Tag Archives: PALS

Pædagogiske koncepter i kritisk perspektiv

Unge Pædagogers nyeste tidskrift fra marts 2013 omhandler pædagogiske koncepter. Du se indholdet her under og købe det her.

Up12013Udklip

Reklamer

Evaluering af PALS på 11 pilotskoler i Danmark 2012 – et kritisk blik.

I dette indlæg vil jeg redegøre kort for en nyere evaluering af PALS, tilføje nogle få kritiske kommentarer, og rejse nogle spørgsmål. Kilden er Positiv adfærd i læring og samspil (PALS) En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotskoler. Olsen, Peter Skov m.fl. SFI –Det Nationale Forskningscenter for velfærd. 2012.

Rapporten evaluerer de 11 første danske PALS-pilotskoler.

PALS indgår i rapporten under betegnelsen “manualbaserede behandlingsmetoder”, der er implementeret i Danmark af Socialstyrelsen. (Olsen 2012, s.13). “Overordnet har programmet PALS…til formål at modvirke antisocial adfærd hos eleverne og skabe mere inklusion blandt eleverne.” (Ibid. s. 13)

Der grund til at fremhæve at par kritiske forhold vedr. validiteten af undersøgelsen:

Der er tale om spørgeskemaundersøgelser, hvor 63% af lærerne (med gyldig e-mail) har svaret. Så er der indhentet nogle registerbaserede data.

Der er ifølge rapporten  ikke lavet sammenligninger med kontrolskoler (i forhold til de områder, som man spørger ind til i spørgeskemaerne) , hvor der ikke er indført PALS, men hvor man måske gør noget andet. John Hattie har i den forbindelse lavet en ranking over forskellige effekter (Se listen over effekter her),  i Visible Learning, 2009, s. 297 ff.  En effekt på 0.40 “sets a level where the effects of innovation enhance achievement in such a way that we can notice real-world differences….” Ibid, s. 17. Tallet fremkommer ved, at hvis man sammenligner hundredevis af tiltag, så er den gennemsnitlige effekt 0.4. Det vigtige er derfor ifølge Hattie, at vi ikke vurderer i forhold til værdien 0, men sammenligner de forskellige tiltag i relation til hinanden. (Relativ vurdering). På den måde undgår vi ifølge Hattie, at alt kan legitimeres, fordi det meste har en virkning. “Uanset hvad vi gør, så virker det!”. Perspektivet for Hattie er, at vi fokuserer på størrelsen af effekterne sammenlignet med andre effekter! Skolerne er ikke tilfældig valgt. De er med andre ord ikke nødvendigvis repræsentative for skoler i Danmark. Andre skoler ville måske opnå andre resultater.

Der er ikke lavet undersøgelser af, hvordan forholdende var før PALS blev implementeret. Man ved med andre ord ikke, hvad der var udgangspunktet. F.eks. peger undersøgelsen på, “at lærerne og det øvrige personale på skolerne oplever PALS som et godt grundlag for at forbedre læringsmiljøet, om end en del lærere angiver, at der også før PALS var tale om et godt læringsmiljø.” (Olsen 2012, s.120).

Set fra en anden vinkel, er der altså indført “manualbaserede behandlingsmetoder” med det formål at “modvirke antisocial adfærd hos eleverne og skabe mere inklusion blandt eleverne”, uden der er et klart billede af, om der i  det hele taget er behov for det?

Forfatterne udtrykker kritikken på deres egen måde: “Denne evaluering af PALS har vist foreløbige tegn på, hvordan PALS sætter sine spor på pilotskolerne, men kan ikke svare på det ultimative spørgsmål om, hvad effekterne er af PALS.” Olsen 2012, s.109 Der er altså tale om tegn, de er foreløbige, og man kan ikke svare på, hvad effekterne er!

Og videre hedder det. “PALS er fortsat på et relativt tidligt stadie i Danmark, hvorfor det er for tidligt at måle effekter, og samtidig mangler der egnede evalueringsmål. Det er for tidskrævende i forhold til denne evaluerings rammer at opbygge egnede effektmål, hvorfor rapporten har afdækket indikationer på PALS´ virkning.” Olsen 2012, s.117.

Med de forbehold kan man se på disse foreløbige tegn, og her er nogle uddrag fra rapportens resultater – konklusionen:

“Spørgeskemaundersøgelsen er i sin udformning inspireret af Sørlie & Ogdens (2007) norske PALS-evaluering og belyser pilotskole-ansattes vurderinger af, hvorvidt skoleforhold, klasseforhold og psykosocialt arbejdsmiljø er forbedret efter PALS. Resultaterne har vist følgende:

  • Skolemiljøet vurderes gennemgående for alle skoler at være forbedret. Særligt følgende er yderst positivt vurderet: 1) skolens ansatte er blevet bedre til at håndtere vanskelige elever (angives af 86 pct.), og 2) eleverne tager mere hensyn til hinanden nu end for 3 år siden (angives af 81 pct.). Til gengæld angiver en lidt mindre andel (35 pct.), at der er færre skænderier og konflikter blandt skolens ansatte, og lidt under halvdelen af deltagerne i undersøgelsen (40 pct.) angiver, at skolens ansatte sjældnere er udsat for trusler om vold fra eleverne sammenlignet med for 3 år siden.
  • Klassemiljøet vurderes ligeledes gennemgående for alle skoler at være forbedret. Hele 73 pct. af lærerne i undersøgelsen vurderer , at elevernes adfærd overfor hinanden er forbedret, og samtidig vurderer 73 pct., at læringsmiljøet på skolen alt i alt er forbedret. Et stort flertal angiver, at eleverne er blevet bedre til at gøre, som de bliver bedt om. Derimod er det kun knap hver femte lærer (19 pct.), der angiver, at eleverne har mindre ulovligt fravær end for 3 år siden, og knap en fjerdedel af lærerne (23 pct.) mener, at elevernes motivation og engagement i undervisningen er forbedret. (Min parentes: Hvad viser andre tiltag af effekter jf. Hatties 2009? Hvor vigtig er motivationen og engagement i undervisningen sammenlignet med f.eks. elevernes adfærd i forhold til at gøre, hvad de bliver bedt om? Hvad er det for en opfattelse af læring, der ligger bag angivelserne af, at læringsmiljøet er forbedret? Osv.)
  • Psykosocialt arbejdsmiljø angives overordnet af de ansatte som værende enten forbedret eller uændret. Mest positivt har de ansatte besvaret spørgsmålet om, hvorvidt “det alt i alt er blevet en bedre arbejdsplads” (58 pct. har tilkendegivet dette). Men samtidig har henholdsvis 17 og 26 pct. angivet, at forholdene “indflydelse på dit arbejde” og “arbejdspres” er forværret inden for de sidste 3 år.

Overordnet set peger …undersøgelsen på, at lærerne og det øvrige personale på skolerne oplever PALS som et godt grundlag for at forbedre læringsmiljøet, om end en del lærere angiver, at der også før PALS var tale om et godt læringsmiljø, og at det er blevet lettere at håndtere elever i adfærdsvanskeligheder. Det skal dog understreges, at der er markante forskelle på besvarelserne pilotskolerne imellem, mens der ingen nævneværdige forskelle er på besvarelserne set i forhold til køn, alder og anciennitet.” Olsen 2012. S. 119 f.

Så er der indsamlet nogle registerbaserede data, og her er konklusionen meget klar!:

  • Der kan ved skolernes andet implementeringsår ikke spores nævneværdige forskelle på udviklingen i antallet af elever, der modtager specialundervisning i specialklasser blandt elever på PALS-pilotskolerne og de respektive kommuners skoler i øvrigt.
  • Der kan ved skolernes andet implementeringsår ikke ses forskelle i afgangselevernes karakterer i fagene dansk og matematik
  • Der kan ved skolernes andet implementeringsår ikke ses forskelle på PALS-pilotskolerne med hensyn til at nedbringe det ulovlige fravær.” Olsen 2012, s. 120

Der er altså INGEN nævneværdige effekter ifølge undersøgelsen, men indikationer og tegn på, at eleverne er blevet bedre til at gøre, hvad de bliver bedt om, at læringsmiljøet er blevet bedre – uden vi ved, hvad der så ligger i det – at under en fjerdedel af lærerne mener, at elevernes motivation og engagement i undervisningen er forbedret Osv..  Det kunne være rigtig spændende, om SFI eller andre forskningsinstitutioner fik lavet nogle systematiske sammenligninger af koncepter, så vi kunne se om tiltagene er værd at bruge energi og kræfter på. Og det kunne ligefrem være perspektivrigt, hvis man fra politisk hold understøttede nogle tiltag, der var lidt bredere end “manualbaserede behandlingsmetoder” som PALS, og som havde nogle lidt mere ambitiøse mål end “at modvirke antisocial adfærd hos eleverne og skabe mere inklusion blandt eleverne” – det er jo trods alt folkeskolen, vi taler om.

Læs en kritisk artikel om PALS her.

Ny rapport om PALS og LP

Implementering af LP og PALS: afsluttende evaluering 2011

Udarbejdet af videncenter for skole og institutionsstudier og videncenter for

ledelse og organisationsudvikling

Undersøgelsen er foretaget i Herning kommune. Der så vidt jeg se ikke taget stilling til koncepternes pædagogiske indhold og værdigrundlag eller de pædagogiske effekter, men mere fokuseret på implementering og et pædagogisk koncept. 

Jeg vil ind til videre fremhæve følgende fra rapporten.

I evalueringsrapporten findes følgende

“PALSkonceptet udfordrer i særlig grad:

–          selve måden at være lærer på; det skaber grundlag for nye forståelser og handlinger i undervisningen, men kan også virke truende for lærernes identitet og differentierede syn på undervisning.

–          samarbejdet med kolleger mod mere synlighed i forventninger og flere forpligtelser overfor fællesskabet; det medfører en høj grad af fællesskabsfølelse men også en risiko for ekskludering.

–          skolekulturen; når konceptet tilbyder kulturfremmede aspekter anfægtes metodefriheden og den privatpraktiserende lærer udfordres på handleniveauet, mens organiseringen af lærerprocesser tilsyneladende fortsætter uberørt.

Det anbefales:

–          at lærernes ejerskab til PALS styrkes. Hvis lærerne ikke har bedt om hjælp til forandring, er det svært at spore en forandringsparathed; det anbefales at lærerne aktivt deltager i en grundig og synlig kortlægning af adfærdsproblematikkerne på skolen (min fremhævning) i initieringsfasen, og at de fra starten gøres bekendt med implementeringsarbejdets omfang og krav om nytænkning/læring af nye problemforståelsesformer.

–          at en erfaren PALSpraktiker viser vejen ved at medvirke til at fastsætte realistiske og konkrete mål og en passende implementeringshastighed. Ligeledes anbefales læringsforløb for lærerne byggende på øvelser, som tager udgangspunkt i deres egen lærerpraksis.

–          at PALS tilpasses den lokale kontekst og åbner for ”variationer af PALS”. Lærergrupperne har brug for at tænke selv/ give slip på PALS (min fremhævning), og derved udvikle en særlige PALS model for deres skole; det er også skolernes ønske.  

–          at skolerne etablerer refleksionsrum, hvor tegn, udfordringer og problemer i forandringsprocesserne italesættes (min fremhævning): fx at PALS-lærerne ikke bliver færdige med at give kort. Arbejdet med PALS skal bidrage til indarbejdelse af nye vaner og principper, men også tiljusteringer og formuleringer af nye indsatsområder tilpasset den lokale skoles kultur og lærergruppe. (Min fremhævning).

LPkonceptet udfordrer i særlig grad:

–          lærerarbejdet gennem en analytisk-systematisk tilgang til det der foregår i undervisningen. Det skaber nye måder at tænke og handle på i relationen til elever, forældre og kolleger. Men det adskiller sig ikke nævneværdigt fra det, som mange lærere har gjort i forvejen, så bevægelser og forandringer tilskrives i høj grad en udvikling, der har været undervejs i længere tid (og dermed ikke kun LP konceptet). 

–          opgaven med at fortolke og udfolde LP-konceptet under hensyn til den lokale skole- og lærerkultur; en opgave som skolerne i vid udstrækning selv skal løfte. Modellens åbne karakter synes både at kunne understøtte implementeringen (anerkende og bygge videre på eksisterende god praksis) og hæmme implementeringen (gøre det vanskeligt at finde tegn, der ikke kan ses gennem andet end lokale udformninger).

–          videndeling og nærhed til pædagogisk praksis, som er nøgleord, når LP-konceptet skal foldes ud og lærernes arbejde med analysemodellen trækkes frem som et tilgængeligt og virksomt redskab, der både kan udfordre vante forståelser af problemadfærd og ikke mindst understøtte det kollegiale samarbejde og samlæring omkring analysemodellen. Nøglepersonerne synes her at spille en helt central rolle: LP-koordinatorens overordnede opgave som den, der har ansvar for organiseringen og fremdriften af arbejdet med konceptet på skolen, og tovholdernes opgaver i forhold til rammesætning, mødeledelse og facilitering af lærings- og kommunikationsprocesser blandt kolleger.”

Læs mere her: http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=152505

Bilag 1 clou2011LPPALSfinal.pdf

Rapport LP og PALS 2011.docx

Alternativ til PALS!

Som jeg antyder i min artikel om PALS, https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/pals-skoler/pals-er-der-grund-til-bekymring/

så er der alternativer, der bygger på et andet menneskesyn. Her er endnu et eksempel.

Sådan hjælper lærerne eksplosive børn

Af Maria Becher Trier | mbt@dlf.org

Lærerne på Lystrup Skole lytter til de udfordrede børn. Ledelsen har indført metoden samarbejdsbaseret problemløsning, der har resulteret i langt færre dramatiske hændelser.

Læs mere her:http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?objectid=66102

Og hvad siger lille Rosa så til det?

»Jeg er selv med til at bestemme, hvad der skal ske«. Rosa, 2. klasse

Af Maria Becher Trier | mbt@dlf.org

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=66103

Pointen vedrørende pædagogiske grundsyn handler bl.a. om. det er barnet der skal tilpasse sig skolen eller omvendt. Selvom det nok er både og, kan det være oplagt at undersøge tilgange, der fokuserer på skolen og lærerne med udgangspunkt i et menneskesyn, hvor barnet altid er godt nok. Et aktuelt eksempel på det her:

Lærerne skal tilpasse sig børn i vanskeligheder

Af Maria Becher Trier | mbt@dlf.org

Lærerne har et problem, hvis de ikke kan rumme børn i vanskeligheder. Det er ikke barnet, der har problemet, det er skolen, der skal ændres, lyder det fra lektor og ph.d. Janne Hedegaard

Læs mere her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?objectid=66100