Tag Archives: dialog

Martin Buber. Jeg og Du. (1923) 1997.

Der skrives en del om relationer og relationskompetence i disse år. Det er et spændende område at blive klogere på, og en af dem der har bidraget med nogle dybe og vigtige tanker om det, er den jødiske teolog og filosof Martin Buber. Der er tale om en vigtig påmindelse om, at mødet mellem mennesker ikke kan skabes instrumentelt. ”Ethvert middel er en hindring. Kun hvor ethvert middel er faldet bort, sker mødet.” (Buber, Jeg og Du, 1993 , s. 29). På den måde bliver Buber en vigtig modvægt til instrumentaliseringen af de menneskelige relationer og meget af den kompetencetænkning, der synes at have overset nogle af disse vigtige aspekter af det menneskelige møde. Instrumententel relationskompetence kan paradoksalt nok set i dette perspektiv bidrage til, at mødet ikke sker, og at jeg derfor ikke kommer til syne som unikt menneske. Hvad tænker du om det?

Som med alle gode dybe tekster, så kan men læse citaterne langsomt og lade ordene pege hen på det, som vi måske har en fornemmelse af i forvejen. Uanset er her en opfordring til selv at gå videre og dømme selv.

Et par citater man kan fordybe sig i.

Buber Martin. Jeg og DU.

“Der findes intet Jeg I sig selv, men kun Jegét i grundordet Jeg-Du og Jegét i grundordet Jeg-Det. Når mennesket siger Jeg, mener det et af disse to”. (Buber, Jeg og Du, 1993 , s. 22)

”Så længe Du’ets himmel er spændt ud over mig ,kryber årsagssammenhængens stormvinde sammen ved mine hæle, og skæbnens hvirvelstrøm stilner.” (Buber, Jeg og Du, 1993 , s. 27)

 

”Grundordet Jeg-Du kan kun siges  med hele ens væsen. Samlingen og sammensmeltningen til til et helt væsen kan aldrig ske ved mig og aldrig uden mig. Jeg bliver til ved Duét; idet Jeg bliver til, siger jeg Du.

Alt virkeligt liv er møde.” (Buber, Jeg og Du, 1993 , s. 29)

”Forholdet til Du’et er umiddelbart. Mellem Jeg og Du står der intet begrebsligt, ingen forudviden og ingen fantasi; og selv erindringen forvandler sig, når den fra enkeltheden styrter til helheden. Mellem Jeg og Du står intet formål, ingen begærlighed og ingen foregribelse; og selv længslen forvandler sig, når den fra drømmen styrter mod et ydre fænomen. Ethvert middel er en hindring. Kun hvor ethvert middel er faldet bort, sker mødet.” (Buber, Jeg og Du, 1993 , s. 29)

”At grundordenes åndelige realitet opstår fra en naturgive realitet, bliver her gjort utilsøret klart for os: Jeg-Du grundordets fra den naturgivne forbundethed, Jeg-Det grundordets fra den naturgivne adskillelse.” (Buber, Jeg og Du, 1993 , s. 40 f.)

”Mennesket bliver gennem Duét til et Jeg.”

”…der kommer an på dig selv, hvor meget af det umålelige der bliver til virkelighed for dig. Disse møder ordner sig ikke til en verden, men ethvert af dem er et tegn på verdensordenen. De er ikke indbyrdes forbundne, men ethvert af dem sikrer dig din forbundethed med verden. Den verden, der viser sig sådan for dig, er upålidelig, for den viser sig altid som ny for dig, og du bør ikke tage den på ordet; …..den er uoverskuelig: vil du gøre den overskuelig, mister du den….Den er dit nærvær: kun ved, at du har den, har du nærvær; og du kan gøre den til dit objekt, for at erfare den og bruge den, og det er du nødt til at gøre igen og igen, og har nu intet nærvær mere, Mellem dig og den er en gensidig given; du siger Du til den og giver dig til den, den siger Du til dig og giver sig til dig. Om den kan du ikke komme til forståelse med andre, du er ensom med den; men den lærer dig at møde andre og holde stand i mødet med dem.” (Buber, Jeg og Du, 1993 , s. 47 f.)

”I rent nærvær lader det sig ikke gøre at leve; nærværet ville fortære en, hvis der ikke var sørget for, at det hurtigt og grundigt bliver overvundet. Men det lader sig gøre at leve et helt liv i fortiden, ja kun i den er det muligt at indrette et helt liv. Man behøver kun at fylde  hvert øjeblik med et erfare og bruge, og nuet brænder ikke mere.” (Buber, Jeg og Du, 1993 , s. 49)

”Det-verdenen har sammenhæng i rummet og tiden.

Du-verdenen har ingen sammenhæng i rum og tid.

Det enkelte Du nødvendigvis, når forholdsforløbet er forbi, blive til et Det.

”Det enkelte Det kan ved at indtræde i forholdsforløbet blive til et Du” (Buber, Jeg og Du, 1993 , s. 48)

 

I Between Man (1947) and man udfolder han hovedessensen således.

“The fundamental fact og human existence is neither the individual as such nor the aggregate as such. Each, considered by itself, is a mighty abstraction. The individual is a fact of existence in so far as he steps into a living relation with other individuals. The aggregate is a fact of existence in so far as it is built up of living units of relation. The fundamental fact of human existence is man with man. What is peculiarly characteristic of the human world is above all that something takes place between one being an another the like of which can be found nowhere else in nature. Language is only a sign and a means for it, all achievement of the spirit has been incited by it. Man is made man by it; but on its way it does not merely unfold, it also decays and withers away. It is rooted in one being turning to another as another, as this particular other being, in order to communicate with it in a sphere which is common to them but which reaches out beyond the special sphere of each. I call this sphere, which is established with the existence of man as man but which is conceptually still uncomprehended, the sphere of “between”. (Buber, Between Man and man, 2002, s. 240 f.)

“That essence of man which is special to him can be directly known only in a living relation.” (Buber, Between Man and man, 2002, s. 243)

 

Kilder:

Buber, M. (1997 ). Jeg og Du (3. udgave udg.). København: Hans Reitzels Forlag.

Buber, M. (2002). Between Man and man. New York: Routledge.

 

Reklamer

Kontakt er det vigtigste! Hattie.

Kontakt og interaktion vigtigst

John Hattie har brugt femten år på undersøgelsen, som rangerer 138 aspekter af undervisning.

Han har fundet frem til, at kontakt og interaktion mellem lærere og elever er den allervigtigste faktor for vellykket undervisning, målt på elevernes præstationer.

Det er vigtigt, at eleverne kan tage beskik af, hvilket niveau de ligger på; hvad de kan og ikke kan, og formidle det til deres lærer. De skal på skift afprøve lærerrollen med oplæg og fremlæggelser, og læreren skal repetere undervisningen i slutningen af timen, skriver Hattie.

http://www.videnskab.dk/content/dk/samfund/dygtige_larere_er_vigtigst_for_undervisningen

John Hatties profil på University of Aucklands hjemmeside

 Rapporten ‘Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole’ fra Clearinghouse

Rediger

God undervisning. Hilbert Meier 2005

God undervisning er både etisk og effektiv.

Per Fibæk Laursen:

”Hensynet til effektiviteten og hensynet til etikken er altså fuldt forenelige. Forklaringen på, at det forholder sig sådan, er, at eleverne er frie, stillingtagende og fornuftige (til en vis grad i det mindste!) mennesker. De lærer bedst, hvis de virkelig selv vil. Det kan ikke bringes til at ville med tvang – derfor kan undervisningen ikke gøres effektiv med etiske midler. Men eleverne kan bringes til at ville lære, ved at man stimulerer og inspirerer dem, ved at man går i dialog med dem, og ved at man viser dem interesse og respekt. Altså ved brug af lutter etisk forsvarlige midler.” Per Fibæk Laursen, Effektiv undervisning 2007, s. 65.

En omfattende sammenfatning af forskning på området om god og virkningsfuld undervisning er udarbejdet af Hilbert Meier. Hvad er god undervisning, Nordisk Forlag 2005. Han mener at der på baggrund af forskningen kan peges på mindst 10 kendetegn ved god undervisning:

1)Klar strukturering

Hvad skal vi?

Hvorfor?

Hvordan?

Hvornår?

2) Betydelig mængde ægte læretid

Tiden bruges så vidt muligt på læringmæssigt relevante aktiviteter. Tiden bruges på arbejdet med indholdet.

3) Læringsfremmende arbejdsklima

Et arbejds- og læringsorienteret miljø, hvor der er fokus arbejdet med/undersøgelse af indholdet.

Et trygt miljø med gode relationer, hvor man kan lære af sine fejl, og dele tvivl og tanker i åbenhed.

4) Indholdsmæssig klarhed

Klarhed om hvad vi undersøger, hvad der er sagen, indholdet i undervisningen. Hvad går det ud på?

At gøre indholdet forståeligt, begribelig for eleverne.

5) Forståelsesfremmende kommunikation

Dialog mellem lærer og elev således

-Eleverne har mulighed for aktivt at være med til at udvikle en forståelse for indholdet, sætte ord på m.v.
-Læreren kan få indblik i elevernes forståelse.

6) Mangfoldighed af metoder

Modvirker kedsomhed

Giver eleverne forskellige muligheder for at tilegne sig indholdet.

7) Individuelle hensyn

Undervisningsdifferentiering

Krav materialer og aktiviteter tilpasset elevernes mangfoldighed, således alle får udfordringer

Intelligent træning

Kun den rette træning gør mester!

Automatisering

Fordybelse (kvalitetsforøgelse)

Transfer (anvendelse på nye områder).

9) Gennemskuelige forventninger

Der skal være krav og forventninger til eleverne

De skal være forståelse

Det skal være muligt at leve op til dem

Der skal gives feedback i løbet af processen, således eleven kan målrette indsatsen i forhold til kravene.

10) Stimulerende miljø

Inviterer til læring med materialer, hjælpemidler og muligheder for forskellige aktiviteter (læse, skrive, male, computer m.m.)

Udstilling af elevernes produkter.

11) ?