Tag Archives: det narrative

Jerome Bruner – et par citater om fortællingen

Bruner. Et par citater om fortælling

Fra Uddannelseskulturen 1998.

”…det er dens (bogens) centrale påstand, at der er kulturen, der former bevidstheden og forsyner os med det sæt af redskaber, som vi anvender til at konstruere ikke blot vore verdener, men også vores opfattelse af Selvet og af vores evner og færdigheder.” (Bruner 1998:38)

”Det er først og fremmest gennem vore fortællinger, vi konstruerer en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling.” Bruner 1998: 43

”Det der karakteriserer det menneskelige selv, er konstruktionen af et begrebssystem, der så at sige organiserer et ”arkiv” over handlemøder med verden, der har forbindelse til fortiden (det vil sige en såkaldt ”selvbiografisk hukommelse”, men som også forudskriver fremtiden – et selv med historie og med muligheder.” (90)

Tilføjelse…..2017

Bruner. At fortælle historier. 2004.

Hvorfor fortæller vi historier om os selv?

”Jeg vil begynde med dristigt at påstå, at der i virkeligheden ikke findes noget intuitivt indlysende og essentielt selv at opdage, et selv, som bare sidder der, klar til at blive portrætteret i ord.  I stedet konstruerer og rekonstruerer vi uafbrudt  vores selv for at opfylde behovene  i de situationer, vi befinder os i, og det gør vi styret af erindring om fortiden og vores håb og frygt for fremtiden. At fortælle sig selv om sig selv er som at opdigte en historie om, hvem og hvad vi er, hvad der er sket, og hvorfor vi gør, som vi gør.”  Bruner At fortælle historier, 2004, s. 77.

”Forskningspsykologer, der i reglen er stolte af deres neutralitet, advarer os imod vore ”fejl”, når vi bedømmer selvet, og mener, at vi som regel opfatter andre som styret af varige overbevisninger og dispositioner, mens vi opfatter os selv som mere subtilt styret af vore omstændigheder. De kalder dette den primære attribueringsfejl.” Bruner 2004, s. 81

”Man kan ikke verbalisere erfaringen uden at anlægge et perspektiv, og …det sprog, der anvendes, favoriserer ofte bestemte perspektiver. Verden frembyder ikke ”fænomener”, der skal indkodes i sprog. Erfaringen bliver snarere filtreret gennem sproget i tale- eller skriveprocessen og bliver til verbaliserede fænomener.” Dan Slobin i Bruner 2004, s.87.

Reklamer

Børns livshistorier og dannelse!

Børn kan ifølge flere forskere ikke fortælle deres livshistorie, dels fordi den kræver en narrativ struktur (sammenhæng), som de ikke har tilegnet sig, og dels fordi den kræver en kulturel sammenhæng.

“Vi skal vide noget om, hvordan det gode liv ser ud, inden vi kan fortælle om det.” (Frit citeret)

Endnu en gang bliver jeg mindet om dannelsestankens dybeste indhold. Mennesket må forlade sig selv for at finde sig selv. Kultur og dannelse kan ikke adskilles.

Se: Hvordan udvikler børn deres livshistorie? Få svaret i denne forelæsning af adjunkt Annette Bohn fra Aarhus Universitet. Hun har bl.a. undersøgt teorien om, at børn ikke kan fortælle deres livshistorie. (120 børn fra århus).

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/

Og fortæl så den historie 😉