Lærerkompetencer og elevlæring. 2008


De tre lærerkompetencer fra Clearinghouserapporten 2008

Læs sammenfatning her.

 

Side 66 i Lærerkompetencer og elevlæring, DCLU 2008. 

“Relationskompetence. De narrative synteser peger mod, at lærerens positive sociale

interaktion med eleverne har baggrund i en væsentlig relationskompetence, der kan øge

elevlæring. Denne lærer udviser elevstøttende ledelse med elevaktivering og elevmotivering,hvor eleven har mulighed for at opøve selvstyring, og hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger. Dette øger både det faglige læringsudbytte som ikkefaglig læringsudbytte i form af fx større motivation og autonomi. Det gode forhold mellemlærer og elev er baseret på, at læreren udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne. Synet på eleverne er præget af, at alle har potentiale for at lære, og

at hver elev har sin individuelle måde at lære på, som læreren skal respektere.

Regelledelseskompetence. De narrative synteser peger mod, at regelledelseskompetence, der har baggrund i en generel etablering af regler for klassens arbejde, øger elevlæring.

Adfærdsregler formuleres eksplicit ved undervisningens start og gradvist overlades

det til eleverne selv at opstille og opretholde reglerne. Læreren inddrager elever i strukturering og valg af aktiviteter i klassen. Læreren sikrer, at klassen arbejder på en ordentlig måde, starter timerne til tiden, og skifter hensigtsmæssigt mellem aktiviteter.

Læreren foretager en detaljeret planlægning med henblik på at anvende mest tid til

undervisning og mindre tid til administrative rutiner. Effektiv undervisning, der sikrer

sammenhæng med tidligere lært stof, og hvor der er progression, fremmer elevernes

læring. Det vil sige, at læreren fokuser klassens opmærksomhed på de centrale dele af

pensum, følger op på det lærte ved fx at gentage tidligere lært stof, giver hurtige og

korrigerende feedback, samt gentagende gange fremhæve essentielle principper.

 

Didaktikkompetence. De narrative synteser peger mod, at lærerens undervisningshandlinger har baggrund i en didaktisk kompetence. Kompetencen forudsætter et højt fagligt niveau, der gennem den fagligt kompetente lærers undervisningshandlinger medfører øget elevlæring. Høj faglig viden medvirker til, at læreren har tiltro til egne evner og effektivitet indenfor faget, at han er mindre bundet til faget i undervisningen, og at han kan anvende mange forskellige former for materialer og tilgange. I undervisningen manifesterer dette sig bl.a. ved, at læreren er mere kognitivt udfordrende og tilskynder til metakognition og dekontekstualiseret samtale. Kan læreren desuden opstille klare undervisningsmål,såvel for de enkelte timer som for det overordnede forløb, gennemføre detaljeret undervisningsplanlægning og organisering af aktiviteterne med henblik på at anvende mest tid til undervisning og mindre tid til administrative rutiner, har det positiv indflydelse på elevlæring. Beherskelse og brug af forskellige undervisningsmetoder og materialer samt en kognitiv, konnektionistisk tilgang til undervisningen øger ligeledes elevlæring.”

(Visse sider af didaktikkompetencen er af fagspecifik karakter. Dette aspekt har dog kun været i fokus i få undersøgelser og primært i matematik. Her ses det, at problemorienteret undervisning frem for udenadslære, samt et sikkert konceptuelt greb om faget, øger elevlæring. Endvidere fremmer helklasseundervisning i denne kontekst elevindlæring

bedre end gruppe- og projektarbejde.)

Didaktikkompetencen:

Forudsætter højt fagligt niveau! (Hvorfor spørgsmål til de studerende?)

Læreren

–       anvender mange forskellige former for materialer og tilgange

  • kan ses ved at læreren er mere kognitivt udfordrende og tilskynder til metakognition og dekontekstualiseret samtale

–       opstiller klare undervisningsmål, såvel for de enkelte timer som for det overordnede forløb

–       gennemfører detaljeret undervisningsplanlægning og organisering af aktiviteterne med henblik på at anvende mest tid til undervisning og mindre tid til administrative rutiner

–       behersker og bruger af forskellige undervisningsmetoder og materialer samt en kognitiv, konnektionistisk tilgang til undervisningen

–       problemorienteret tilgang i matematik

Regelledelseskompetence (Didaktiske kompetencer!?)

Læreren:

–       formulerer klare adfærdsregler og overlader løbende ansvaret for at opstille og overholde reglerne til eleverne

–       inddrager eleverne i strukturering og valg af aktiviteter i klassen

–       sikrer, at klassen arbejder på en ordentlig måde, starter timerne til tiden, og skifter hensigtsmæssigt mellem aktiviteter

–       foretager en detaljeret planlægning med henblik på at anvende mest tid til undervisning og mindre tid til administrative rutiner

–       sikrer sammenhæng med tidligere lært stof, og sikrer progression ved at:

  • fokuserer klassens opmærksomhed på de centrale dele af pensum
  • følge op på det lærte ved fx at gentage tidligere lært stof
  • give hurtige og korrigerende feedback
  • gentagende gange fremhæve essentielle principper

 

Relationskompetence

 

Læreren:

–       udviser elevstøttende ledelse med elevaktivering og elevmotivering,hvor eleven har mulighed for at opøve selvstyring

–       tager hensyn til forskellige elevforudsætninger

–       udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne

–       ser på eleverne med en holdning der er præget af, at alle har potentiale for at lære, og at hver elev har sin individuelle måde at lære på.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s