Tag Archives: følelser

Mindfulness indvirkning på lærere i skolen i forhold til sociale og følelsesmæssige kapaciteter, trivsel mm. Review 2014.

Det følgende er oversættelse og sammenfatning af dele af publikationen Evidense for mindfulness: Impacts on the Wellbeing and Performance of School Staff. Kathrine Weare,2014. Du kan finde publikationen her.

Der er relativt få specifikke studier, der vedrører mindfulness for lærere, men antallet er voksende. Der er ét specifikt review over feltet (Albrecht et al, 2012)

I september 2014 fandt Katherine Weare således 13 empiriske studier i fagfælle bedømte (peer reviewed)  tidsskrifter:  5 RCTs (randomiserede kontrollerede forsøg) , 7 kontrol studier, 3 før og efter studier,  og et kvalitativt studie.

Indledningsvis hævder Kathrine Weare, at det er afgørende, at evidensen bygger på, at mindfulness interventionen foretages af autentiske og veluddannede mindfulness lærere, der har en daglig praksis med mindfulness meditation. (Der stilles i dag ret store krav til uddannelse indenfor for MBSR og MBCT, McCown et al, 2011. Kabat-Zinn 1996))

Gennemgangen af forskningen er struktureret efter følgende overskrifter:

  1. Mindfulness fysisk sundhed og trivsel
  2. Mindfulness stress og mental sundhed
  3. Mindfulness og positiv trivsel
  4. Følelsesmæssige og sociale kapaciteter
  5. Mindfulness og performance

Jeg har valgt at fokusere på punkt fire og fem her.

  • Mindfulness og følelsesmæssige og sociale kapaciteter.

Studierne viser ifølge Weare (2014):

  1. At læreres oplevelse af ‘self-efficasy’ har vist sig at være en vigtig beskyttende faktor i forhold til at modstå stress og opbygge modstandskraft.  (Reilly et al, 2014
  2. Mindfulness prasis kan øge bevidstheden om indre oplevelser, fremme refleksion, selvregulering og øge selvaccept (Baer, 2007)
  3. Graden af mindfulness har vist sig at korrelere positivt med graden af selvværd (Self-esteem) og selvaccept. (Thompson and Walz, 2008)
  4. Mindfulness praksis med dens basale fokus på ikke-dømmende accept af tanker og følelser ser ud til at føre til mere venlighed og medfølelse overfor en selv og dermed overfor andre. (Gilbert and Choden 2013).
  5. Undervisning handler i høj grad om at kunne kommunikere, at skabe relationer til elever, at motivere dem og at skabe et pro-socialt klasserum. (Greenberg and Jennings, 2009). Det er blevet påvist at mindfulness hjælper i forhold til at opbygge relationer, giver en følelse af forbundethed og interpersonel nærhed. (Brown and Kasser, 2005)
  6. Empiriske studier af mindfulness med lærere viser, hvordan mindfulness øger venlighed overfor sig selv og andre. Benn et al (2012) udførte et randomiseret kontrolleret forsøg for at undersøge effekten af et 5-ugers mindfulness træningsprogram for forældre og lærere til børn med særlige behov.   Alle deltagerne viste middel til store positive forbedringer i mindfulness, bevidsthed, tålmodighed, empati,  tilgivelse af sig selv og andre,  en følelse af personlig vækst og reduktion i stress og angst. (Weare, 2014, s. 14).
  7. Følelsesregulering er en hjørnesten, en nøglefærdighed i evnen til at være social. Her inkluderes evnen til at kontrollere impulser, udskydelse af belønning, overvågning af opmærksomhed og på baggrund af dette træffe bedre beslutninger i forhold til hensigtsmæssig adfærd. Der er evidens for at mindfulness styrker evnen til impulskontrol, hvilket bl.a. er undersøgt i forhold til ludomani, alkoholisme og stofmisbrug. (Peters et al, 2011). Mindfulness ser ud til – gennem MRT-scanning –  at udvikle de dele af hjernen der styrer følelsesregulering og impulsivitet. (Goldin and Gross, 2010). Arbejdshypotesen  er, at træningen i at “være med” i stedet for at reagere på det, der opleves, ser ud til at øge tidsspændet i de neurale netværk mellem impulsen til at reagere på en stimulus eller en tanke og reaktionen. (Holzel et al, 2011). Det giver tid til at træffe mere hensigtsmæssige beslutninger.

Et banebrydende RCT studie af Kemeny  et al (2012) om at kultivere følelsesmæssig balance viser en bred vifter af effekter på læreres følelsesmæssige og sociale kapaciteter. 82 kvindelige lærere blev testet før, umiddelbart efter og fem måneder efter deltagelsen i et træningsprogram.  De der deltog i træningsprogrammet (nogle udgjorde kontrolgruppen)  oplevede færre negative følelser, reducerede følelser af depression og en stigning i positive sindstilstande.  Helt usædvanligt målte studiet også på virkelige situationer, hvor lærere skulle udføre en stressende opgave (F.eks. gennemgå en svær matematikopgave med tilhørere). Der blev målt lavere blodtryk ved de deltagere der havde mediteret mest gennem træningsprogrammet, og de der havde deltaget i træningsprogrammet kom hurtigere i ro efter udførelsen af den stressende opgave. Programmet viste også en stigning i medfølelse og mindre fjendtlighed i provokerende situationer.  (Weare, 2014, s. 16).

  • Mindfulness og performance

Udover høj følelsesmæssig og social intelligens har lærere også brug for at være klart tænkende og handlekraftige  beslutningstagere, for at kunne imødekomme de intellektuelle krav, der stilles til dem  i undervisningen.  Gennem skiftet fra forhastet og sikker  vurdering af situationer til en mindful åbensindet og ikke-dømmende fleksibel indstilling,  understøttes evnen til at til at tænke klart og handle indsigtsfuldt i stressede situationer, i forhold til vurdering af øvelser m.m. (Weare, 2014).

Mindfulness interventioner har vist sig, at forbedre de såkaldt exekutive funktioner, der er en sammensætning af kognitive processer der inkluderer fokus, opmærksomhed, problemløsning, arbejdshukommelse og vedvarende opmærksomhed (koncentration). (Elliot, 2003; Jha et al, 2010).

Mindfulnes er også blevet forbundet med bl.a. kreativ tænkning (Ostafin og Kassman, 2012), og divergent tænkning. (Colzato et al, 2012).

Skoler kan være – som vi f.eks. er i Danmark – optaget af elevernes trivsel, men deres kerneydelse er undervisning og læring. Det er derfor vigtigt at notere, at mindfulness har direkte indvirkning på undervisningen og elevernes læring. Flere programmer for elever er blevet forbundet direkte  med forbedring af elevernes læring og faglige resultater. Tilsvarende viser studier omhandlende lærere  indvirkning på adskillige sammenhængende aspekter af deres undervisningsperformance.  (Weare, 2014)

Napoli (2004) udførte et kvalitativt projekt med dybde interview af tre lærere. Mindfulness træningen hjalp dem med at undervise mindre fragmenteret og tilføje mere indsigt til læreprocessen, de blev bedre til at identificere begrebsmæssige nøglekompetencer i fagene og fokusere på dem i læreprocesserne. De følte sig mindre overvældede af læseplanerne og de mål, som de skule nå, men begyndt e at inddrage mindfulness i klasserummet og fokuserede mere på centeret opmærksomhed og elevernes engagement i læreprocesserne.

Jennings (2011) gennemførte to pilotstudier af lærere, lærerstuderende under, der pegede påforbedringer i evnen til at give passende støtte til eleverne,  og lærerne gav udtryk for, at de var følte sig bedre i stand til at lede klassen og etablere støttende relationer til eleverne. Det blev fulgt op af et robust RCT studium i 2013 (Jennings et al, 2013), hvor 53 deltagere  i matchede par af lærere i forhold til alder, erfaring, skolemiljø m.m. blev udvalgt tilfældigt til deltagelse i interventionen eller en sammenlignings venteliste. Resultaterne viste forbedring i lærernes trivsel, fysiske helbredssymptomer, oplevelsen af “efficasy” i klasserummet, stress, udbrændthed og mindfulness (bevidst nærvær), alt sammen noget der blev associeret til lærernes udtryk for, hvad der forbedrer elevernes udbytte af undervisningen. (Weare, 2014).

Poulin et al (2007, 2008 ) gennemførte forsøg to år efter hinanden med lærerstuderende (Trainee teachers). Begge studier fandt signifikant stigning i selvrapporteret mindfulness, tilfredshed i livet, sundhed og “Teaching Self-efficasy”. De beskrev bl.a. , at de blev bedre til at udnytte “the teachable moment” og overvåge deres stressniveau og dets virkning på klassen.

Kilder:

Albrecht, N.J., Albrecht P.M. and Cohen, M. (2012). “Mindfully teaching in the classroom: A literature review”. Australian Journal of Teacher Education, 37(12), Article 1.
Baer, R. A. (2003). “Mindfulness training as a clinical intervention: A conceptual and empirical review”. Clinical Psychology: Science and Practice, 10, 125– 143. doi: 10.1093/clipsy.bpg015
Baer, R.A. (2007) “Mindfulness, assessment, and transdiagnostic processes”
Psychological Inquiry,18:4,238 —242
http://dx.doi.org/10.1080/10478400701598306
Beshai, S., McAlpine, L., Weare, K., and Kuyken, W. (in review) “A non-randomised feasibility trial assessing the efficacy of the “.b Foundation Course”: Mindfulness-based intervention for teachers to reduce stress and improve well-being”. In review for Mindfulness, September 2014.
Beauchemin, J. Hutchins, T.L. and Patterson, F. (2008) “Mindfulness meditation may lessen anxiety, promote social skills and improve academic performance amongst adolescents with learning difficulties”. Complementary Health Practice Review, 13, 34-45.
Benn, R., Akiva, T., Arel, S., and Roeser, R.W. (2012). “Mindfulness training effects for parents and educators of children with special needs”. Developmental Psychology, 48(5), 1476-1487.
Boyatzis, R. (2005). Resonant Leadership. Boston: Harvard Business School.
Bowen, S., PhD; Witkiewitz, K., Clifasefi, S. L., Grow, G., Chawla, N., Hsu, S. H., Carroll, H. A., Harrop, E., Collins, S. E., Lustyk, M. K. and Larimer, M. E. (2014)
“Relative efficacy of mindfulness-based relapse prevention, Standard Relapse Prevention, and Treatment as Usual for Substance Use Disorders”.
JAMA Psychiatry. Advanced online copy http://www.mindfulrp.com/Research.html
Bowers, T. (2004). “Stress, teaching and teacher health”. Education, 3–13(32), 73–80.
Brown, K.W. and Kasser, T. (2005). “Are psychological and ecological wellbeing compatible? The role of values, mindfulness, and lifestyle.” Social Indicators Research, 74, 349–368.
Brown, K.W. and Ryan, R. M. (2003). “The benefits of being present: Mindfulness and its role in psychological well-being.” Journal of Personality and Social Psychology, 84, 822–848.
Campbell-Sills, Laura; Barlow, David H. Gross, James J. (Ed), (2007). “Incorporating emotion regulation into conceptualizations and treatments of anxiety and mood disorders”. James Gross (ed) Handbook of Emotion Regulation. 542-559. New York: Guilford Press.
CASEL (2014) The Collaborative for Academic, Social and Emotional Learning. Homepage.http://www.casel.org/ Accessed 27th September 2014.
Chang, M. (2009). “An appraisal perspective of teacher burnout: Examining the emotional work of teachers”. Educational Psychology Review, 21, 193–218.
Chaskalson, M. (2011) The Mindful Workplace. London: Wiley Blackwell.
Ciarrochi, J., Kashdan, T.B., Leeson, P., Heaven, P., and Jordan, C. (2010). ‘On being aware and accepting: A one year longitudinal study into adolescent well-being’. Journal of Adolescence, 34(4), 695-703.
Colzato, L.S., Ozturk, A. and Hommel, B. (2012) “Meditate to create: the impact of focused-attention and open-monitoring training on convergent and divergent thinking Frontiers in Psychology, http://www.frontiersin.org/Journal/10.3389/fpsyg.2012.00116/full#h2 Accessed 9th September 2014.

Crane, R.S., Kuyken, W., Hastings, R.P., Rothwell, N., and Williams, J.M.G (2010). ‘Training teachers to deliver mindfulness-based interventions: Learning from the UK experience’. Mindfulness, 1(2), 74-86.
Davidson RJ, Kabat-Zinn J, and Schumacher J. (2003). “Alterations in brain and immune function produced by mindfulness meditation”. Psychosomatic Medicine 65 (4): 564–70.
Davidson, R., and Lutz, A. (2008). “Buddha”s brain: Neuroplasticity and meditation in the spotlight”. IEEE Signal Processing Magazine 25(1), 176–174.
Elliott R (2003). “Executive functions and their disorders”. British Medical Bulletin. (65): 49–59
Fiol, C.M. and O’Connor, E.J (2003) “Waking up! Mindfulness in the face of bandwagons.” Academy of Management Review, 28 (1) 54-70
Flook, L., Goldberg, S.B., Pinger, L., Bonus, K. and Davidson, R.J. (2013) “Mindfulness for teachers: a pilot study to assess effects on stress, burnout and teaching efficacy.” Mind, Brain and Education 7 (3): 10.
Franco, C., Mañas, I., Cangas, A., Moreno, E. and Gallego, J. (2010). “Reducing teachers” psychological distress through mindfulness training”. Spanish Journal of Psychology, 13(2), 655-666.
Franco, C., Mañas, L., Cangas, J.A., and Gallego, J. (2011). “Exploring the effects of a mindfulness program for students of secondary school”. International Journal of Knowledge Society Research, 2(1), 14-28.
Garrison Institute (2014). Database of Programmes.http://www.garrisoninstitute.org/contemplation-and-education/article-database Accessed 6th September 2014.
Gilbert, P. and Choden (2013) Mindful Compassion. London: Constable and Robinson.
Gold, E., Smith, A., Hopper, I., Herne, D., Tansey, G., and Hulland, C. (2010). Mindfulness based stress reduction (MBSR) for primary school teachers. Journal of Child and Family Studies, 19(2), 184-189.
Goldin, P. and Gross, J. (2010) “Effects of mindfulness-based stress reduction (MBSR) on emotion regulation in social anxiety disorder”. Emotion 10 (1) 83–91.
Goleman (1996) Emotional Intelligence. London: Bloomsbury.
Goleman, D. Boyatzis, R, and McKee, A. (2013). Primal Leadership: Unleashing the Power of Emotional Intelligence. Harvard: Harvard Business School.
Goyal, M., Singh, S., Sibinga, E., Gould, N., Anastasia Rowland-Seymour, A., Sharma, R., Berger, Z., Sleicher, D. Maron, D., Shihab, H., Ranasinghe, P. Linn, S. Saha, S. Bass, E. Haythornthwaite, J. (2014) ‘Meditation programs for psychological stress and well-being: A systematic review and meta-analysis.’ Journal of the American Medical Association. Internal Medicine. 174(3):357-368. doi:10.1001/jamainternmed.2013.13018.
Guardian (2014) ‘Mindfulness therapy comes at a high price for some, say experts’.http://www.theguardian.com/society/2014/aug/25/mental-health-meditation
Accessed 21st September 2014.
Greenberg, M and Jennings, T. (2009) “The prosocial classroom: teacher social and emotional competence in relation to student and classroom outcomes. Review of Educational Research 79 (1) 491–525.
Greenberg, M. T. and Harris, A. R. (2012). “Nurturing mindfulness in children and youth: Current state of research”. Child Development Perspectives, 6(2), 161-166.
Hölzel, B.K. Carmody, J. Vangel, M. Congleton, C. Yerramsetti, S,M., Gard, T. and Lazar, S. (2011a) ‘Mindfulness practice leads to increases in regional brain gray matter density’. Psychiatry Research Neuoroimaging 191 (1): 36 DOI: 10.1016/j.pscychresns.2010.08.006.

Hölzel, B, Lazar, S., Gard, T, Schuman-Olivier, Z. Vago, and Ott, U. (2011b) ‘How does mindfulness meditation work? Proposing mechanisms of action from a conceptual and neural perspective’. Perspectives on Psychological Science. 6: 537 DOI: 10.1177/1745691611419671.
Howard, S., and Johnson, B. (2004). “Resilient teachers: Resisting stress and burnout.” Social Psychology of Education, 7, 399–420.
Huppert, F.A. and Johnson, D.M. (2010) “A controlled trial of mindfulness training in schools; the importance of practice for an impact on well-being”. The Journal of Positive Psychology, 5(4), 264-274.
Huppert, F.A. (2014) “The state of well-being science: concepts, measures, interventions and policies”. In: F.A. Huppert and C.L. Cooper (Eds.) Interventions and Policies to Enhance Well-Being. Oxford: Wiley-Blackwell.
Jennings, P. A. (2011). “Promoting teachers” social and emotional competencies to support performance and reduce burnout”. In A. Cohan and A. Honigsfeld (Eds.) Breaking the Mold of Pre-service and In-service Teacher Education: Innovative and successful practices for the 21st century. New York: Rowman and Littlefield.
Jennings, P., Snowberg, K., Coccia, M., and Greenberg, M. (2011). “Improving classroom learning environments by cultivating awareness and resilience in education (CARE): Results of two pilot studies”. Journal of Classroom Interaction, 46 (1), 37-48.
Jennings, Patricia A.; Frank, Jennifer L.; Snowberg, Karin E.; Coccia, Michael A.; Greenberg, Mark T., (2013) . Improving classroom Learning Environments by Cultivating Awareness and Resilience in Education (CARE): Results of a Randomized Controlled Trial, School Psychology Quarterly, 28(4): 374-390. doi: 10.1037/spq0000035
Jha, A., Stanley, E., Kiyonaga, A, Wong, L. and Gelfand, L. (2010). “Examining the protective effects of mindfulness training on working memory capacity and affective experience”. Emotion 10 (1): 54–64.
Kabat-Zinn, J. (1996) Full Catastrophe Living. London: Piakus Books.
Kemeny, M. E., Foltz, C., Cavanagh, J.F., Cullen, M., Giese-Davis, J., Jennings, P., Rosenberg, E. L., Gillath, O., Shaver, P. R., Wallace, B. A., and Ekman, P.(2012). “Contemplative/emotion training reduces negative emotional behavior and promotes prosocial responses”. Emotion, 12(2), 338–350
Khoury, B.,Lecomte, T., Fortin, G. Masse, M., Therien, P., Bouchard, V. Chapleau, M., Paquin, K., and Hofmann, S.G. (2013) “Mindfulness-based therapy: a comprehensive meta-analysis.”Clinical Psychology Review, 33 (6), 763-771
Kristeller, J.,Baer, R., and Quillian-Wolever, R. (2006) “Mindfulness-based approaches to eating disorder”. In R. Baer (ed) Mindfulness Based Treatment Approaches. London: Academic Press.
Krisanaprakornkit, T., Krisanaprakornkit, W., Piyavhatkul, N., and Laopaiboon, M. ( 2006). Meditation Therapy for Anxiety Disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews25, CD004998.
Kuyken, W., Weare, K, Ukoumunne, O. Lewis, R., Motton, N, Burnett, R. Cullen C, Hennelly, S. and Huppert, F. (2013) “Effectiveness of the .b mindfulness in schools program: A non-randomized controlled feasibility study.” British Journal of Psychiatry.http://bjp.rcpsych.org/content/203/2/126.full.pdf+html. Accessed 10th September 2014.
Manas, I.M., Justo, C.F., and Martinez, E.J. (2011). “Reducing levels of teacher stress and the days of sick leave in secondary school teachers through a mindfulness training programs”. Clinicia Y Salud, 22(2), 121-137.
Mental Health Foundation (2010) Mindfulness Report. London: Mental Health Foundation.
Meiklejohn J., Phillips C. and Freedman M.L. (2012) ‘Integrating mindfulness training into K-12 education: Fostering the resilience of teachers and students’. Mindfulness. 3 (4): 291-307.
Napoli, M. (2004). Mindfulness training for teachers: A pilot program. Journal of Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine 9(1), 31-42.

NUT (National Union of Teachers) (2013) Tackling Teacher Stress.http://www.teachers.org.uk/node/12562 Accessed 28th September 2014.
NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence) (2009) Depression: The Treatment and Management of Depression in Adults. London: NICE.
Perez-De-Albeniz, A. and Holmes, J. (2000). “Meditation: Concepts, effects and uses in therapy.” International Journal of Psychotherapy. 5 (1), 49-58.
Peters J.R., Erisman, S.M., Upton B.T. Baer, R.A. and Roemer L. (2011) “A preliminary investigation of the relationships between dispositional mindfulness and impulsivity.” Mindfulness. 2:228–235.
Ostafin, B., and Kassman, K. (2012). “Stepping out of history: Mindfulness improves insight problem solving.” Consciousness and Cognition. 21(2):1031-6.
Poulin P.A., Soloway G, Mackenzie C.S., and Karayolas E. (2007). “Short-term benefits of participating in a mindfulness-based wellness education intervention:
Preliminary results with student teachers.” Poster presented at The Dialogue with the Body in Clinical Practice: Critical Multicultural Counselling and Psychotherapy. Centre for Diversity in Counselling and Psychotherapy, Toronto, Canada.
Poulin, P.A. Corey, M.A., Mackenzie, C.S. Soloway, G. and Karayolas, E. (2008) “Mindfulness training as an evidenced-based approach to reducing stress and promoting well-being among human services professionals,” International Journal of Health Promotion and Education, 46:2, 72-80.
Reilly, E., Dhingra, K., and Boduszek, D. (2014) “Teachers” self-efficacy beliefs, self-esteem, and job stress as determinants of job satisfaction”, International Journal of Educational Management, 28 (4) 365 – 378.
Roeser, R. W., Skinner, E., Beers, J., and Jennings, P. A. (2012). “Mindfulness training and teachers” professional development: An emerging area of research and practice.” Child Development Perspectives, 6(2), 167-173.
Segal, Z.V., Williams, J.M.G. and Teasdale, J.D. (2013) Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Depression: 2nd Edition. London: Guilford.
Semple, R.J., Reid, E.F., and Miller, L. (2005) ‘Treating anxiety with mindfulness: An open trial of mindfulness training for anxious children’. Journal of Cognitive Psychotherapy. 19(4):379–392.
Sibinga E and Stewart M. (2008) “Mindfulness-based stress reduction for HIV infected youth: A pilot study”. Explore. 4:36–37.
Singh, N., Wahler, R., Adkins, A.,and Myers, R. (2003). ‘Soles of the feet: A mindfulness-based self-control intervention for aggression by an individual with mild mental retardation and mental illness’. Research in Developmental Disabilities, 24(3), 158–169. doi:10.1016/S0891-
4222(03)00026-X
Thompson, B. L. and Waltz, J. A. (2008). “Mindfulness, self-esteem, and unconditional self-acceptance”, Journal of Rational-Emotive and Cognitive-Behavior Therapy. 26 (2): 119-126.
UK Network for Mindfulness Based Teacher Training Organisations (2014)http://mindfulnessteachersuk.org.uk/ Accessed 21st September 2014
Weare, K. (2013) “Developing mindfulness with children and young people: a review of the evidence and policy context”, Journal of Children’s Services, 8 (2):141 – 153. Yook, K., Lee, S.H., Ryu, M., Kim, K.H., Choi, T.K., Suh, S.Y., Kim, Y.W., Kim, B., Kim, M.Y. and Kim, M.J. (2008) “Usefulness of mindfulness-based cognitive therapy for treating insomnia in patients with anxiety disorders: a pilot study.” Journal of Nervous Mental Disorders. 196(6):501-3.

Virgili, M. (2013) “Mindfulness-based interventions reduce psychological distress in working adults: a meta-analysis of intervention studies. Mindfulness. DOI10.1007/s12671-013-0264-0. Accessed 22nd September 2014.
Zenner, C. Herrnleben-Kurz, S. and Walach, H. (2014) “Mindfulness-based interventions in schools—a systematic review and meta-analysis”. Frontiers in Psychology. doi: 10.3389/fpsyg.2014.00603
Zins, J.E., Weissberg, R.P., Wang, M.C. and Walberg, H. (2004) Building Academic Success on Social and Emotional Learning. New York: Columbia Teachers College.
Zoogman, S., Simon B., Goldberg, S., Hoyt, W and Miller, L. (2014) “Mindfulness interventions with youth: A meta-analysis”. Mindfulness DOI 10.1007/s12671-013-0260-4.

Reklamer

Positivitet. Barbara Fredrickson 2010. (Notat)

Barbara L. Fredrickson. Dansk psykologisk forlag. 2010

Opbygningsteorien. Et nyt syn på følelser: “Positivitet gør os åbne. Den første afgørende sandhed om positive følelser er, at de åbner for vores hjerter og vores sind og derved gør os mere modtagelige og mere kreative.” s. 31.

Tidligere teorier om følelser fokuserede på primært “negative” følelser og deres sammenhæng med specifikke handlinger. (Indsnævring af fokus)

“Positivitet ændrer os til det bedre. Dette en den anden afgørende sandhed om positive følelser. Ved at åbne vores hjerter og vores sind sætter positive følelser os i stand til at opdage og opbygge nye færdigheder, nye bånd, nye viden og nye måder at være på.” s. 33

Positivitetsfaktoren skal være 3-1 (ikke 3-0).  Side 40. “Det betyder, at for hver gang du må udholde en hjerteknugende følelsesmæssig oplevelse, har du i det mindste tre dybfølte positive oplevelser, som opløfter dig.” S.40

 Påtaget positivitet er skadeligt.

 Kap. 3 Hvad er positivitet?

Fysiske glæder er ikke det samme som positivitet, men kan hænge sammen med det. Fysiske glæder indsnævrer dit fokus til en bestemt genstand, og ligner på den måde  mere negativitet.

 De ti former der peges på i følge forskningen. (Skriv evt. dine egne tanker ind i skemaets højre kolonne).

  Hvad giver mig denne følelse?
1. Glæde:Eksempler:  en god middag med nye venner, godt selskab; at stå med sit nyfødte barn; at danse ti l musik; kolleger der overrasker med en fødselsdagsfest”Glæde føles lys og let. Farverne synes mere levende. Der er elasticitet i dine skridt. Og dit ansigt lyser op med smil og indre glød. Du føler dig legesyg  – du har lyst til at hoppe op på vognen og være med.” s. 48 f.  
2. Taknemmelighed(Giv det videre – tre gode gerninger). s.49

Det skal afprøves

“I alle tilfælde opstår taknemmelighed, når vi møder noget på vores vej som en gave, der skal værdsættes. Taknemmelig åbner dit hjerte og bærer med sig trangen til at give noget igen.” s. 49

En tager opvasken for dig, en ekspedient er venlig, den rene luft, en solnedgang osv. 

(NB: lav koblinger til anerkendelsens 3. sfære (Honneth)). Man giver andre mennesker mulighed for at opleve den følelse, hvis man gør noget godt for dem….genialt).
3. Afklarethed.”Ligesom glæde optræder afklarethed, når dine omgivelser er trygge og velkendte og ikke kræver større indsats fra din side. Men i modsætning til glæde er den meget mere afdæmpet.” s. 50

Når du “udstøder dette lange luksuriøse suk, fordi situationen er så rar og så rigtig. Når du sætter dig i stolen med en kop kaffe og en god bog. Osv.

“Når du siger til dig selv: “Det her må jeg gøre oftere!”, er det afklarethed.

Efterglødens følelse fordi den ofte opstår i kølvandet på  anden form for positivitet. 

 
4. InteresseKalder på indsats og øget opmærksomhed – i modsætning til afklarethed eller glæde. Du er fascineret. Føler trang til at udforske.

“Du føler dig åben og levende. Du kan bogstaveligt talt føle, at din horisont udvider sig her i verden og med den dine muligheder.”

 
5. Håb.Kommer når du “lever under omstændigheder, der er hårde -tingene går ikke godt for dig, eller det er i høj grad usikkert, hvordan tingene vil udvikle sig.” s- 51

Dybt nede i håbet ligger overbevisningen om, at tingene kan ændre sig.

 
6. Stolthed”med en specifik og afvejet med passende mængde ydmyghed, er stolthed helt klart en positiv følelse.” s. 51

Blomstrer i kølvandet på en præstation, som du kan tage æren for. Den gode følelse du får, når du lægger sidste hånd på et projekt.

“Vi taler ikke om enhver præstation, men om socialt værdsatte præstationer. Vi føler dybt nede, at vores handlinger vil blive værdsat af andre.” s. 52

Stolthed “er benzin for vores motor til at præstere.” (Læring i skolen!) Vi holder længere ud med vanskelige opgaver m.v.

 
7. MorskabMorskaben er social. Den er overraskende – “ikke-alvorlige sociale uoverensstemmelser”

Det overraskende er kun morsomt i trygge omgivelser.

.
8. Inspiration”Du læser et værk af en digter, som synes at kunne se ind i selve den inderste kerne af den menneskelige sjæl.”

En perfekt goldrunde. En engageret lærer. En genial tænker.  (Tvillingen er misundelse)

 
9. ÆrefrygtOpstår i tæt relation til inspiration. “Man føler sig bogstaveligt talt overvældet af storhed.” “Du føler dig som en del af noget, der er større en dig selv.”

Naturen; menneskeheden og dens store bedrifter;

En følelse der som inspiration går ud over en selv. 

 
10. KærlighedDen indeholder alt det andet. (NB. Erich From: Kunsten at elske). “Det , der ændrer disse former for positivitet til kærlighed, er deres kontekst. Når disse følelser rører vores hjerte i en tryg og tæt relation, kalder vi det kærlighed.” s. 54  

  

“Positivitet har mange dufte. Det er den længsel efter at give en omfavnelse, som du oplever, når din elskede vender tilbage. Det er den latter, du deler med naboen, når I ser jeres unger lave narrestreger. Det er den ro, du føler, når du finder et rart sted at sidde og slappe af. Det er fascinationen ved at betragte den knitrende ild, havets bølger eller mennesker der udmærker sig. Det er de drømme, du har for din fremtid eller for dit samfunds fremtid. Man kan finde positivitet overalt.” s. 55

“Min pointe er, at hvorvidt du oplever positiviteten eller ej, afhænger i høj grad af, hvordan du tænker. Positive følelser opstår – ligesom alle andre følelser – ud fra, hvordan du fortolker begivenheder og tanker, som de viser sig. De er afhængige af, om du lader dig selv få lov til at bruge et øjeblik på at finde det gode – og om du, når du har fundet det, pumper det gode op og lader det vokse.”

Uanset hvor du er: “Hvad er rigtigt ved mine nuværende omgivelser?

Hvad er det, der gør, at jeg er så heldig at være her? Hvilke aspekter af mine omgivelser kunne jeg betragte som en gave, der skal værdsættes”

 “Når du tager dig tid til at tænke på den måde, kan det udløse den indre glød af taknemmelighed, som bringer liv i dine øjne og gør dit ansigt blødere ved hjælp af et smil.” s. 56

Kap. 4 Udvid dit sind

Eksempler på forsøg der viser at mennesker udvider deres sind, når de er positive. S 61 ff.

NB: Positivitet er afgørende ved eksamen, prøver m.v.

“Som positiviteten udvider dit sind, ændrer den dit inderste syn på andre mennesker og relationer og bringer dem tættere på dit centrum, til dit hjerte. Under indflydelse af positivitet går du fra  at klassificere mennesker som adskilte “mig” og “dig” til at se en højere grad af forbundethed som i “vi” og “os”. Denne effekt er så pålidelig, at vi har fundet den tværkulturel.” s. 70

 

“Positive følelser formindskede ikke blot indgroede bias med hensyn til race, den blev fuldstændig fjernet: påvirkede af positivitet blev mennesker lige så gode til at genkende enkeltpersoner af en anden race, som de var til at genkende enkeltpersoner af deres egen race.” s, 73. (NB: Højreorienteret politik).

En fortælling om tavsheden der skærper vores sanser, og hvordan positivitet øger vores syn på, hvordan vi er forbundet med noget større. S 76 f.

77: fin sammenfatning:  “Jo mere positivitet, der løber gennem dine neurale kredsløb og dine årer, jo mere udvidet vil dit sind blive. Positiviteten udvider i bogstavelig forstand dit perifere syn og giver dig mulighed for at se mere, end du sædvanligvis gør. Som positiviteten udvider rækkevidden af din visuelle opmærksomhed, udvider den også de begrebsmæssige forbindelser, du danner. Du finder frem til flere og bedre ideer. Og når du står overfor problemer, gør positiviteten dine løsninger bedre. Og hvad mere er, din positivitet og din åbenhed giver næring til hinanden og styrker hinanden og skaber derved en opadgående spiral inden i dig.

Positivitet ændrer også den måde, hvorpå du ser på dine forbindelser med andre. Du tænker os i stedet for mig….Du værdsætter det unikke ved fremmede.

Den følelse af samhørighed, som positiviteten bringer med sig, inspirerer dig til at gøre det, der er rigtigt overfor andre…Og når du gør dette, avler din positivitet endnu mere positivitet både i dig og i dem, der er omkring dig, og skaber derved endnu større opadgående spiraler….” s. 78

Kap. 5.

 Vores celler fornys ca. med 1% om dagen. 30 % på en måned. ==> det tage ca. 3 måneder at ændre på en vane – ændre livsstil! Måske fordi gamle celler ikke kan lære nyt!!!

“Måske ligger vores bedste håb i, at undervise nye celler.” s.80.

 Bevægelse og positivitet øger hastigheden, hvormed cellerne fornys.

 “Jeg bliver ved med, at foretage alle mulige eksperimenter, som skaber alle muligheder for at forkaste teorien.” s. 90

 Det bliver bedre med tiden. “I løbet af blot 9 uger blev sammenhængen mellem dosis (tiden anvendt til meditation) og respons tredoblet.” s. 91. Du bliver bedre og bedre til at presse glædessaft ud af den tid du anvender.

 Tidligere forskere har peget på “den hedonsitiske trædemølleeffekt.”  Du tror, at du gør fremskridt, men ender efter kort tid samme sted igen. s. 92. I Barbaras forsøg med meditation kommer mennesker ud af trædemøllen!). (Meditationen i forsøget fokuserede på at opdyrke venlighed og kærlighed. s.82. (NB. Destruktive følelser, 2007.))

 “Som jeg ser det, findes der to grundlæggende svar på hårde tider. Fortvivlelse eller håb. I fortvivlelsen mangedobler du din negativitet…..Fortvivlelsen åbner porten ind til en nedadgående spiral, som kan føre dig helt ned til klippegrunden.” s. 120 “Håbet åbner porten ind til en opadgående spiral.”

 (Kierkegaard. “Fortvivlelsen er sygdommen til døden. Kærligheden er helbredelsen i grunden.”)

 “Nogle mennesker synes….at forstå positivitetens gaver bedre end resten af os. Vi kalder disse mennesker ukuelige. Det er de mennesker, som smiler, når modgangen viser sig, som omformulerer dårlige begivenheder til muligheder, og som antager en “vent og se” -holdning i forhold til fremtidige trusler. Det betyder ikke, at de aldrig har det dårligt. De bløder som andre. Men fordi de også kan finde måder at opdyrke gode følelser – selv midt i kriserne – varer deres dårlige følelser ikke så længe. De kommer igen ” s. 120  

Positivitetstest.

Hvilke følelser har du haft de sidste 24 timer? Se tilbage på den dag, der er gået, og angiv ved hjælp af 0-4 skalaen nedenunder, hvor intenst du har oplevet hver af følgende følelser.

 0=slet ikke *  1= en lille smule * 2=moderat * 3=temmelig meget * 4= i høj grad

1. Hvor intensivt har du følt morskab, fjolleri eller lyst til skæg og ballade?  
2. Hvor intensivt har du følt vrede, irritation eller ærgerlighed?  
3. Hvor intensivt har du følt skam, ydmygelse eller nedgjorthed?  
4. Hvor intensivt har du følt ærefrygt, undren eller forbløffelse?  
5. Hvor intensivt har du følt hån, ringeagt eller foragt?  
6. Hvor intensivt har du følt væmmelse, modvilje eller afsky?  
7. Hvor intensivt har du følt dig pinligt berørt, genert eller flov?  
8. Hvor intensivt har du følt anerkendelse, påskønnelse eller taknemmelighed i forhold til andre?  
9. Hvor intensivt har du følt skyld, anger eller selvbebrejdelse?  
10. Hvor intensivt har du følt had, mistro eller mistillid?  
11. Hvor intensivt har du følt håb, optimisme eller opmuntrethed?  
12. Hvor intensivt har du følt inspiration, opløftethed eller opstemthed?  
13. Hvor intensivt har du følt interesse, årvågenhed eller nysgerrighed?  
14. Hvor intensivt har du følt munterhed, glæde eller lykke?  
15. Hvor intensivt har du følt kærlighed, nærhed eller tillid?  
16. Hvor intensivt har du følt stolthed, selvtillid eller selvrespekt?  
17. Hvor intensivt har du følt bedrøvelse, nedslithed eller ulykkelighed?  
18. Hvor intensivt har du følt dig forskrækket, frygtsom eller bange?  
19. Hvor intensivt har du følt dig afklaret, tilfreds  eller rolig?  
20. Hvor intensivt har du følt dig stresset, nervøs eller overvældet?  

Scoring

  1. Sæt ring om de ti spørgsmål, som afspejler positivitet
  2. Sæt streg under de ti spørgsmål, som afspejler negativitet
  3. Tæl det antal positivitetsspørgsmål, som du har givet 2 eller flere point.
  4. Tæl det antal negativitetsspørgsmål, som du har givet 1 eller flere point.
  5. Beregn kvotientet ved at dividere dit positivitetstal med dit negativitetstal. (Hvis 0 sæt det til 1). Tallet du får er udtryk for dagens positivitetskvotient. s. 144f.

 http://www.positivityratio.com/ (Online version).

Redskaber. s. 195 ff

Løftestænger

1. Vær åben.

2. Relationer af høj kvalitet. Gensidigt anerkendende

    1. Respektfuldt engagement. Vær tilstede, opmærksom, bekræftende
    2. Understøt hvad andre gør. (hjælp andre med at få succes)
    3. Tillid – stol på at andre vil leve op til dine forventninger
    4. Leg.  Giv tiden lov til at gå.

3. Dyrk venlighed. Sigt efter noget der virkelig gør en forskel.

4. Udtænk afledninger. Gør noget der opsluger dig.

5. Argumentér mod negative tanker.

6. Find den nærliggende natur

7. Lær dine stærke sider at kende og brug dem.

8. Brug mindfulnessmeditation

9. Brug loving-kindnessmeditation

10. Ritualiser taknemmelighed. Gode afslutninger rummer en anerkendende opsummering.

11. Nyd positivitet. Fortid, fremtid, nutid.

12 Se din fremtid for dig. Drøm om den bedste mening med din eksistens.

 Gør dit studium af dig selv personligt. (Hvor i dit liv oplever du eller har du oplevet positivitet?)

 Lav din egen portfolio. (F.eks. en mappe med faner for hver af de 10 positive følelser).

Positiv affekt og den komplekse dynamik i menneskelig trivsel. 2007

Positiv affekt  og den komplekse dynamik i menneskelig trivsel

Barbara L. Fredrickson og Marcial F. Locada. 2007.

Den centrale påstand: “…andelen af positive følelser i forhold til andelen af negative følelser er en nøgleprædiktor for trivsel.” s. 112 i Positiv psykologi

De trækker på en meget stor mængde teorier og forskningsresultater vedr. følelser.

(Positiv vs negativ defineres ud fra behag vs ubehag. NB – en typisk vestlig tankegang, der bestemt kan suppleres med eks. den, der findes i buddhismen. )

Fordele ved positive følelser ifølge forskningen:

1) De gode følelser ændrer menneskers mentale indstilling. Udvider opmærksomhedspændet, udvider adfærdsrepertoiret og forstærker intuitionen samt kreativiteten.

2) De fremskynder restitution efter kardiovaskulære eftervirkninger af negativ affekt

3) De ændrer den frontale hjernes symmetri (NB Davidson)

4) Forudsiger sunde mentale og fysiske helbredsresultater

5) Forudsiger modstandsdygtighed overfor  modgang

6) Giver en større grad af lykke

7) Forstærker immunforsvaret

8) Giver psykologisk vækst

9) Lavere kortisolniveauer NB: Fedme m.v. se: Stresshormonet kortisol- Alterne.dk dit naturlige liv

10) Reducerede betændelsesreaktioner som følge af stress

11) Reduktion af smerteoplevelsen efter et akut smerteanfald

12) Modstandsdygtighed overfor forkølelsesvirus

13) Reduktioner af slagtilfælde

14) Forudsiger hvor længe vi lever.

Opbygningsteorien hævder:

At til forskel fra negative følelser, som indsnævrer mennesker adfærdstilskyndelser hen i mod specifikke handlinger  , der reddede vores forfædres liv (fx kamp eller flugt) (Depressive mennesker får ikke lavet en skid), så udvider positive følelser det register af tanker og handlinger, der fremkaldes og støtter generativitet og adfærdsmæssig fleksibilitet. ==> når vi har mulighed for at handle i  forhold til flere områder kan vi bedre fungere og gøre erfaringer (lære).

“… udvidede mentale indstillinger (medfører) indirekte en langvarig værdi, fordi en udvidelse opbygger varige personlige ressourcer som sociale relationer , mestringsstrategier og kendskab til omgivelserne.”

Ved læring giver en holdning præget af interesse og nysgerrighed opnås mere præcis viden end ved negative holdninger. Negativitet fremmer undgåelse, så man går glip af muligheden for at korrigere. s. 114

Positiv affekt hos mennesker ved den indledende vurdering af dem forudsiger en forøgelse af deres trivsel flere uger senere. (NB: Frafald). s. 115

“En ikke-lineær dynamisk systemtilgang til positiv affekt….(forskningen har fastslået at) følelser er

multikomponente systemer, der på samme tid ændrer tænkemønstre, adfærd, subjektive oplevelser, verbal og nonverbal kommunikation og fysiologiske aktiviteter….sådanne multikomponente systemer er dynamiske: De forandrer sig over tid, efterhånden som de forskellige komponenter inden for systemet gensidigt påvirker hinanden. Ligesom x positiv tænkning og positive handlinger kan udløse behagelige følelsestilstande, således kan behagelige følelsestilstande udløse positive handlinger…..(forskningen antyder desuden at systemerne) er ikke-lineære. Eksempelvis kan  selv mild og flygtig positiv affekt producere store fordele i det lange løb….en afspejling af det, man ofte symbolsk kalder sommerfugle effekten .” (tilsyneladende ubetydelige input kan have store konsekvenser – et skud kan starte en verdenskrig – en smil et ægteskab osv.)

Mental sundhed og trivsel: Punkter der relaterer til positiv psykologisk funktionsevne (I Keynes 2002):

1. Selvaccept

2. Formål med livet

3. Mestring af omgivelserne

4. Positive relationer til andre

5. Personlig udvikling

6. Autonomi

Positiv social funktionsevne

1. Social sammenhæng

2. Social integration

3. Social accept

4. Sociale bidrag

5. Social realisering

20 følelser (i undersøgelsen)

Positive: Morskab, ærefrygt, medfølelse, tilfredshed, taknemmelighed, håb, interesse, glæde, kærlighed, stolthed og seksuel lyst.

Negative: vrede, foragt, afsky, flovhed, frygt, skyld, bedrøvelse og skam.

NB: Simuleret positivitet kan være mere negativ end positiv. ==> vi skal søge ægte positivitet.

“Menneskelig trivsel er en optimal funktionsevne, som karakteriseres ved fire nøglekomponenter: a) kvalitet, der betegnes ved lykke, tilfredshed og funktionsevne; b generativitet, der betegnes ved udvidede tanke-/handlerepertoirer og adfærdsmæssig fleksibilitet; c) vækst, der betegnes ved vedvarende personlige og sociale ressourcer; og d) ukuelighed, der betegnes ved overlevelse og vækst efter modgang.” s. 126