Tag Archives: Lærerprofessionen

Selvegnethedsdiagnose :-)

Er du klar til lærerjobbet? Selvegnethedsdiagnose ved Prof. Andreas Helmke 2013.

•Glæde i samværet med børn og unge
•Evne til offensivt at bearbejde modgang
•Vilje til at påtage sig ansvar
•Humor
•Frustrationstolerance
•Videns- og informationsbehov
•Stemme
•Evne til at sætte sig i gennem i sociokommunikative situationer
•Fleksibilitet
•Social sensibilitet
•Beredvillighed til anstrengelse og afsavn
•Didaktisk håndelag
•Sikkerhed i offentlig fremtræden
•Evne til rekreation og afslapning
•Formuleringsevne
•Venlighed og hjertevarme
•Stressresistens
•Professionel idealisme

(Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Dafolo 2013, s. 121)

Jeg har tænkt, at humor var afgørende og måtte tilføjes som K4-niveauet  i E. L. Dales klassiske model over tre kompetenceniveauer, der i den korte form lyder: K1 – gennemførelse af undervisning; K2 – planlægning af undervisning; K3 – kritisk refleksion over undervisning. Jeg tænker humor som en livsholdning forstået som en kærlig og tilgivende omgang med egen og andres ufuldkommenhed. Vi vil det så godt, men kan ikke altid finde ud af det i en verden med modsatrettede krav, kompleksitet og begrænsende rammer . Humoren hjælper os med, at fastholde den gode vilje (idealerne), samtidig med en bevidsthed om, at vi jo nok aldrig når dem. Måske lykkes det glimtvis,  og måske er det godt nok, som Paulo Freire sagde!

Humoren kan hjælpe os med, at vi i ramme alvor kæmper for en bedre pædagogik og undervisning, samtidig med, at der er en række vilkår, der meget af tiden gør det ret vanskeligt at se mulighederne for det.

Så kalder det vel også lidt på humoren, at et egnethedskriterium er beredvillighed til anstrengelse og afsavn, men mon ikke det går, hvis det afvejes med rekreation, afslapning og hjertevarme?

Reklamer

Holger Henriksen om metodefriheden

“Når danske skoleledere kan foreslå, at metodefriheden skal afskaffes – og det er det, der foreslås!!! – og man i stedet skal have noget, der hedder metodeansvar, hvor lærerens arbejde styres og kontrolleres af en slags metodekonsulenter, så er vi tilbage i enevoldskongens skole,hvor en underkuet lærer skulle stå til regnskab for sin brug af den korrekte metode.” Læs hele Holger Henriksen indlæg her. Eller andre kritiske indlæg fra tænketanken Sophia.

Rapport: Sådan får man et skolesystem i verdensklasse

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=53617

Tre forhold fremhæves af Konsulentfirmaet McKinsey, der har “sammenlignet skolesystemerne i de lande, der scorer højest i Pisa plus nogle lande og storbyer, hvis elevresultater er forbedret markant på kort tid. Og rapportens forfattere har identificeret tre afgørende punkter, hvor verdens bedste skolesystemer gør det rigtige.”

“I overskriftsform lyder de:

“1. De sørger for at få de rette mennesker til at blive lærere (kvaliteten af et skolesystem kan ikke overstige kvaliteten af dets lærere)

2. De udvikler disse mennesker til effektive undervisere (den eneste måde at forbedre resultaterne er ved at forbedre undervisningen)

3. De iværksætter systemer og målrettet støtte for at sikre, at hvert eneste barn får mulighed for at få udbytte af den bedste undervisning (den eneste måde systemet kan opnå topresultater er ved at hæve niveauet hos hver eneste elev)”

Det er nok værd at bemærke, at kriteriet for om man klare sig godt er PISA-faglighed. Så er det nok også værd at drøfte, hvad der menes med “effektiv undervisning”, “den bedste undervisning” og “de rette mennesker” og andre hurraord, som de fleste umiddelbart kan tilslutte sig.

Diane Ravitch om udvikling af uddannelsessystemet

Anbefalet af Sir Ken Robinson på Twitter. Præsentationen varer 4 min. og så er hun på. Tankevækkende.

“I don´t want a effektiv teacher. I want a inspiring teacher. I want a brilliant teacher. I want a caring teacher.” Har vi en målestok for det?

Politikere tror, at uddannelse kan udvikles gennem test. Lærere ved,  at det ikke virker. (Det samme viser forskningen).

Skoler er ikke  forretninger, der kan lukkes og åbnes alt efter afkastet. Skoler er kulturinsitutioner, der holder samfundet sammen.

Mennesker begynder at stille spørgsmål ved, om vi overhovedet har brug for folkeskolen. Kan vi ikke bare lade de frie valg råde? Det mener Diane ikke vi kan.

1.del.

2. del

3. del