Tag Archives: Myndighed

Aldrig mere Auschwitz! Man kan slås eller tale sig til rette!

I et pædagogisk perspektiv giver tidens katastrofer altid stof til eftertanke. Hvordan opdrager vi den kommende generation til det gode liv? Hvordan undgår vi folkemord, terror m.v. i samfund med dybe interessemodsætninger og store kulturforskelle? Et spørgsmål der i sagens natur optog mange pædagogiske filosoffer efter 2. verdenskrig. Tidens katastrofer gør det vel oplagt, at vi genkalder os nogle af dem, men også selv tænker konstruktivt videre.  Per Jepsen  har skrevet artiklen Negativ opdragelse er nødvendig i Asterisk, og den fokuserer på det.  I Den officielle tænkning om demokratisk dannelse…, har jeg selv skrevet lidt om, hvordan forskellige aktører i Danmark har overvejet dele af det spørgsmål.

Der tænkes naturligvis ofte i et samfundsmæssigt perspektiv. Hvordan kan vi leve i fred og fordragelighed med hinanden, når vi nu har forskellige holdninger og interesser? Som eksempler pegede Habermas på samtalens mulighed, Honneth på anerkendelsen og Hal Koch mente at næstekærligheden ligger som den grundlæggende værdi under demokratiet og den demokratiske livsform. “Man kan slås eller tale sig til rette”, som han udtrykte det, og samtalen kræver en respekt for den anden, der dybest set bunder i næstekærligheden.   På trods af interesser og kulturforskelle, så må vi have en grundlæggende kærlighed til og respekt for den andens liv, der kan udmønte sig i en “skikkelig måde at være uenig på.” (Hal Koch). Måske har vi det med at glemme den del af dannelsen, når der er allermest brug for det.

En højere sags tjeneste har altid legitimeret overgreb, undertrykkelse, folkemord osv. En af logikkerne er, at målet helliger midlet. Man kan med andre ord vælge midler frit fra alle hylder (f.eks. terror, fysisk afstraffelse m.v.). Sådan fungerer demokratisk dannelse og en lang række andre praksisformer, hvor målet er indbygget i midlet (processen), ikke. (Se Aristoteles om vidensformer). Her er den længste vej altid den korteste, sagt med ord komponeret af Benny Andersen. Demokrati er bøvl og besvær og tager tid. Man opdrager til demokrati gennem demokrati, som gamle Koch ville have sagt det. Der er ingen smarte smutveje, uanset hvor meget vi i effektivitetens navn kunne forledes til at tro det.

Reklamer

Hvordan kan vi forstå myndighed i senmoderniteten?

Dannelse – det myndige mennesker, der ledes af sin egen forstand!

“Oplysning er menneskets udfrielse af sin selvforskyldte umyndighed. Umyndigheden er ikke at kunne bruge sin forstand uden at blive ført af en anden.. Selvforskyldt er denne umyndighed, når den ikke skyldes en mangel ved forstanden, men beror på manglende beslutning og mod til at benytte den uden en andens ledelserskab. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgssprog.” (Kant citeret fra Schnack i Handlekompetence).

“At pædagogikken må tage sit udgangspunkt i den historiske arv om oplysning og frigørelse kan ikke forklares på en logisk bindende måde, men det virker som det mest meningsfulde og forsvarbare postulat på et alment niveau, som i øjeblikket er tænkeligt. Ud fra dette formulerer vi nu den følgende centrale tese i dette kapitel:
     Tese 3.8:

Den eneste fornuftige overordnede norm som man kan anvende for at sammenligne didaktiske modeller og læreres og elevers praktiske gennemførelse af undervisning, er forpligtelsen til oplysning og selvstændighed.” (Jank og Meier, Didaktikkens centrale spørgsmål).

Problemstillinger!

Hvordan kan vi forstå den forstand, som det myndige menneske bør gøre brug af? (Hvad er rationalitet? Hvad er faglighed? Hvad er kundskab? (Aristoteles: Episteme, techne og fronesis)

Hvordan kvalificeres menneskets selvbestemmelse? (Tønnesvang).

Hvordan hjælper vi mennesket til at handle kompetent (kvalificeret med myndighed) (Handlekompetence, Finn Mogensen, Hans Jørgen Kristensen, Karsten Schnack)

Hvordan kan man forstå myndighed i et hyperkomplekst uddifferentieret samfund, hvor den relative uvidenhed vokser? (handle på baggrund af usikker og ufuldstændig viden, afhængighed af ekspertsystemer m.v.?)

Er forestillingen om kompetenceindividualisme forkert? (Løvlie) Er kompetence (myndighed) snarere noget distribueret? (Brug af netværk, teknologi m.v.)