortælle medlemslandende, at de skal blive bedre”. Tavse Pisa-folk‘ Stefan Hopmann fortæller, at han flere gange har forsøgt at få Pisa-folkene til at stå frem og gøre rede for deres metoder, men det er ikke lykkes. De deltog ikke på et symposium i foråret, da internationale forskere gik i dybden med Pisa, ligesom Pisa heller ikke ville medvirke i hans bog om Pisa. “Pisa forsvarer sig og siger ‘vi måler life-skills’ og det, eleverne skal kunne i fremtiden, men det er der ikke forsket i. Pisa påstår, at det lille udsnit, undersøgelsen får fat i, er repræsentativt. Men det er der heller ikke dokumentation for”, siger Hopmann. Han nævner videre, at Pisa-folkene fremhæver, at de måler kompetencer, ikke enkelte færdigheder. “Det betyder, at der skal være en kompetence, du kan måle uafhængig af hvor og hvormed, du måler den. Det forudsætter, at ting er lige vanskeligt i alle kulturer, og det er de ikke. Kompetence forholder sig til et bestemt sprog, en kultur og til sociale forhold. Derfor er Pisa nødt til at konstruere sine egne kompetence-skalaer – ved at sløjfe alt det, der ikke er ens i alle lande”. Han nævner et spørgsmål formuleret i England. Her blev ordet hemisfære brugt, et ord børn i de lande, der bruger dagligdags udtryk om naturfænomener, har svært ved. “Testen bruger ofte fagudtryk. Forklarer du danske børn, hvad de betyder, så ved de godt, hvad det er”. Børn med sprog- og læreproblemer bliver sorteret fra undersøgelsen, men ifølge Hopmann, bliver der ikke brugt samme kriterier i alle lande. Han siger også, at Pisa er begyndt at betale elever i for eksempel USA, England og Holland for at bruge tid på Pisa for at få en tilstrækkelig deltagelse. Stefan Hopmann er professor i historisk sammenlignende pædagogik ved Universität Wien, Østrig. Har haft forskningssamarbejde med alle nordiske lande, blandt andet Roskilde Universitetscenter og andre danske institutioner. Har blandt andet lavet internationale sammenlignede undersøgelser af læseplaner og skoleudvikling, undersøgt kvalitetsudviklingen af uddannelses- og andre sociale systemer samt sammenlignende didaktik set ud fra et historisk perspektiv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s