Tag-arkiv: Evidens

Eksempler på formidling af evidens fra WWC

Her er en samling af practice guides fra What Works Clearinghouse, så I kan se eksempler på, hvad man kan finde der. Jeg har valgt fire eksempler WWC, fordi jeg synes, de er rigtige gode til at formidle, og fordi de redegør tydligt for hvilke grader af evidens (stærk, moderat, svag), der er for de forskellige anbefalinger.

Developing Effective Fractions Instruction for Kindergarten Through 8th Grade Adobe Acrobat File (6.06 MB) 
 
This practice guide presents five recommendations intended to help educators improve students’ understanding of fractions. Recommendations include strategies to develop young children’s understanding of early fraction concepts and ideas for helping older children understand the meaning of fractions and the computations involved. The guide also highlights ways to build on students’ existing strategies to solve problems involving ratios, rates, and proportions.

Improving Reading Comprehension in Kindergarten Through 3rd Grade Adobe Acrobat File (5.27 MB) 
 
Students who read with understanding at an early age gain access to a broader range of texts, knowledge, and educational opportunities, making early reading comprehension instruction particularly critical. This guide recommends five specific steps that teachers, reading coaches, and principals can take to successfully improve reading comprehension for young readers.

Assisting Students Struggling with Mathematics: Response to Intervention (RtI) for Elementary and Middle Schools Adobe Acrobat File (2.02 MB) 
 
Taking early action may be key to helping students struggling with mathematics. The eight recommendations in this guide are designed to help teachers, principals, and administrators use Response to Intervention for the early detection, prevention, and support of students struggling with mathematics.

Reducing Behavior Problems in the Elementary School Classroom Adobe Acrobat File (1.51 MB)
Designed for elementary school educators and school- and district-level administrators, this guide offers prevention, implementation, and schoolwide strategies that can be used to reduce problematic behavior that interferes with the ability of students to attend to and engage fully in instructional activities.

Du kan søge på flere her: http://ies.ed.gov/ncee/wwc/publications/practiceguides/#&&Filter=6%2c7%2c8%2c9%2c10%2c11%2c12%2c1%2c2%2c3%2c4%2c5%2c13%2c14%2c15%2c16%2c17%2c18%2c19&SortDir=Descending&AvSEx=yes&PGIDEx=no&Label=All&Search=&SortExp=Release_Date&PGIDRq=15

Hvad er evidens? DPU

Ved udgangen af 2008 har 7 udenlandske og internationale institutioner produceret systematiske reviews på uddannelsesområdet. Skemaet herunder giver en kort systematisk præsentation af de 7 institutioner.

  

Hvad er evidens?

“It is a judgement or a conclusion reached on the basis of the best presently available knowledge.” 

Evidens er noget, der ledes efter og (måske) findes. Det er fremgangsmåder anvendt hertil, der er i fokus her. Processen frem mod evidens i samfundsvidenskab kan alment og kort karakteriseres med disse tre spørgsmål:

1. Hvad er det der spørges efter?

2. Hvilke metoder er anvendelige og pålidelige til at finde svar?

3. Hvilke primærundersøgelser er til rådighed for belysning af det undersøgte spørgsmål?

(Michael Søgaard Larsen, Lektor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet). http://www.dpu.dk/everest/Publications/Udgivelser/Clearinghouse/20100503141148/CurrentVersion/veje_til_evidens.pdf 

  “Evidens er det rationelle grundlag, som en dom fældes på med baggrund  i den aktuelt tilgængelige information. At en dom fældes på baggrund af evidens betyder, at den er baseret på de bedste 

  – mest relevante og pålidelige

– tilgængelige 

informationer. Det vil sige, at evidens er en dynamisk størrelse – hvis der kommer ny viden til, som overtrumfer den gamle, må der fældes en ny dom. “ 

 

Ved udgangen af 2008 har syv internationale institutioner produceret 275 systematiske reviews på uddannelsesområdet. De syv institutioner kan betragtes som pionerer på evidensområdet. Artiklens forfatter lektor Michael Søgaard Larsen fra DPU, Aarhus Universitet ser nærmere på de 275 systematiske reviews, som disse institutioner har udgivet.

Voldsom vækst og øget mangfoldighed i den pædagogiske forskning
Michael Søgaard Larsen skriver, at den pædagogiske forskning er vokset voldsomt. I dag er der i fagets største internationale database, ERIC, en datamængde, der er mere end 24 gange så stor, som den, der var til rådighed sidst i 1960?erne. Dertil kommer, at pædagogisk forskning i forskningsmetodisk henseende er præget af stigende mangfoldighed. Endelig er selve den pædagogiske forsknings genstandsfelt voldsomt udvidet, idet det pædagogiske både er blevet livslangt og livsbredt.

At finde og få sammenhængende mening ud af denne mangfoldighed er blevet en opgave med intellektuelle udfordringer. Dette gælder ikke kun for den pædagogiske forskning og for den sags skyld forskerne selv, men også for andres anvendelse af forskningen. Derfor er idéen om, på systematisk vis at finde frem til, hvad den eksisterende forskning giver af svar på et givet spørgsmål, væsentlig. Et af midlerne er at producere såkaldte systematiske reviews. Man kan ifølge Michael Søgaard Larsen sige, at de systematiske reviews er evidensbevægelsens primære produkt. 

Hvad handler de systematiske reviews om?
Effekt eller effektivitet dominerer emnemæssigt, men faktisk er der en meget bred vifte af spørgsmål, der behandles. To tredjedele af de systematiske reviews handler om forhold i primær- og sekundærskole. Andre uddannelsesniveauer fylder ikke så meget i de systematiske reviews. Fagdidaktiske tilgange er hovedemnet for lidt over en tredjedel, medens almene pædagogiske emner er indholdet i lidt under halvdelen af de systematiske review. Emnemæssigt er der tale om en meget stor bredde: en elev- eller børn/unge vinkel ses i ca. halvdelen af alle reviews.
 
Forskningsdesign passer ikke med forskningsemne
Analysen af de systematiske reviews har vist, at der er flere måder at gennemføre de systematiske reviews på, men den anglo-amerikanske dominans i forskningen har betydet, at det er blevet nødvendigt at se på om processen frem mod evidens finder sted på tilfredsstillende vis. Diskussionen retter sig mod, hvilke former for undersøgelsesdesign, der kan inkluderes i det systematiske review,? siger Michael Søgaard Larsen, der forklarer, at det metodiske grundlag kaldes evidensstigebetragtningen. Det betyder, at man kan rangordne forskningsdesign ud fra en prioriteret systematik, hvor det højeste trin på evidensstigen er den kontrollerede randomiserede undersøgelse. Ifølge Michael Søgaard Larsen har denne evidensstigebetragtning vist sig at have en begrænset værdi, fordi en større del af de systematiske reviews, der sigter mod at skabe syntese ofte må opgive. Det skyldes, at der ikke er randomiserede studier nok inden for pædagogik- og uddannelsesforskning. Forskningsfeltets design passer med andre ord ikke godt til dette, så derfor anbefaler Michael Søgaard Larsen et stærkere internationalt samarbejde med for eksempel et internationalt forum til åben drøftelse og udvikling af de metodiske aspekter forbundet med evidens i pædagogik og uddannelse.
 
Læs hele artiklen (pdf)

Se mere på Evidens debat: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=10596

Lidt om de organisationer der overvåges i øjeblikket af Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning.

 

  • EPPI-Centeret (Evidence for Policy and Practice Information and Co-ordinating Centre) ved Institute of Education, London University. Følger mange af de samme principper som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning med hensyn til åbenhed og systematik.
  • Myndigheten för Skolutveckling, den svenske regerings enhed for støtte til den lokale udvikling af uddannelsessystemet. Udgiver state-of-the-art reviews, der typisk skrives af en enkelt forsker med indblik i et felt.
  • Campbell Collaboration er et internationalt netværk af forskere, der arbejder med systematiske reviews af effektstudier indenfor socialområdet, kriminologi og uddannelse. Campbell følger en nøje fastlagt metode med fokus på blindforsøg designet til at give svar på spørgsmål om effekt af interventioner.
  • What Works Clearinghouse, finansieret af det amerikanske undervisningsministerium, vurderer konkrete interventioner som for eksempel lærebogssystemer på basis af blindforsøg.
  • Education Counts i New Zealand er et videnscenter, der samler national statistik og forskning om uddannelse og producerer systematiske reviews.
  • Canadian Council on Learning har ligesom Education Counts en bred portefølje af opgaver med fokus på viden om det nationale uddannelsessystem.
  • The British Educational Research Association, BERA, er den forening, som organiserer pædagogik- og uddannelsesforskere i Storbritannien. Det er den største af sin art i Europa. Foreningen udgiver blandt andet reviewserien “Academic Reviews”, som opsummerer udviklingen på forskellige forskningsfelter.
  • Futurelab er en Britisk forskningsinstitution, der arbejder med pædagogik, uddannelse og ny teknologi i samarbejde med industri, politik og praksis. De udgiver blandt andet “Literature reviews”, der ikke bare analyserer, hvad der vides, men også sætter fokus på grænserne for vor aktuelle viden.

Hvordan finder jeg evidensen?

Når du søger i evidensbasen, får du hits fra ovenstående organisationer.http://www.dpu.dk/site.aspx?p=10594.

Du kan også finde informationer under linket Evidens her på siden, hvor der er linket til de forskellige organisationer.