Alternative skoler


“Vi har allerede meget forskellige skoler i Danmark. Nogle af dem er af
fremragende kvalitet og er det på hver sin måde. Skønt meget forskellige
giver de relevante bud på, hvordan fremtidens skole kan se ud. Foruden
Hellerup Skole, der har været hovedemnet for denne bog, vil jeg nævne
to andre skoler, jeg har besøgt inden for de senere år:
Børneskolen Bifrost i Herning er en fri skole, der er særlig kendt for sin
vægt på kunstneriske og kreative aktiviteter især inden for billedkunstom-
rådet. Blandt de emner og temaer, der arbejdes med i skolen, har mange
af dem udgangspunkt i kunsten. Kunstværker bliver studeret og fortolket,
og eleverne producerer selv ting af høj kvalitet. Ved besøg på skolen bliver
man ud over arbejdet med de æstetiske udtryksformer især slået af en
fantastisk positiv og entusiastisk stemning blandt lærere og elever. Man
får en stærk oplevelse af, at de virkelig værdsætter deres skole. Elevernes
arbejde med de kreative udtryksformer er præget af personlig involvering
– her er ingen terperi og kedsomhed. Det er en forholdsvis lille skole med
195 elever og med en tæt og uformel stemning. Sammenlignet med andre
skoler bruger lærerne og skolelederen en stor del af arbejdstiden på fælles
kompetenceudvikling. Skolen er – naturligvis – populær blandt forældre
og har en lang venteliste. Skolens organisation og arbejdsform kan i nogle
henseender minde om Hellerup Skoles, men skolens beskedne størrelse,
tætte miljø og stærke fokus på det kunstneriske område skaber en helt
anden kultur end Hellerup Skoles senmoderne storbypræg.
Hellerup Skole, Børneskolen Bifrost og Anholdt Skole er tre meget for-
skellige skoler. Men de har alle brudt med den industrisamfundsmæssige
skoleorganisering og undervisningsform. Mangfoldighed i arbejdsfor-
merne, hensyn til elevernes forskellige måder at lære på og vægt på ele-
vernes selvstændige aktivitet er fælles for dem.
Jeg tror ikke, at lige præcis den udformning, den fleksible skole har
fået i Hellerup, vil blive forbilledet for samtlige danske skoler. Jeg tror,
at vi i mange årtier endnu vil have traditionelt organiserede skoler med
klasseundervisning som den dominerende arbejdsform. Men jeg tror og
håber også, at vi er på vej mod en langt mere mangfoldig skole, og at vi
vil komme til at se en række forskellige former for fleksibel skole som en
vigtig del af fremtidens skolebillede.”             s. 148-9
 
‘Fleksibel skole – Er læringsaftaler og monitorering fremtiden i danske skoler?’
Af Per Fibæk Laursen
Gyldendals Lærerbibliotek

2 thoughts on “Alternative skoler

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s