Bourdieu -citater centrale begreber


Læs om Bourdieus teori om praktikken her: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/bourdieus-teori-om-praktikken/

Citater om centrale begreber:

Felt?

Staf Callewaert i Klassisk og moderne samfundsteori, Heine Andersen (red.), Hans Reitzels Forlag 1997.

Felt – begrebet antydet et særskilt rum inden for det sociale rum, som kan konstrueres så snart man kan påvise, at en opsætning af positioner, relationer og aktiviteter har uddifferentieret sig, og følger sin egen sagslogik, såsom f.eks. det religiøse felt, det litterære felt, det statslige felt. Når måden at forholde sig til abort for eksempel omfatter en religiøs, en moralsk, en juridisk, en medicinsk, en psykologisk, en social side osv, som ikke er reducerbare til hinanden, så har vi at gøre med det som begrebet felt forsøger at fange ind.” (Side 347)

Ole Høiris i Jordens

”Et felt er et socialt område, hvor der i en reelt eksisterende struktur foregår en kamp om ressourcer og magt. Feltet defineres af det der kæmpes om.”

Donald Broady i Pædagogik, Jens Bjerg (red.) ans Reitzels Forlag 1998.

”Et felt er et system af relationer mellem positioner. Vi må forestille os et socialt felt i analogi til et fysisk felt, lad os sige et gravitationsfelt eller et elektrisk  eller et magnetfelt….De sociale felter er ikke så meget anderledes med deres poler, som tiltrækker

eller frastøder os med bestemte på forhånds optegnede kraftlinjer, baner eller orienteringsmuligheder” (Side 442)

Habitus?

P. Bourdieu i Af praktiske grunde, Hans Reitzels Forlag, 1997

”Agenternes habitus er de generative principper bag praktikker der på én gang er distinkte og distinktive…Men habitus handler også om forskellige klassifikationsskemata, klassifikationsprincipper, principper for hvordan man skal anskue og opdele verden, forskellige former for smag, side 24)

Ole Høiris  i Jordens Folk, 1995:

”Habitus er den sociale virkeligheds eller felternes eksistens i individerne…Habitus kan derfor betegnes som et system af tilegnede anlæg for at praktisere i et felt….Habitus danner derfor basis for individernes deltagelse i magtspillene i felterne. habitus kommer til udtryk i de strategier og i de opfattelser af situationen, som aktørerne gør brug af i magtkampene inden for et felt.”.

 Staf Callewaert i Kultur, pædagogik, videnskab, 1992:

”På fransk ligger ordet habitus nær ordet vane (habitude). Der er grund nok til at bruge det latinske ord for at markere, at det ikke kun handler om vanedannelse. Vanedannelse kan være et mere bevidst forsøg på gennem øvelse at opnå mesterskab over visse operationer, som man eller små udføre med en vis anstrengelse. Habitus´en har noget tilfælles med vanen, men den er mere et førbevidst organiserende princip end en indøvet refleks. På dette punkt ligner den en vane , som man ubevidst får i kraft af tusind gentagelser, men som man ikke har organiseret med det formål.”, (side 37)

Jerlang og Jerlang i Socialisering og habitus, 1997:

”Habitus er en oplagring af samtlige af livets erfaringer…….Vores habitus er altså et resulat af den socialisation, vi har modtaget”. (, side 367 f.)

 Henrik Dahl i ”Hvis din nabo var en bil”, Akademisk forlag 1997:

”Populært sagt er habitus det fingeraftryk, som en given social gruppe sætter på sin praksis. Habitus er et princip, der stammer fra de objektive livsvilkår, men som har en dobbelt bestemmelse. På den ene side er habitusen ansvarlig for den orden, den enkelte har i sit hoved og i sine knogler, men på den anden side er habitus også et aktivt princip, der skaber vurderinger samt ordner og klassificerer nye ting og begivenheder i forhold til det eksisterende system.”

”For Bourdieu er en bestemt socialgruppes samlede habitus inden for en række artikulationsfelter lig med livsstil”

Donald Broady i Pædagogik – en grundbog til et fag. Jens Bjerg (red). 1998.:

”…habitus, et system af dispositioner, som er stabil og lader sig overføre, struturerede strukturer som er egnet til at fungere som strukturerende strukturer, det vil sige strukturer, der genererer og organiserer praktikker og repræsentationer, som kan være objektivt tilpasset deres mål uden at forudsætte en bevidst målorientering og uden evnen til at mestre de operationer, som kræves for at nå disse mål, behøver at være artikuleret. Disse systemer af dispositioner er objektivt ”reguleret”, og de er ”regulerbare” uden på nogen måde at være et resultat af, at man adlyder regler. Alt dette gør, at de er kollektivt orkestreret uden at være et produkt af  en orkesterdirigents organiserede handling.” (P. Bourdieu i Le sens praktique, 1980, s.88f. (Side 437))

”Habitusbegrebet hænger snævert sammen med begrebet kapital. Ifølge Bourdieu er habitus en af kapitalens eksistensformer” (Side 438)

Staf Callewaert i Klassisk og moderne samfundsteori, Heine Andersen (red.), Hans Reitzels Forlag 1997.

Habitus – er et begreb, som tankemæssigt skal indfange det forhold, at den enkelte – og mange enkelte i fælleskab – over tid udvikler virkelighedsnære kognitive orienteringer og handlingsstrategier, som ikke har deres udspring i bevidst overlagte og gennemforhandlede projekter, men i et tavst erhvervet handlingsberedskab, der har indarbejdet de fælles objektiverede livsvilkår og realmulige måder at imødegå dem på. Habitus udtrykker det faktum, at det sociale liv spilles som en jamssesion i jazz: uden partitur eller dirigent.” (Side 347)

Det sociale rum

”Det sociale rum er konstrueret på flg. måde: De sociale agenter indtager alle en relationel position i forhold til hinanden i et rum – det sociale rum. Disse agenter  eller gruppers positionelle indplacering i det sociale rum er foretaget på basis  af den statistiske fordeling af de to differentieringsprincipper der i de mest højtudviklede samfund….uden tvivl er de mest effektive, nemlig økonomisk kapital og kulturel kapital.”

(P. Bourdieu1997, Af praktiske grunde, side 21.)

Kapital

Økonomisk, social, kulturel capital og symbolsk kapital

Økonomisk kapital svarer til materiel rigdom

Social kapital svarer til indflydelsesrige relationer. ”Forbindelser”.

Kulturel kapital svarer til uddannelse. (Kultiveret sprogbrug, fortrolighed med finkultur – I Frankrig. I Danmark måske forankring i folkelige bevægelser). Man kan sammenligne kulturel kapital med social arv.

Broady (1998) peger på, at kulturel kapital er den form for symbolsk kapital, der dominerer i et land som Frankrig. Kulturel kapital handler om dominansforhold, som er gældende for samfundet som helhed. Sagt på en anden måde:

”Hvis vi holder fast ved Bourdieus grundtanke, at kun de ressourcer, der eksisterer et marked for, udgør en kapital, kan vi betragte den kulturelle kapital som den form for symbolsk kapital, der findes et både stort og købekraftigt marked for.” Broady 1998:421

Habitus kan betragtes som legemliggjort kapital. (Broady, 1998) En af kapitalens eksistensformer.

Betydningen af forskel

”…agenternes goder , praktikker og  især livsstil, fungerer i ethvert samfund på samme måde som de forskelle der er konstituerende for sproglige systemet….dvs. som distinktive tegn.” (side 24) è at have betydning. ”En forskel…..bliver kun en synlig forskel, en forskel som kan opfattes, som ikke er ligegyldig, og som i social henseende er relevant og vedkommende, hvis den opfattes af én der er i stand til at skelne…..Og det der sætter denne agent i stand til at genkende, skelne og sondre mellem disse forskelle, er netop det faktum at vedkommende er skrevet ind i det pågældende rum”.

(Pierre Bourdieu 1997, Af praktiske grunde, side ).

5 thoughts on “Bourdieu -citater centrale begreber

  1. Pingback: Top 15 på bloggen all times | Hilmar Laursen's blog

  2. Julie Johansen

    Hej. Jeg skal netop til at skrive et bachelorprojekt omhandlende Bourdieu og undervisning. Jeg stødte på denne hjemmeside og kom til at tænke op om ovenstående model, altså den om Bourdieus centrale begreber, er en I selv har udviklet eller om det er en I læst jer til, evt. hvor (jeg er nemlig ikke stødt på denne andre steder)?
    Tak for hjælpen🙂

    Svar
  3. Hilmar Dyrborg Laursen Post author

    Symbolsk kapital
    ”den som har rigelig økonomisk, social og kulturel kapital kan i givet fald desuden glæde sig til en stor symbolsk kapital, hvis alle disse kapitalformer giver udbytte i overmål, fordi alle (…..) af hjertet tror på det skind som bedrager: at en ærens mand er rig, vellidt og klog, fordi han er en mand af ære, og ikke omvendt. Så lægger den rent symbolske gennemslagskraft sig oven på den virkelige men miskendte verdslige gennemslagskraft. Hvis alle tror, at det er æren, begavelsen eller fortjenesten, der gør forskellen, og ikke kapital af forskellige slags, gør kapitalen en endnu større forskel” Staf Callewaert i Pædagogik en grundbog til et fag. Jens Bjerg (red.) 1998.

    ”Symbolsk kapital er det, der af sociale grupper genkendes som værdifuldt og tillægges værdi.” Broady, 1998:420

    Bemærk at der er tale om et relationelt begreb! Altså: symbolsk kapital kan kun fungere, hvis der er et marked for disse ressourcer, ”hvis der findes mennesker, som er disponeret for at opfatte, at netop denne bedrift eller netop denne titel ejer en værdi.” (Broady, 1998:420)

    Lærerens evne til at udpege bestemte elever som begavede, er et eksempel på dette. Disse elever har bestemte symbolske ressourcer (speciel form for sprogbeherskelse m.v.), som lærerne tillægger værdi, fordi lærernes egne dispositioner er formet i løbet af en livsbane, hvor netop denne form for ressource er blevet højt værdsat. (Broady 1998)

    Ulighed i forhold til skolen er et aspekt af uligheden i forhold til kulturen.

    ”Der er (…) aldrig grund til at være sikker på, at de uligheder mellem mennesker, som kan konstateres i en given social situation, skulle være af naturlig art. I dette spørgsmål er det (…) bedre at tvivle for meget end for lidt.” Bourdieu i Broady 1998:429

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s