Tag Archives: pædagogisk praksis

Om pædagogisk praksis og intervention – det, der virker, er det, der ikke virker kausalt!

Det-der-virker-paradigmet og den policy, der er knyttet til det, virker ikke, sålænge tilgangen bygger på en kausalitetslogik! Det, der virker, er det, der ikke virker kausalt, men skaber mulighed for frugtbare læringsmiljøer og erfaringsrum. I disse erfaringsrum forholder de lærende sig til læringens indhold på uforudsigelige måder. Pædagogik kan derfor ikke virke, og det er præcis det faktum, der gør den mulig.

Alle gode lærere arbejder hver dag på at gøre en forskel, der gør en forskel. De påvirker eleverne, griber ind, opmuntrer, inspirerer, viser tålmodighed, anerkender, fremviser kranier osv. Pædagogisk intervention er handlinger af forskellig art med pædagogiske mål for øje.

Spørgsmålet i dette indlæg er, hvordan vi kan forstå denne intervention. Eller mere præcist udtrykt, hvordan kan vi forstå sammenhængen mellem lærerens handling og de konsekvenser (mål, forskelle), der ønskes opnået.

I den materielle verden, den fysiske verden kan vi beskrive sammenhængene med de fysiske love. Når vi kender kræfterne (årsagerne), der virker på en genstand, så kan vi beregne konsekvenserne af disse kræfter, hvis vi kender lovene. (F=M*A; Ekin=1/2 m*V2; E=M*C2 osv osv.) På den baggrund kan man sende raketter ud i rummet, satelitter i kredsløb og brygge broer, der holder til de påvirkninger, som man ønsker. Der er tale om en kausalitetslogik (årsag-virkningslogik) inden for den materielle verden (selvom bl.a. Holger Bech Nielsen, men teorien og guds vilje peger på, at der i visse tilfælde kan være tale om finalitetslogik/formålslogik, hvor konsekvenser ikke opstår i kraft af årsager der “skubber”, men formål der så at sige “trækker” konsekvensen frem.)

Spørgsmålet er så, om vi tror de samme regler og sammenhænge gælder i den immaterielle, åndelige verden, hvor kontakten mellem de mennesker, der indgår, ikke foregår gennem fysiske påvirkninger men symbolske. Kan vi på samme måde som indenfor den fysiske verden forudsige, hvad der sker, eller er der snarere tale om løst koblede relationer mellem påvirkninger og konsekvenser. Og hvis vi kunne forudsige konsekvensen af en pædagogisk intervention, hvordan kan vi så tro på, at vores elever er subjekter med aspekter af fri vilje? Skal vi i det lys også forstå lærerens handlinger som virkninger af årsager? Eller er der snarere tale om valg ud fra værdier og løst koblede sammenhænge? (Habituelle og bevidste).

Pointen er, at den kausale logik ikke fungerer (virker) indenfor pædagogikken, så længe pædagogikken indeholder en forestilling om subjekter og så længe sammenhængen ikke er fysisk. Raketter har som regel ikke nogen mening om, hvor vi sender dem hen, men det har elever, deres forældre og lærerne. Vi er havnet i en situation, hvor det, der virker (den kausale logik), ikke virker – og man kunne tilføje, at det, der ikke virker, det virker!) Når vi skal intervenere i pædagogisk praksis, så skal vi i det lys vælge at gøre det, der ikke virker, for det virker måske, og vælg desuden det fra, der virker, fordi det virker (med sikkerhed) ikke!

I pædagogisk praksis forholder de involverede sig til hinandens handlinger ved hjælp af fortolkninger af det, der siges og gøres. Sammenhængen mellem lærerens handling og elevens læring er ikke kausal, den er løst koblet, sålænge de involverede har frihed til at forholde sig, og det har de, hvis vi antager, at de er subjekter. Når vi skal “give eleverne kundskaber”(1), der kan hjælpe eleverne, så de får “baggrund for at tage stilling og handle” (2), så er der tale om en symbolsk udveksling, hvor resultatet afhænger af, hvordan de involverede forholder sig til kundskaberne.

 ”…det vigtigste argument mod den forestilling, at uddannelse er kausal proces, (er) den kendsgerning, at uddannelse ikke er en proces bestemt af fysisk interaktion, men en proces bestemt af symbolsk (kursiv) eller symbolsk formidlet (kursiv) interaktion….Hvis undervisning har nogen form for effekt på læringen, er det fordi, de studerende fortolker og forsøger at give mening til det, de undervises i. Uddannelse er kun mulig gennem processer bestående af (gensidig) fortolkning….eller med systemteoriens sprog: at uddannelse er et åbent og rekursivt system – at det er selve umuligheden af en uddannelsesmæssig teknologi, der gør uddannelse mulig.” (Bieste 2011: 45)

Der er altså to grunde til, at den kausale logik ikke virker. Den ene er, at påvirkningen ikke er fysisk, men symbolsk, og derfor afhænger af elevens opmærksom, rettethed, fortolkning osv. Den anden er, at præmissen vedrørende subjektivitet modsiger muligheden for at forudsige, hvad der vil ske, fordi det afhænger af, hvordan de involverede forholder sig. En pædagogisk intervention har i det lys karakter af et tilbud til eleven, som vi begrunder og iscenesætter på måder, der gør, at eleverne forholder sig konstruktivt til det. Det gør mennesker ofte, når det giver mening for dem (det er relevante og væsentlige mål), og de har de nødvendige forudsætninger, når det er trygt og rart at være i skolen,  der er gode rammer, relationen til læreren er god og respektfuld osv. (Se Oversigt over forskningen i god undervisning og sammenfatning om aktuelle læringsteorier). Alt dette virker ikke (kausalt) men er konstituerende for det erfaringsrum, hvor eleverne kan forholde sig til indholdet, så de lærer noget, hvis de vil og kan. Det virker ikke, men det giver god mening, hvilket må være det væsentlige kriterium indenfor pædagogikken.

Pædagogisk intervention handler i det lys om, at skabe et erfaringsrum, der er konstruktivt for elevernes læring. Hvis en bestemt metode viser sig at være god for mange elever, så er det ikke fordi, den virker kausalt, men fordi den tilbyder et frugtbart læringsmiljø. Og i det øjeblik eleverne forholder sig anderledes til den givne metode, så ‘virker’ den ikke mere!

I det perspektiv handler en didaktik, der virker, fordi den ikke virker kausalt, ikke blot om metoder, men om alle forhold, der er væsentlige for etableringen af gode læringsmiljøer. Vi kan naturligvis hente inspiration fra forkningen og teorierne her, men må dog først og fremmest skabe erkendelse i mødet med den enkelte elev, dagsformen osv.

Det er skolelederens og politikernes ansvar, at skabe rammer på skolerne, der giver lærerne mulighed for lærernes erfaringsdannelse i forhold til den enkelte elevs læring. Flere elever i klasserne er nok ikke det smarteste i den sammenhæng, for det kræver tid og indsats, at gøre erfaringer med den enkelte elev.  Det er så lærernes ansvar at udnytte disse rammer, så godt de kan. Det fleste lærere ønsker at gøre en forskel, der gør en forskel, så de er parat til at tage ansvar, men har ikke altid gode muligheder for at gøre det.

Det-der-virker-paradigmet og den policy, der er knyttet til det, virker ikke, sålænge tilgangen bygger på en kausalitetslogik! Det, der virker, er det, der ikke virker kausalt, men skaber muligheder for frugtbare læringsmiljøer og erfaringsrum. Pædagogik kan ikke virke, og det er præcis det faktum, der gør den mulig.

Kilder 1 og 2. Fra folkeskolens formål.

Du kan hente mere inspiration her:

Gert Biesta. God uddannelsen i målingens tidsalder. Klim 2011.

Hannah Arendt. Menneskets vilkår. Gyldendal 2008

Thomas Rømer. Uddannelse i spænding. Klim 2010.

Thomas Rømer og Svend Brinkman. (red) Uren pædagogik. Klim 2011.

Andre indlæg på bloggen (der ikke virker:-)):

Evidensbaseret undervisning mellem videnskab og demokrati.

Hannah Arendt. Menneskets vilkår

Fortyrrelsens pædagogik. Biesta.

Uddannelse til frihed.

Uddannelse i spænding. Rømer

Uren pædagogik. Rømer

Teknik og dannelse. Hilmar Laursen

Reklamer

Uren Pædagogik – det kan kun gå fremad!

Jeg ser bogen Uren pædagogik (Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red) . Klim 2011.), som et helt nødvendigt kritisk indlæg i forhold til en stor del af tidens tendenser indenfor pædagogik og didaktik, og bogen burde efter min opfattelse læses af alle dem, der stadig tror på dannelse, værdier, dømmekraft, kultur, kontekstens betydning osv. Alt det urene i pædagogisk praksis. Det besværlige og det væsentlige.

Uren pædagogik defineres som: “En pædagogik, hvor pædagogikkens metode ikke kan løsrives fra dens indhold og forankring i kulturelle, etiske og politiske processer. ” s. 7

Mange har gennem tiden peget i den retning. (Grundtvig, Buber, Bateson, Løgstrup, Dewey, Klafki, Bruner, Lave og Wenger, Dreyfuss, Ponty og andre fænomenologer. (Se f.eks. Livsverden.dk))

Artiklerne i bogen er udtryk for et “ønske om at gøre op med indholds- og kulturtømningen i pædagogikken.” Vi skal lære at læse så hurtigt som muligt, men det er blevet sværere at tale om, hvad vi bør læse! Vi opbygger evidensbaser, med viden om metoder der virker, men kan en metode løsrives fra dens indhold og den sammenhæng, den virker i? Skal vi lægge alle pengene  i det dobbeltblindede forsøgs vægtskål?  “Hvor kroppe responderer mere eller mindre forudsigeligt på medicin eller kirurgiske indgreb, så er elever intentionelle væsener, der responderer alt andet en mekanisk på lærernes interventioner” (Gert Biesta, s. 8) Den sandhed kan man komme i kontakt med, hvis man taler med lærerstuderende, der har været i praktik.

Her hjælper Luhmanns systemteori eller Qvortrups trylleformularer, hvor alt med et hokus pokus forvandles til lukkede systemer der opererer ud fra egne koder, ikke ret meget. I begyndelse var systemet og omverdenen – og i slutningen kunne man fristes til at sige, for der er ingen retning (etik) og ingen fælles kultur. Det eneste man kan håbe på er, at systemet vælger at overskride sig selv i en retning der passer til næste standardiserede test. Luhmanndisciplene har det svært med ord som tilværelsesoplysning og dannelse, der er blevet til tomme kontingensformler i deres optik, fordi de kun ser med systemteori – og der ser man ingen fællesskaber, ingen kultur, hvorfor dannelse altid er et spørgsmål om identitet og selvrefleksion (forskellen på dig og mig). Det må være bunden vi er nået her, som Thomas Aastrup Rømer kalder det i artiklen Dansk pædagogik i fald og bund, og han uddyber faldet:

 “…man aner konturerne af en samlet pædagogisk position….En position af funktionelle systemer, videnssamfund, feedbackmekanismer, fremtidsprognoser, profylakser og teknokratiske ‘hvad-virker’-tilgange. De kan måske kommentere hinanden lidt i det små, men ikke i det store. Der er konsensus, fordi alles eksistens begynder at afhænge af alle. Dette er den faglige kombination, som man i dag må formulere sig inden for i Danmarks pædagogiske videnskab. Når man taler om sociologi, så menes der systemteori og videnssamfund. Når der tales om didaktik, så menes der evidens og metode, og når der tales om kritik, så menes der samtidsdiagnose. Dette forbinder sig med det politisk-adminstrative niveau, som beder om pædagogik, der kan omsættes til lister, til vækst og til asiatiske uddannelsesmarkeder. Danmarks pædagogiske videnskab på bunden. Man taler aldrig om det danske, man taler aldrig om det pædagogiske, og man taler aldrig om videnskab.” s.150.  

Hvis bunden er nået, så må en positiv omformulering være, at det så kun kan gå fremad. Jeg ser bogen Uren pædagogik som et vigtigt skridt i den retning.

Pædagogiske tænkere – listen

Herunder finder du en liste med pædagogiske tænkere og andre med betydning for pædagogikken og didaktikken. Perspektivet er, at samle informationer på Internettet, der giver en introduktion til de respektive tænkere.

http://www.ibe.unesco.org/en/services/online-materials/publications/thinkers-on-education.html 

Du kan bruge linket her for at komme ind til UNESCOS dokumenter om de enkelte tænkere eller trykke på det direkte link på listen herunder. Der er desuden link til andre steder på nettet, hvor der er relavante oplysninger om de forskellige tænkere. Jeg har linket til dem, som jeg har kendskab til har haft eller har betydning i den danske pædagogiske tradition.

Globaliseringen har de sidste ca. 20 år for alvor åbnet vores øjne mod andre kulturer, og der kan derfor sagtens være væsentlige tanker, som vi kan hente inspiration hos der.  Jeg tænker, at der kunne være et perspektiv i at udvide listen til at omfatte nogle om dem og desuden inddrage flere aktuelle tænkere på listen. (Er begyndt at tilføje andre på listen). (UNESCOS liste blev lavet i 1993-1994) 

God fornøjelse. Hilmar Dyrborg Laursen.

Abbott, John

“What is Cognitive Apprenticeship?

Cognitive Apprenticeship is a method of teaching aimed primarily at teaching the processes that experts use to handle complex tasks. The focus of this learning-through-guided-experience is on cognitive and metacognitive skills, rather than on the physical skills and processes of traditional apprenticeships. Applying apprenticeship methods to what are largely cognitive skills requires the externalization of processes that are usually carried out internally. Therefore, the thinking and reflection have to be out loud. Observing the processes by which an expert thinks and practices her skills can teach students to learn on their own more skillfully

se mere på: http://www.changelearning.ca/media/let-me-do-and-i-understand-john-abbott-cognitive-apprenticeship

Læs mere om John Abbott her: http://www.21learn.org/site/activities/staff/john-abbott/

Bøger: Overschooled but Undereducated, by John Abbott and Heather MacTaggart, was published in November, 2009.

The unfinished revolution: learning, human behavior…2001 findes på Google books:http://books.google.dk/booksid=PHAv2L8RYWwC&printsec=frontcover&dq=john+abbott&hl=da&ei=7ZoPTfqMAcTtOdji6awJ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=7&ved=0CEMQ6AEwBg#v=onepage&q&f=false

 

Alain 

Aristoteles 384-322 BC (Videnformer: Episteme. techne og fronesis):

I mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/aristoteles-poiesis-og-praxis/

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/aristote.pdf 

The Nicomachean ethics m.fl. of Aristotle findes på Google books. 

 http://www.infed.org/thinkers/et-arist.htm#Aristotle

Lidt sjov på 3 min: Vodpod videos no longer available.

  

Fire afsnit mere på: 2) http://www.youtube.com/watch?v=p16vMGXTS80&feature=related

3) http://www.youtube.com/watch?v=T6o6hGOXuw0

4) http://www.youtube.com/watch?v=48wiPk_IOlg&feature=related

5) http://www.youtube.com/watch?v=bi8XFuvvcrg&feature=related

Aurobindo, (Sri)

Avicenna (Ibn Sina)

Bateson, Gregory 1904-1980: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Gregory_Bateson

Steps to an ecology of mind. På dansk hedder bogen Mentale systemers Økologi. ( De logiske kategorier om læring og kommunikation s. 279 ff. er dem der ofte refereres til i litteraturen om læring) : 

Se mit notat med citater her: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/citater-fra-kulturens-skatkammer/gregory-bateson-notat-og-citater/

http://books.google.dk/books?id=HewJbnQmn1gC&printsec=frontcover&dq=bateson&source=bl&ots=uJwqW5RvIv&sig=L4G-kp-g9Bft6mCd0b4uMaDY-6o&hl=da&ei=4KgdTb2fO8eSOvTl9esI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6&ved=0CEgQ6AEwBTgK#v=onepage&q&f=false

http://www.lederweb.dk/Strategi/Organisationsudvikling/Artikel/79543/Systemisk-tankning—at-forsta-systemet-monsteret-og-sammenhangene Kort indføring på dansk.

Vodpod videos no longer available.

Beeby, Clarence Edward

Bello, Andrés

Benner Dietrich 1941- :

Forelæsninger om pædagogikkens fremtid og videnformer i informationssamfundet. http://www.dpu.dk/site.aspx?p=14549

Bernstein, Basil 1924-2000: (Skolekulturer, sprogkoder,magtformer):

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/bernsteine.pdfhttp://da.wikipedia.org/wiki/Basil_Bernstein Ana Maria Morais.  Department of Education and Centre for Educational Research.  School of Science University of Lisbon, Portugal. In C. A. Torres & A. Teodoro (Eds.). Critique and Utopia; New Developments in the Sociology of Education . Boulder, Rowman and Littlefield (2006).http://essa.fc.ul.pt/ficheiros/artigos/livros/2006_bernsteinsociologyforeducation.pdf

BOOK: Clase, codes and control. 1975.http://books.google.dk/books?id=okKILr3QypYC&printsec=frontcover&dq=basil+bernstein&hl=da&ei=sHkbTbb8DoiYOuCskO8I&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CCsQ6AEwAA#v=onepage&q&f=false

Vodpod videos no longer available.

Bettelheim, Bruno

Binet, Alfred (1857- 1911): (En af fædrene til den klassiske intelligenstest) http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/binete.pdf http://en.wikipedia.org/wiki/Alfred_Binet

Bloom, Benjamin (1913-1999) (Kendt for Blooms taxonomi der blev udarbejdet som en hjælp til målsætning) 

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/bloome.pdfhttp://en.wikipedia.org/wiki/Benjamin_Bloom

Blonsky, Pavel Petrovich

Bourdieu, Pierre:

I mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/bourdieus-teori-om-praktikken/

Centrale begreber/citater: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/citater-fra-kulturens-skatkammer/bourdieu-citater-centrale-begreber/

Lidt sjov video hvor der bl.a. introduceres til begreberne felt, kapital, habitus

 

http://www.teorier.dk/tekster/praksis.php

http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php

Bruner, Jerome: http://www.infed.org/thinkers/bruner.htm

Citater og teser fra Uddannelseskulturen 1998:  https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/citater-fra-kulturens-skatkammer/jerome-bruner-citater-gennemgang-af-teser/

Vodpod videos no longer available.

Books (Culture of education): http://books.google.dk/books?id=7a978qleVkcC&printsec=frontcover&dq=jerome+bruner&source=bl&ots=AWXXng6LIh&sig=o-KUxvekPA8GLZ_R91CXyFyDO_I&hl=da&ei=AOEgTd6YOYPqOZi07OoI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=13&ved=0CGsQ6AEwDA#v=onepage&q&f=false

Brunsvick Yves

Buber, Martin (1878-1965) http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/bubere.pdf http://en.wikipedia.org/wiki/Martin_BuberLæs Jeg og du på: (Engelsk).http://books.google.dk/books?id=cSeMJnLkEgMC&printsec=frontcover&dq=inauthor:%22Martin+Buber%22&hl=da&ei=tX0YTfbhEYiYOvCQlYQJ&sa=X&oi=book_result&ct=book-thumbnail&resnum=1&ved=0CDIQ6wEwAA#v=onepage&q&f=falsehttp://www.infed.org/thinkers/et-buber.htm

Cai Yuanpei

Calasanz, Joseph

Claparède, Edouard

Csikszentmihalyi, Mihali 1934 – :

Vodpod videos no longer available. Vodpod videos no longer available.

Comenius, Jan Amos: (1592-1670). Den store didaktik. Kunsten at lære alle alt.http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/comeniuse.PDF 

Comte, Auguste 1796- 1857) Positivismens fader:  ( http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/comtee.PDFhttp://www.leksikon.org/art.php?n=491

Fra mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/positivisme-og-lidt-kritik-af-den/

Condorcet1743-1794: En af enhedskolens store tænkere. (Under den franske revolution var hans opgave at udarbejde forslag til fremtidens skole). http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/condorce.pdf

Confucius

Cousinet, Roger

Dawid, Jan Wladyslaw

Debesse, Maurice

Decroly, Jean-Ovide

Dewey, John. 1859-1952: 

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/deweye.PDFhttp://www.leksikon.org/art.php?n=3390http://www.infed.org/thinkers/et-dewey.htm

Vodpod videos no longer available.

Diesterweg, Friedrich Adolph Wilhelm 1770-1866. Enhedsskole tænker. Skolen for alle uanset social baggrund m.v. Tre slogans: 1)  “Selvvirksomhed i det Sandes, det Skønnes og det Godes tjeneste.” 2. “Selvvirksomhed under fornuftens ledelse.” 3. “Opdragerens selvopdragelse.” http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/diestere.pdf

Dolto, Françoise

Durkheim, Emile (1858-1917) : http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/durkheie.pdfhttp://www.leksikon.org/art.php?n=624

Eötvös, József

Erasmus 1467-1536 : http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/erasmuse.PDF

Fafunwa, Aliu Babtunde

al-Farabi

Ferrière, Adolphe

Foucault, Michel 1926-1984: Magt, governmentality mm

Vodpod videos no longer available. Vodpod videos no longer available. Vodpod videos no longer available.

Kritik af magtbegrebet på teorier.dk: http://www.teorier.dk/tekster/michel-foucault-magt.php

Fredricksson, Babara: Positivitet.

Vodpod videos no longer available.

Freinet, Célestin 1896-1966: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/freinete.pdf

Se Freinetskolen, valbylanggade: http://www.freinetskolen.dk/index.php?section=1&category=Om%20Freinet&page=37

Trekronergade Freinetskole: http://www.trekroner-freinet.skoleintra.dk/Infoweb/Designskabelon8/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID=

Læs om Freinet på Dansk Friskoleforening: http://www.friskoler.dk/index.php?id=1139

Freire, Paulo 1921-1997 : http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/freiree.PDFPaulo Freire Institute: http://www.paulofreireinstitute.org/

Freud, Sigmund:

Fröbel, Friedrich 1782-1852: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/frobele.PDF

Fukuzawa, Yukichi

Gandhi, Mohandas Karamchand: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/gandhie.PDFhttp://www.infed.org/thinkers/et-gand.htm

Howard Gardner 1943: http://www.infed.org/thinkers/gardner.htm

http://www.howardgardner.com/bio/bio.html

Video: http://www.tvo.org/TVO/WebObjects/TVO.woa?videoid?52607739001

Goleman, Daniel.http://www.edutopia.org/daniel-goleman-social-emotional-learning-video 

al-Ghazali

Giroux Henry 1943- : http://www.infed.org/thinkers/henry_giroux.htmhttp://www.henryagiroux.com/online_articles.htmhttp://mingo.info-science.uiowa.edu/~stevens/critped/page1.htm

“[Critical] pedagogy . . . signals how questions of audience, voice, power, and evaluation actively work to construct particular relations between teachers and students, institutions and society, and classrooms and communities. . . . Pedagogy in the critical sense illuminates the relationship among knowledge, authority, and power” (30).

Giroux, H. A. (1994). Disturbing pleasures: Learning Popular Culture. New York: Routledge, 1994.

Giner de los Ríos, Francisco

Glinos, Dimitri

Goodman, Paul 1911-1972: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/goodmane.PDF

Gramsci, Antonio 1891-1937: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/gramscie.pdfhttp://www.infed.org/thinkers/et-gram.htm

Grundtvig, N.F.S. 1783-1872: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/grundtve.pdfhttp://www.infed.org/thinkers/et-grund.htm

Grzegorzewska, Maria

Habermas, Jurgen 1929:

Vodpod videos no longer available.

I mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/habermas-et-modstykke-til-instrumentalismen/

http://www.leksikon.org/art.php?n=1039

http://www.habermasforum.dk/

Habermas i forhold til pædagogisk praksis: http://www.habermasforum.dk/index.php?type=litterature&text_id=186

Hegel, Georg 1770-1831: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/hegele.pdf

Herbart, Johann Friedrich 1776-1841: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/herbarte.pdf

Hesselgren, Kerstin

Honneth, Axel 1949-:  (Kendt fra teorien om anerkendelse. Kritisk teori)

Humboldt, Wilhelm von 1767-1835: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/humbolde.PDF

Husén, Torsten 1916-2009 : http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/husene.pdf

Hussein, Taha:

Illich, Ivan 1926- 2002: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/illiche.PDFhttp://www.infed.org/thinkers/et-illic.htm A radical alternative to a schooled society requires not only new formal mechanisms for the formal acquisition of skills and their educational use. A deschooled society implies a new approach to incidental or informal education…. [W]e must find more ways to learn and teach: the educational qualities of all institutions must increase again. (Illich 1973a: 29-30)

Jaspers, Karl: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/jasperse.pdf

Jovellanos, Gaspar Melchor de

Jullien de Paris, Marc-Antoine

Kandel, Isaac Leon

Kagan, Dr. Spencer : Cooperative learning (Structures).

http://www.kaganonline.com/ 

Vodpod videos no longer available.

Kant, Immanuel 1724-1804: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/kante.PDF

http://www.leksikon.org/art.php?n=3376

Vodpod videos no longer available.

Kerschensteiner, Georg 1852-1932: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/kerschee.PDF

Key, Ellen 1849-1926: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/keye.pdf

Klafki, Wolfgang 1927-:

http://www.leksikon.org/art.php?n=5140

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=6767

http://archiv.ub.uni-marburg.de/sonst/1998/0003/ :Wolfgang Klafkis oplæg ‘Erziehung – Humanität – Demokratie’ – hans bud på en opdragelsesvidenskab ved indgangen til det 21. århundrede. (Du kan evt. bruge Google oversættelse).

Kolb, David:  http://www.infed.org/biblio/b-explrn.htm 

http://www.aprokom.dk/cm252/ (Dansk)

Vodpod videos no longer available.

Ibn Khaldun

Kilpatrick, William Heard 1871-1965: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/kilpatricke.PDF

Ki-Zerbo, Joseph

Kold, Christen Mikkelsen 1816-1870: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/kolde.pdf

Korczak, Janusz 1878-1942: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/korczake.PDF

Krishnamurti, J.

Krupskaya, Nadezhda Konstantinovna

Locke, John 1632-1704: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/lockee.PDF

Vodpod videos no longer available.

Makarenko, Anton 1888-1939: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/makarene.pdf

Mann Jonathan

Manso, Juana P.

Mao Zedong

 Martí, José

Mead, Margaret 1901-1978: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/meade.pdf

Melanchthon, Philipp

Mencius

Mercante, Victor

Miskawayh

Montaigne

Montessori, Maria1870-1952: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/montesse.pdf

http://www.leksikon.org/art.php?n=1774

http://www.montessori.edu/ (Masser af Montessori)

http://www.friskoler.dk/index.php?id=1137 (Kort intro på dansk)

More, Thomas

Naik, J.P.

Neill, Alexander Sutherland 1883-1973: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/neille.PDF

http://www.summerhillschool.co.uk/ (Summerhillskolen Suffolk, England)

Se historien om en af de mest kendte skoler i verden.

HermannNiemeyer, August

Nightingale, Florence

Noikov, Peter

Nyerere, Julius Kambarage

Obara, Kuniyoshi

Ortega y Gasset José

Owen, Robert

Pestalozzi, Johann Heinrich 1746-1827: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/pestaloe.PDF

Petersen, Peter:

Piaget, Jean 1896-1980: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/piagete.PDF

Vodpod videos no longer available.

Polanyi, Michael 1891-1976: http://www.infed.org/thinkers/polanyi.htm 

Plato 428- 348 BC: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/platoe.PDF 

Priestley, Joseph

al-Qabbani, Isma’il

Read, Herbert

Robinson, Sir Ken:

Vodpod videos no longer available.

Rogers, Carl. 1902-1987:  http://www.infed.org/thinkers/et-rogers.htm

Rousseau, Jean-Jacques 1712-1778: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/rousseaue.PDF 

Rúbies I Garrofé, Maria

Rudenschöld, Torsten

Sadler, Michael Ernest

Salomon, Otto

Sarmiento, Domingo Faustino

Savater, Fernando:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Spansk_litteratur/Fernando_Savater

Scharmer, Carl Otto:

Vodpod videos no longer available.

Schon, Donald 1930-1997: http://www.infed.org/thinkers/et-schon.htm

I mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/hvad-er-paedagogisk-praksis/

Sérgio, António

Skinner, B.F. 1904-1990: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/skinnere.PDF

Spencer, Herbert 1820-1903: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/spencere.pdf

Steiner, Rudolf 1861-1925: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/steinere.pdf

Vodpod videos no longer available.

Suchodolski, Bogdan

Sun Yat-Sen

Taba, Hilda

Tagore, Rabindranath

al-Tahtawi, Rifa’a

Teixeira, Anísio

Tolstoy, Leo

Trefort, Agoston

Trstenjak, Davorin

Tyler, Ralph 1902-1994:

Educational evaluation: http://books.google.dk/books?id=dvQtruCTZHcC&printsec=frontcover&dq=Ralph+Tyler&source=bl&ots=HVJhJ0bm-S&sig=GDt16gdY1j8VC0uuHNtJgdt-FR0&hl=da&ei=1U4lTY24LcicOoS0naYC&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=10&ved=0CEcQ6AEwCQ#v=onepage&q&f=false

Ushinsky, Konstantin Dmitrievitch

Uznadze, Dimitry

Varela, José Pedro

Vasconcelos, José

Vico, Giambattista

Vivekananda Swami

Vives, Juan Luis

Vygotsky, Lev Semionovich 1896-1934:

Et par citater: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/citater-fra-kulturens-skatkammer/vygotsky-et-par-citater/

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/vygotske.pdf

Vodpod videos no longer available.

Wallon, Henri

Ziehe, Thomas 1947:

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=33749

Hvad er pædagogisk praksis?

Hvad er pædagogisk praksis? – the rule is no game!

Praksis kan forstås, som det lærerne gør, når de underviser, hvordan de underviser, hvad de underviser i, og hvilke elever de har osv.; den kontekst lærerarbejdet kan bestå af.[1] Praksis er kompleks, mangfoldig og på en måde uforudsigelig, og ”enhver praksis viser sig at være alt for kompleks til, at man kan forklare den ved enkelte intentionelle handlinger.”[2]

Det er netop denne opfattelse af praksis som kompleks og uforudsigelig, der ligger til grund for Donald A. Schön og mange andres[3] opgør med det positivistiske syn på viden og på den tekniske rationalitets indbyggede forståelse af forholdet mellem teori og praksis. Praksis er ikke bundet af regler – the rule is no game. Praksis er ikke anvendt teori, og derfor opstår der en lang række problemer, når forskeren med sin specialiserede viden søger at være en teori for praksis ved at foreskrive praksis.

Praksis, handlingssituationer har ofte elementer af repetition i sig. En erfaren lærer handler på baggrund af et repertoire af tolkninger. Dette er problematisk, når praksis bliver stereotyp og præget af rutinemæssige gentagelser. Men Schön (2001) hævder, at man kan opøve evnen til at tænke over sine handlinger, og gennem denne refleksion (handlingsrefleksion) lære at kritisere sin egen forståelse.[4] Dette er muligt, når der sker noget, som vi ikke forventer, såfremt det at opdage fejl ikke bliver anledning til selvforsvar; læreren må kunne mestre usikkerhed.[5]

Schön er optaget af den type handlingsrefleksioner, som han kalder refleksion in action. (Refleksion i handling). ”Refleksion-i-handling er på sæt og vis central for den kunst, som de praktiserende lægger for dagen, når de skal håndtere de problematisk divergerende situationer, som praksis byder på”[6] D.v.s. den refleksion der foregår, medens man handler i praksis.

Når man reflekterer-i-handling, så bliver man ifølge Schön forsker i en praksissammenhæng, og man udvikler her igennem sin egen partikulære teori til det unikke tilfælde. Dermed bliver man ifølge Schön ikke længere afhængig af den etablerede teoris og tekniks kategorier. I denne proces (refleksion-i-handling) adskilles tænkning ikke fra handling forstået på den måde, at man bruger sin fornuft til at nå frem til en beslutning, som senere kan omsættes i handling. ”Da vedkommendes eksperimenteren er en form for handling, er implementeringen bygget ind i udforskningen.”[7]

I praksis er læreren underlagt handletvangen, og hun skal ofte handle her og nu i forhold til de situationer, der opstår. Handlingstidsrummet (the action present) er den tid, hun har til at overveje forskellige handlinger. Når handlingstidsrummet udvides, mindskes handletvangen og mulighederne for handlingsrefleksion øges. Stærk handletvang svækker derfor muligheden for indre handlinger, handlingsrefleksioner. Denne pointe er væsentlig i forhold til problemformuleringen for , hvordan kan pædagogisk- og didaktisk teori være nyttig i forbindelse med lærernes refleksioner, hvis der ikke er et tilstrækkeligt stort handlingstidsrum, hvor tænkningen i og udviklingen af pædagogiske og didaktiske begreber kan finde sted?

Schöns bidrag er imidlertid, at vi skal indgå i en reflekteret dialog med situationen for på denne måde at udvikle vores egen partikulære teori til det unikke tilfælde. I denne tankegang ligger den opfattelse, at teori og praksis er to sider af samme sag, de komplementerer hinanden, fordi teorien er rettet mod handlingen i en kompleks praksissammenhæng.

Tre praksisniveauer

Man kan forstå praksis i forbindelse med undervisning som det, der gøres i forbindelse med undervisning. Dale (1989) skelner i den forbindelse mellem tre praksis-/ kompetenceniveauer i en professionel skole; At gennemføre undervisning (K1), at konstruere undervisningsprogrammer (K2) og at kommunikere i og selv udvikle didaktisk teori (K3). Med denne skelnen mellem flere praksisniveauer påpeges vigtigheden af at forstå praksis som mere en det at gennemføre undervisning.

Handlingsrefleksion i Dale´s forståelse viser sig som lærerens evne til at fortolke og analysere og kritisere samspillet mellem detaljer og helhed indenfor elevernes lærerprocesser, lærerens egen undervisning og de givne læseplaner[8]. Men som Dale selv påpeger, er der nogle problemer forbundet med en sådan forståelse. Der er nemlig ikke det nødvendige handlingstidsrum i praksis, som kræves for at realisere K2 og K3 niveauet. Hans forslag er i den forbindelse, at der afsættes meget mere tid til planlægning af undervisningen og til kritisk refleksion over planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Men som Sirotnik (1999) kunne man fristes til at hævde, ”at kritisk analyse ikke vil blive en almindelig foreteelse inden for skolens økologi, før den er filosofisk anerkendt som en legitim og tidskrævende del af det praktiske arbejde.”[9]

Nogle af de væsentlige forhold, som vi med Dale kan påpege, er:

Når pædagogisk teori ikke kan bruges til noget, er det så fordi praksis i skolen opfattes som gennemførelse af undervisning? Er der udviklet en kultur i skolen, hvor der ikke er kritiske drøftelser om den aktuelle undervisning og den aktuelle planlægning? Hvis der er det, så kan man godt forstå, at pædagogisk teori opfattes, som noget man bruger på et seminarium.

Der er efter min mening ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem skolekulturen og opfattelsen af de pædagogiske teoriers ”nytteværdi”[10]. I de skoler hvor der er tradition for, at lærerne diskuterer og indgår i dialoger, hvor der gøres brug af begreber fra pædagogikken, er disse selvsagt mere ”nyttige”. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være for stor afstand mellem mange af begrebernes betydningsindhold og forståelseskraft og de pædagogiske problemstillinger, der udspiller sig skolen anno 2011. Det er f.eks. denne forståelse, der gør sig gældende i flere nyere psykologiske teoridannelser, hvor teorier søges udviklet i tættere tilknytning til aktuelle sociokulturelle forhold,[11]og forståelsen ses også i den sociokulturelle drejning, for hvis ”vi skal forstå den mening, pædagogikken som fag kan have for den udøvende pædagog, er der således en pointe i snarere at rette blikket mod den kontekst, virkelighed og praksis, faget skal forstå og forholde sig til. Dette betyder, at den faglige beskæftigelse med pædagogik nødvendigvis må forankres i en social, historisk og kulturel kontekst, hvor den moderne tilværelse og det, der socialt, kulturelt er på spil i opdragelse, undervisning og uddannelse, må stå helt centralt.”[12]


[1] Dale, 1993.

[2] Ziehe, 1998:23.

[3] Se f.eks afsnittet orienteringen mod den tavse viden i denne afhandling.

[4] Schön, 2001.

[5] Dale, 1993.

[6] Schön, 2001:62

[7] Schön 2001: 67.

[8] Dale, 1993.

[9] Sirotnik, 1999: 190.

[10] Se Elle, 1998.

[11] Se f.eks. Dion Sommer, Barndoms psykologi og Højholdt og Witt, Skolelivets socialpsykologi.

[12] Muschinsky 1998. I : Pædagogik en grundbog til et fag. Bjerg 1998