Hvad skal I vide noget om? Darling-Hammond


(Modellen er oversat og bearbejdet fra bogen PREPARING TEACHERS FOR A CHANGING WORLD. Linda Darling-Hammond og John Bransford, 2005, S. 11.

Hilmar Dyrborg Laursen, Nørre Nissum sept. 2008

Darling-Hammond – den korte version.

 

Kort om baggrunden – hvorfor Darling-Hammond og Teaching Lab?

Der har gennem mange år været tre udfordringer til læreruddannelsen:

1)      At bryde med observationsmesterlæren – de studerende har opbygget et billede af lærervirksomhed fra deres observationer som elever i skolen, og en af uddannelsens opgaver er at udvikle dette billede af lærervirksomhed.

2)      Bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Læreruddannelsen er ofte blevet kritiseret for at være ”for langt” fra praksis.  Hvordan får vi det, som vi laver på seminariet til at hænge bedre sammen med det, som lærere skal kunne i praksis?

3)      Forberede til undervisningens faktorkompleksitet. Hvordan forbereder vi til arbejdet i komplekse sammenhænge, hvor læreren skal træffe beslutninger og handle?

Darling Hammond har undersøgt 7 uddannelser i USA, der tilsyneladende har fundet frugtbare svar på de tre udfordringer. Det der er fælles for uddannelserne er[1], at

–          de har en fælles vision for god undervisning, der gennemsyrer kurser og forløb i uddannelsen.

–          læseplanen er funderet i viden om børns og voksnes udvikling og læring i sociale kontekster, og der undervises i fagdidaktik (subjekt matter pedagogy) i praksiskontekster.

–          kurser og forløb på uddannelsen forløber samtidig og forbindes med praktiske erfaringer, således erfaringer fra praktikken støttes af forløb i uddannelsen.

–          tydelige strategier hjælper de studerende med at konfrontere deres egne antagelser om undervisning, læring og elever.

–          stærke relationer, fælles viden og delte opfattelser forbinder læreruddannelsen og skoler

–          casestudier, lærerforskning (teaching lab), kompetencebaseret evaluering og portefolio evaluering forbinder læring i uddannelsen med ægte problemer i praksis.  

Nedenfor er disse områder sat ind i en model, der sammenfatter de centrale kundskaber, som den professionelle lærer trækker på. Jeg vil i det følgende give en kort beskrivelse og fortolkning af de tre områder nævnt i modellen[2].

  1. Viden om eleverne og deres læring i en social kontekst.

I  skal vide noget om eleverne og deres læring både i form af generelle teorier om børns udvikling og læring, sprog m.v., men også i form af studier af elever, der lærer i en specifik social kontekst. Hvordan lærer elev x grammatik? Hvordan opbygger eleven et talbegreb? Hvordan lærer eleven sammen med andre? Hvad gør de? Hvad motiverer dem? Osv. Kan vi bruge teorier om sprogudvikling, begrebsdannelse m.v. til at forstå, hvad der sker med eleven? Kan vi bruge teorier og forskning som inspiration til undervisningen i relation til elevens læring?

Målet er m.a.o. ikke blot, at I som lærerstuderende kan teorier, og har indsigt i forskning,  men at I også får viden fra praksis om elevernes læring i en specifik kontekst.

  1. Viden om det faglige indhold og målet med det.

I skal tilegne jer viden om det faglige indhold og målet med det. Hvad er magtens tredeling? Hvorfor skal børn lære om magtens tredeling, statistik og analyser af litteratur osv.? Hvad er dannelsesperspektivet med det faglige indhold? Den lærerstuderende skal både have solid faglig indsigt og indsigt i forskellige mål og dannelsesperspektiver og herunder begrundelserne for dem, for at kunne se sammenhængen mellem de faglige elementer og perspektiverne med faget. Hvis ikke læreren kan sit fag og kan begrunde det i et dannelsesperspektiv, så bliver det svært at forestå en autentisk og meningsfuld undervisning.

  1. Viden om undervisning

I læreruddannelsen skal vi sikre, at I lærer noget om undervisning. I skal lære, at det faglige indhold kan iscenesættes på mange forskellige måde, og at eleverne kan arbejde med indholdet på mange forskellige måder. Undervisningsdiffentiering bliver her et nøglebegreb, fordi undervisningskonteksten er, at der er forskellige elever med forskellige læringsforudsætninger og potentialer, der skal undervises på samme tid i samme rum. Klasserumsledelse bliver hermed et andet nøglebegreb, fordi der skal skabes strukturer for læringen, der kan støtte eleverne i deres læreprocesser. Hvordan opbygges og organiseres et forløb? Hvordan struktureres en time? Hvordan skabes gode regler og sociale omgangsformer i klassen m.v.? Evaluering et tredje centralt begreb i betydningen, hvad har eleverne lært af undervisningen, og hvordan kan læreren gennem undervisningen støtte eleven i den fremtidige læreproces, fordi det er her læreren dels får indblik i forholdet mellem de tiltag, der gøres i undervisningen og elevernes udbytte heraf, og dels får vigtige oplysninger i forhold til hvilke tiltag, der kan tænkes at være frugtbare fremover.

Igen skal det understreges, at den viden de studerende skal have mulighed for at opbygge, både er en viden i form af praktiske erfaringer fra praksissammenhænge med elever og en viden i form af teorier, begreber og forskningsresultater om undervisning i et fagligt indhold, undervisningsdifferetiering, klasserumsledelse og evaluering, og at uddannelsen skal støtte integrationen af disse to former for viden.

NB: I et forskningsreview fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning[3] nævnes tre lærerkompetencer, der har signifikant betydning i forhold effekten af undervisningen målt på elevernes læring: Didaktisk kompetence, kompetence i klasserumsledelse og relationskompetence. Både den didaktiske kompetence og kompetence i klasserumsledelse er for så vidt medtaget i modellen, men relationskompetencen er ikke tydeligt fremhævet, og den er som antydet særdeles væsentlig at tænke med. 

Hvordan opbygges og vedligeholdes relationer mellem lærer og elever og mellem eleverne indbyrdes, således det understøtter demokratiske og udbytterige læreprocesser i skolen? Osv.

Sammenhængen

De tre kundskabsområder skal integreres, og uddannelsen (og herunder undervisningen i de enkelte fag) skal opbygges og ”trimmes”, så den støtter denne integration af kundskaber om læring, fag, og undervisning – en integreret kundskab, der er forankret i viden fra praksissammenhænge, i viden fra teorier og forskning og i personlig stillingtagen. Det er den vision, der er skitseret her – en vision der kan være et meningsfuldt fælles professionsperspektiv for os alle, og som kan bidrage til, at de enkelte dele i uddannelsen kommer til at hænge endnu bedre sammen. 


[1] Oversat og bearbejdet af Hilmar Laursen fra Powerfull Teacher Education, Darling-Hammond 2006, s. 41.

[2] Min beskrivelse er på ingen måde dækkende for, hvad der kan ligge i de tre områder. Det er netop tanken, at vi ved fælles hjælp får sat mere indhold i cirklerne. Jeg tænker primært modellen som en struktur, der kan samle uddannelsens dele i et fælles perspektiv, så vi bedre kan samarbejde om opgaven at uddanne gode lærere. Så må vi tale os til rette om, hvad væsentligt indhold i de tre cirkler kan være for os, og hvordan det kan integreres i professionskundskab.

[3] Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Svend Erik Nordenbo m.fl. DPU 2008.

2 thoughts on “Hvad skal I vide noget om? Darling-Hammond

  1. Pingback: Hvad er det vigtigste? | Pædagogik og didaktik på bloggen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s