Tag Archives: Positivitet

Martin Seligman – positiv psykologi og positiv pædagogik

Positive education. Martin Seligman m.fl. Oxford Review of Education, vol 35, nr. 3. 2009 S. 297.

Vi ved med andre ord en masse om, hvad positive følelser, engagement og mening betyder for mennesker (kreativitet, glæde, produktivitet, trivsel, læring osv), og alligevel fokuserer politikerne på mere dansk og matematik som svaret til folkeskolen i det 21. århundrede. Andre steder peger de på mulighederne for en blomstrende skole, hvor mennesker udvikler deres potentialer og forudsætningerne for et lykkeligt liv.

The Geelong Grammar School Project arbejder med en pædagogik på baggrund af Martin Seligmans forskning.

“More than 160 Geelong Grammar staff have taken part in intensive residential training courses with Professor Martin Seligman and his team of experts through which they learned and practiced Positive Psychology principles and skills.

Teachers are able to use the science of Positive Psychology in their classes and activities and it is in this way that Positive Education influences every student – in the classroom, on the sports field and in their House – at each of our campuses, every day.

‘Geelong Grammar School is the pioneer in the world in taking steps to introduce this type of learning through all aspects of an educational curriculum. In doing so, I believe that Geelong Grammar students who go through the programme will be less likely to suffer from depression – which is increasing in epidemic proportions in many western countries, including Australia – and will lead more positive and fulfilling lives.´ (http://www.ggs.vic.edu.au/Philanthropy/Overview.aspx)

Hvorfor er der ikke mere fokus på det politisk set? Der forsøger man at gå i de fodspor, der fører til de bedste placeringer på PISA-ranglisten, og nu er det Canada, der har gjort det godt i den sammenhæng. Visionen om den gode skole og det gode liv er blevet til en placering på en tvivlsom rangliste. Er det virkelig det, vi vil med vores skole? I min optik er det dybt forarmende. Et lykkeligt samfund er ikke et samfund, hvor vi er rige økonomisk set, og hvor vi klarer os bedst i konkurrencen. Et lykkeligt samfund er et samfund, hvor mennesker kan blomstre, engagere sig og opleve mening med tilværelsen. Og mon ikke den længste vej alligevel viser sig at være den korteste, hvis man også ønsker langsigtet bæredygtig økonomisk vækst. Mon ikke det er de værdier, der har ført vores samfund frem til det sted, vi er i dag? Man kan naturligvis opleve engagement, positivitet og mening i dansk- og matematikundervisning. “Mine undersøgelser i Finland viser, at mange elever finder flow i en hverdagsundervisning, der er præget af ro, fællesskab og målrettet fordybelse. Men som tidligere nævnt kan man slet ikke komme i flow, hvis man ikke har en vis portion af evnen til henholdsvis opmærksomhed og koncentration. Læsning og læseundervisning træner begge disse evner og er derfor et nærliggende område at sætte ind på, hvis man vil forbedre elevernes muligheder for at komme i flow.” (Frans Ørsted Andersen, 2011, s. 95 f.). Min anke mod den politiske diskurs (dis kurs) om folkeskolen er derfor ikke, at eleverne skal lære dansk og matematik, men baggrunden for og målet med , at de skal have mulighed for det. Hvad er det for et samfund, vi ønsker os? Har vi  muligheder for at sætte en dagsorden på baggrund af vores værdier, eller er det markedskræfterne, (det globale videnskapløb) der dikterer det valg for os?  Min trøst et, at det er markarbejderen, der langer politikken udover disken, og så længe der er lærere med hjertet det rette sted og dømmekraften nogenlunde intakt, der har mod til at opdrage og danne til det gode liv i det gode samfund, så vil jeg sætte min lid til deres dømmekraft. Man kan så håbe på poltisk opbakning i det projekt.  

Hør og se Seligman fortælle om positiv psykologi og pædagogik her:

Du kan læse mere om positiv pædagogik her: http://www.ppc.sas.upenn.edu/positiveeducationarticle2009.pdf

Seligmans hjemmeside.

http://www.authentichappiness.sas.upenn.edu/newsletter.aspx?id=1551

The Geelong Grammar School Project: 

http://www.authentichappiness.sas.upenn.edu/Default.aspx

Positiv psykologi i skolen. Frans Ørsted Andersen. Dafolo. 2011.

Flowteorien: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2012/03/07/mihaily-csikszentmihaly-flow-teorien/

Positivitet: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2011/10/31/positivitet-barbara-fredrickson-2010-notat/

Flow i folkeskolen:https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2011/11/10/flow-i-folkeskolen-positivitet/

Reklamer

Mihaily Csikszentmihaly – Flowteorien

“Flow er en fornemmelse af, at ens færdigheder står i et passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet, regelstyret handlingssystem, der afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer opgaven. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed tilovers til at tænke på noget uvedkommende eller bekymre sig om problemer. Bevidstheden forsvinder, og tidsfornemmelsen ændres” . (Mihaily Csikszentmihaly 2008. I: Positiv psykologi i skolen. Frans Ørsted andersen.2011.

Hvad gør livet værd at leve? Hvad gør os lykkelige? Mahaily finder frem til, at det ikke er penge:

Som grafen viser var der i undersøgelsen ingen stigning i menneskers lykke, selvom der var stigning i økonomien. (Nuanceres noget af andre undersøgelser. Se i kommentaren til indlægget her, hvad lykkeforskningen viser).

“Nervesystemet er istand til at behandle ca. 110 bit i sekundet! For at forstå hvad jeg siger, skal du bruge ca. 60 bit. Det er derfor, du ikke kan lytte til mere end en person af gangen…I flowtisltanden er al opmærksomheden fokuseret på processen med at skabe, og der er derfor ikke kapacitet til at være bevidst om andre ting samtidig – kroppen, identiteten m.v.” Oversat fra filmen her:

“You know that what you need to do is possible to do, even though difficult, and sense of time disappears. You forget yourself. You feel part of something larger.” (Mihaly Csikszentmihalyi on experiencing ‘flow’)

Flowzonen opstår hvor der er overensstemmelse mellem udfordringer og færdigheder.

Det føles sådan:

Kreativitet og flow:

Flow i Folkeskolen-positivitet.

Når vi glemmer tid og sted, fordi vi er dybt begravet i en bog, eller når børn er fordybet i leg, så kalder psykologer tilstanden for flow. Når flow bruges aktivt i folkeskolen betyder det mindre stress og mindre kedsomhed for børnene, forklarer adjunkt Frans Ørsted Andersen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

via Flow i Folkeskolen.

Positivitet. Barbara Fredrickson 2010. (Notat)

Barbara L. Fredrickson. Dansk psykologisk forlag. 2010

Opbygningsteorien. Et nyt syn på følelser: “Positivitet gør os åbne. Den første afgørende sandhed om positive følelser er, at de åbner for vores hjerter og vores sind og derved gør os mere modtagelige og mere kreative.” s. 31.

Tidligere teorier om følelser fokuserede på primært “negative” følelser og deres sammenhæng med specifikke handlinger. (Indsnævring af fokus)

“Positivitet ændrer os til det bedre. Dette en den anden afgørende sandhed om positive følelser. Ved at åbne vores hjerter og vores sind sætter positive følelser os i stand til at opdage og opbygge nye færdigheder, nye bånd, nye viden og nye måder at være på.” s. 33

Positivitetsfaktoren skal være 3-1 (ikke 3-0).  Side 40. “Det betyder, at for hver gang du må udholde en hjerteknugende følelsesmæssig oplevelse, har du i det mindste tre dybfølte positive oplevelser, som opløfter dig.” S.40

 Påtaget positivitet er skadeligt.

 Kap. 3 Hvad er positivitet?

Fysiske glæder er ikke det samme som positivitet, men kan hænge sammen med det. Fysiske glæder indsnævrer dit fokus til en bestemt genstand, og ligner på den måde  mere negativitet.

 De ti former der peges på i følge forskningen. (Skriv evt. dine egne tanker ind i skemaets højre kolonne).

  Hvad giver mig denne følelse?
1. Glæde:Eksempler:  en god middag med nye venner, godt selskab; at stå med sit nyfødte barn; at danse ti l musik; kolleger der overrasker med en fødselsdagsfest”Glæde føles lys og let. Farverne synes mere levende. Der er elasticitet i dine skridt. Og dit ansigt lyser op med smil og indre glød. Du føler dig legesyg  – du har lyst til at hoppe op på vognen og være med.” s. 48 f.  
2. Taknemmelighed(Giv det videre – tre gode gerninger). s.49

Det skal afprøves

“I alle tilfælde opstår taknemmelighed, når vi møder noget på vores vej som en gave, der skal værdsættes. Taknemmelig åbner dit hjerte og bærer med sig trangen til at give noget igen.” s. 49

En tager opvasken for dig, en ekspedient er venlig, den rene luft, en solnedgang osv. 

(NB: lav koblinger til anerkendelsens 3. sfære (Honneth)). Man giver andre mennesker mulighed for at opleve den følelse, hvis man gør noget godt for dem….genialt).
3. Afklarethed.”Ligesom glæde optræder afklarethed, når dine omgivelser er trygge og velkendte og ikke kræver større indsats fra din side. Men i modsætning til glæde er den meget mere afdæmpet.” s. 50

Når du “udstøder dette lange luksuriøse suk, fordi situationen er så rar og så rigtig. Når du sætter dig i stolen med en kop kaffe og en god bog. Osv.

“Når du siger til dig selv: “Det her må jeg gøre oftere!”, er det afklarethed.

Efterglødens følelse fordi den ofte opstår i kølvandet på  anden form for positivitet. 

 
4. InteresseKalder på indsats og øget opmærksomhed – i modsætning til afklarethed eller glæde. Du er fascineret. Føler trang til at udforske.

“Du føler dig åben og levende. Du kan bogstaveligt talt føle, at din horisont udvider sig her i verden og med den dine muligheder.”

 
5. Håb.Kommer når du “lever under omstændigheder, der er hårde -tingene går ikke godt for dig, eller det er i høj grad usikkert, hvordan tingene vil udvikle sig.” s- 51

Dybt nede i håbet ligger overbevisningen om, at tingene kan ændre sig.

 
6. Stolthed”med en specifik og afvejet med passende mængde ydmyghed, er stolthed helt klart en positiv følelse.” s. 51

Blomstrer i kølvandet på en præstation, som du kan tage æren for. Den gode følelse du får, når du lægger sidste hånd på et projekt.

“Vi taler ikke om enhver præstation, men om socialt værdsatte præstationer. Vi føler dybt nede, at vores handlinger vil blive værdsat af andre.” s. 52

Stolthed “er benzin for vores motor til at præstere.” (Læring i skolen!) Vi holder længere ud med vanskelige opgaver m.v.

 
7. MorskabMorskaben er social. Den er overraskende – “ikke-alvorlige sociale uoverensstemmelser”

Det overraskende er kun morsomt i trygge omgivelser.

.
8. Inspiration”Du læser et værk af en digter, som synes at kunne se ind i selve den inderste kerne af den menneskelige sjæl.”

En perfekt goldrunde. En engageret lærer. En genial tænker.  (Tvillingen er misundelse)

 
9. ÆrefrygtOpstår i tæt relation til inspiration. “Man føler sig bogstaveligt talt overvældet af storhed.” “Du føler dig som en del af noget, der er større en dig selv.”

Naturen; menneskeheden og dens store bedrifter;

En følelse der som inspiration går ud over en selv. 

 
10. KærlighedDen indeholder alt det andet. (NB. Erich From: Kunsten at elske). “Det , der ændrer disse former for positivitet til kærlighed, er deres kontekst. Når disse følelser rører vores hjerte i en tryg og tæt relation, kalder vi det kærlighed.” s. 54  

  

“Positivitet har mange dufte. Det er den længsel efter at give en omfavnelse, som du oplever, når din elskede vender tilbage. Det er den latter, du deler med naboen, når I ser jeres unger lave narrestreger. Det er den ro, du føler, når du finder et rart sted at sidde og slappe af. Det er fascinationen ved at betragte den knitrende ild, havets bølger eller mennesker der udmærker sig. Det er de drømme, du har for din fremtid eller for dit samfunds fremtid. Man kan finde positivitet overalt.” s. 55

“Min pointe er, at hvorvidt du oplever positiviteten eller ej, afhænger i høj grad af, hvordan du tænker. Positive følelser opstår – ligesom alle andre følelser – ud fra, hvordan du fortolker begivenheder og tanker, som de viser sig. De er afhængige af, om du lader dig selv få lov til at bruge et øjeblik på at finde det gode – og om du, når du har fundet det, pumper det gode op og lader det vokse.”

Uanset hvor du er: “Hvad er rigtigt ved mine nuværende omgivelser?

Hvad er det, der gør, at jeg er så heldig at være her? Hvilke aspekter af mine omgivelser kunne jeg betragte som en gave, der skal værdsættes”

 “Når du tager dig tid til at tænke på den måde, kan det udløse den indre glød af taknemmelighed, som bringer liv i dine øjne og gør dit ansigt blødere ved hjælp af et smil.” s. 56

Kap. 4 Udvid dit sind

Eksempler på forsøg der viser at mennesker udvider deres sind, når de er positive. S 61 ff.

NB: Positivitet er afgørende ved eksamen, prøver m.v.

“Som positiviteten udvider dit sind, ændrer den dit inderste syn på andre mennesker og relationer og bringer dem tættere på dit centrum, til dit hjerte. Under indflydelse af positivitet går du fra  at klassificere mennesker som adskilte “mig” og “dig” til at se en højere grad af forbundethed som i “vi” og “os”. Denne effekt er så pålidelig, at vi har fundet den tværkulturel.” s. 70

 

“Positive følelser formindskede ikke blot indgroede bias med hensyn til race, den blev fuldstændig fjernet: påvirkede af positivitet blev mennesker lige så gode til at genkende enkeltpersoner af en anden race, som de var til at genkende enkeltpersoner af deres egen race.” s, 73. (NB: Højreorienteret politik).

En fortælling om tavsheden der skærper vores sanser, og hvordan positivitet øger vores syn på, hvordan vi er forbundet med noget større. S 76 f.

77: fin sammenfatning:  “Jo mere positivitet, der løber gennem dine neurale kredsløb og dine årer, jo mere udvidet vil dit sind blive. Positiviteten udvider i bogstavelig forstand dit perifere syn og giver dig mulighed for at se mere, end du sædvanligvis gør. Som positiviteten udvider rækkevidden af din visuelle opmærksomhed, udvider den også de begrebsmæssige forbindelser, du danner. Du finder frem til flere og bedre ideer. Og når du står overfor problemer, gør positiviteten dine løsninger bedre. Og hvad mere er, din positivitet og din åbenhed giver næring til hinanden og styrker hinanden og skaber derved en opadgående spiral inden i dig.

Positivitet ændrer også den måde, hvorpå du ser på dine forbindelser med andre. Du tænker os i stedet for mig….Du værdsætter det unikke ved fremmede.

Den følelse af samhørighed, som positiviteten bringer med sig, inspirerer dig til at gøre det, der er rigtigt overfor andre…Og når du gør dette, avler din positivitet endnu mere positivitet både i dig og i dem, der er omkring dig, og skaber derved endnu større opadgående spiraler….” s. 78

Kap. 5.

 Vores celler fornys ca. med 1% om dagen. 30 % på en måned. ==> det tage ca. 3 måneder at ændre på en vane – ændre livsstil! Måske fordi gamle celler ikke kan lære nyt!!!

“Måske ligger vores bedste håb i, at undervise nye celler.” s.80.

 Bevægelse og positivitet øger hastigheden, hvormed cellerne fornys.

 “Jeg bliver ved med, at foretage alle mulige eksperimenter, som skaber alle muligheder for at forkaste teorien.” s. 90

 Det bliver bedre med tiden. “I løbet af blot 9 uger blev sammenhængen mellem dosis (tiden anvendt til meditation) og respons tredoblet.” s. 91. Du bliver bedre og bedre til at presse glædessaft ud af den tid du anvender.

 Tidligere forskere har peget på “den hedonsitiske trædemølleeffekt.”  Du tror, at du gør fremskridt, men ender efter kort tid samme sted igen. s. 92. I Barbaras forsøg med meditation kommer mennesker ud af trædemøllen!). (Meditationen i forsøget fokuserede på at opdyrke venlighed og kærlighed. s.82. (NB. Destruktive følelser, 2007.))

 “Som jeg ser det, findes der to grundlæggende svar på hårde tider. Fortvivlelse eller håb. I fortvivlelsen mangedobler du din negativitet…..Fortvivlelsen åbner porten ind til en nedadgående spiral, som kan føre dig helt ned til klippegrunden.” s. 120 “Håbet åbner porten ind til en opadgående spiral.”

 (Kierkegaard. “Fortvivlelsen er sygdommen til døden. Kærligheden er helbredelsen i grunden.”)

 “Nogle mennesker synes….at forstå positivitetens gaver bedre end resten af os. Vi kalder disse mennesker ukuelige. Det er de mennesker, som smiler, når modgangen viser sig, som omformulerer dårlige begivenheder til muligheder, og som antager en “vent og se” -holdning i forhold til fremtidige trusler. Det betyder ikke, at de aldrig har det dårligt. De bløder som andre. Men fordi de også kan finde måder at opdyrke gode følelser – selv midt i kriserne – varer deres dårlige følelser ikke så længe. De kommer igen ” s. 120  

Positivitetstest.

Hvilke følelser har du haft de sidste 24 timer? Se tilbage på den dag, der er gået, og angiv ved hjælp af 0-4 skalaen nedenunder, hvor intenst du har oplevet hver af følgende følelser.

 0=slet ikke *  1= en lille smule * 2=moderat * 3=temmelig meget * 4= i høj grad

1. Hvor intensivt har du følt morskab, fjolleri eller lyst til skæg og ballade?  
2. Hvor intensivt har du følt vrede, irritation eller ærgerlighed?  
3. Hvor intensivt har du følt skam, ydmygelse eller nedgjorthed?  
4. Hvor intensivt har du følt ærefrygt, undren eller forbløffelse?  
5. Hvor intensivt har du følt hån, ringeagt eller foragt?  
6. Hvor intensivt har du følt væmmelse, modvilje eller afsky?  
7. Hvor intensivt har du følt dig pinligt berørt, genert eller flov?  
8. Hvor intensivt har du følt anerkendelse, påskønnelse eller taknemmelighed i forhold til andre?  
9. Hvor intensivt har du følt skyld, anger eller selvbebrejdelse?  
10. Hvor intensivt har du følt had, mistro eller mistillid?  
11. Hvor intensivt har du følt håb, optimisme eller opmuntrethed?  
12. Hvor intensivt har du følt inspiration, opløftethed eller opstemthed?  
13. Hvor intensivt har du følt interesse, årvågenhed eller nysgerrighed?  
14. Hvor intensivt har du følt munterhed, glæde eller lykke?  
15. Hvor intensivt har du følt kærlighed, nærhed eller tillid?  
16. Hvor intensivt har du følt stolthed, selvtillid eller selvrespekt?  
17. Hvor intensivt har du følt bedrøvelse, nedslithed eller ulykkelighed?  
18. Hvor intensivt har du følt dig forskrækket, frygtsom eller bange?  
19. Hvor intensivt har du følt dig afklaret, tilfreds  eller rolig?  
20. Hvor intensivt har du følt dig stresset, nervøs eller overvældet?  

Scoring

  1. Sæt ring om de ti spørgsmål, som afspejler positivitet
  2. Sæt streg under de ti spørgsmål, som afspejler negativitet
  3. Tæl det antal positivitetsspørgsmål, som du har givet 2 eller flere point.
  4. Tæl det antal negativitetsspørgsmål, som du har givet 1 eller flere point.
  5. Beregn kvotientet ved at dividere dit positivitetstal med dit negativitetstal. (Hvis 0 sæt det til 1). Tallet du får er udtryk for dagens positivitetskvotient. s. 144f.

 http://www.positivityratio.com/ (Online version).

Redskaber. s. 195 ff

Løftestænger

1. Vær åben.

2. Relationer af høj kvalitet. Gensidigt anerkendende

    1. Respektfuldt engagement. Vær tilstede, opmærksom, bekræftende
    2. Understøt hvad andre gør. (hjælp andre med at få succes)
    3. Tillid – stol på at andre vil leve op til dine forventninger
    4. Leg.  Giv tiden lov til at gå.

3. Dyrk venlighed. Sigt efter noget der virkelig gør en forskel.

4. Udtænk afledninger. Gør noget der opsluger dig.

5. Argumentér mod negative tanker.

6. Find den nærliggende natur

7. Lær dine stærke sider at kende og brug dem.

8. Brug mindfulnessmeditation

9. Brug loving-kindnessmeditation

10. Ritualiser taknemmelighed. Gode afslutninger rummer en anerkendende opsummering.

11. Nyd positivitet. Fortid, fremtid, nutid.

12 Se din fremtid for dig. Drøm om den bedste mening med din eksistens.

 Gør dit studium af dig selv personligt. (Hvor i dit liv oplever du eller har du oplevet positivitet?)

 Lav din egen portfolio. (F.eks. en mappe med faner for hver af de 10 positive følelser).

Positiv affekt og den komplekse dynamik i menneskelig trivsel. 2007

Positiv affekt  og den komplekse dynamik i menneskelig trivsel

Barbara L. Fredrickson og Marcial F. Locada. 2007.

Den centrale påstand: “…andelen af positive følelser i forhold til andelen af negative følelser er en nøgleprædiktor for trivsel.” s. 112 i Positiv psykologi

De trækker på en meget stor mængde teorier og forskningsresultater vedr. følelser.

(Positiv vs negativ defineres ud fra behag vs ubehag. NB – en typisk vestlig tankegang, der bestemt kan suppleres med eks. den, der findes i buddhismen. )

Fordele ved positive følelser ifølge forskningen:

1) De gode følelser ændrer menneskers mentale indstilling. Udvider opmærksomhedspændet, udvider adfærdsrepertoiret og forstærker intuitionen samt kreativiteten.

2) De fremskynder restitution efter kardiovaskulære eftervirkninger af negativ affekt

3) De ændrer den frontale hjernes symmetri (NB Davidson)

4) Forudsiger sunde mentale og fysiske helbredsresultater

5) Forudsiger modstandsdygtighed overfor  modgang

6) Giver en større grad af lykke

7) Forstærker immunforsvaret

8) Giver psykologisk vækst

9) Lavere kortisolniveauer NB: Fedme m.v. se: Stresshormonet kortisol- Alterne.dk dit naturlige liv

10) Reducerede betændelsesreaktioner som følge af stress

11) Reduktion af smerteoplevelsen efter et akut smerteanfald

12) Modstandsdygtighed overfor forkølelsesvirus

13) Reduktioner af slagtilfælde

14) Forudsiger hvor længe vi lever.

Opbygningsteorien hævder:

At til forskel fra negative følelser, som indsnævrer mennesker adfærdstilskyndelser hen i mod specifikke handlinger  , der reddede vores forfædres liv (fx kamp eller flugt) (Depressive mennesker får ikke lavet en skid), så udvider positive følelser det register af tanker og handlinger, der fremkaldes og støtter generativitet og adfærdsmæssig fleksibilitet. ==> når vi har mulighed for at handle i  forhold til flere områder kan vi bedre fungere og gøre erfaringer (lære).

“… udvidede mentale indstillinger (medfører) indirekte en langvarig værdi, fordi en udvidelse opbygger varige personlige ressourcer som sociale relationer , mestringsstrategier og kendskab til omgivelserne.”

Ved læring giver en holdning præget af interesse og nysgerrighed opnås mere præcis viden end ved negative holdninger. Negativitet fremmer undgåelse, så man går glip af muligheden for at korrigere. s. 114

Positiv affekt hos mennesker ved den indledende vurdering af dem forudsiger en forøgelse af deres trivsel flere uger senere. (NB: Frafald). s. 115

“En ikke-lineær dynamisk systemtilgang til positiv affekt….(forskningen har fastslået at) følelser er

multikomponente systemer, der på samme tid ændrer tænkemønstre, adfærd, subjektive oplevelser, verbal og nonverbal kommunikation og fysiologiske aktiviteter….sådanne multikomponente systemer er dynamiske: De forandrer sig over tid, efterhånden som de forskellige komponenter inden for systemet gensidigt påvirker hinanden. Ligesom x positiv tænkning og positive handlinger kan udløse behagelige følelsestilstande, således kan behagelige følelsestilstande udløse positive handlinger…..(forskningen antyder desuden at systemerne) er ikke-lineære. Eksempelvis kan  selv mild og flygtig positiv affekt producere store fordele i det lange løb….en afspejling af det, man ofte symbolsk kalder sommerfugle effekten .” (tilsyneladende ubetydelige input kan have store konsekvenser – et skud kan starte en verdenskrig – en smil et ægteskab osv.)

Mental sundhed og trivsel: Punkter der relaterer til positiv psykologisk funktionsevne (I Keynes 2002):

1. Selvaccept

2. Formål med livet

3. Mestring af omgivelserne

4. Positive relationer til andre

5. Personlig udvikling

6. Autonomi

Positiv social funktionsevne

1. Social sammenhæng

2. Social integration

3. Social accept

4. Sociale bidrag

5. Social realisering

20 følelser (i undersøgelsen)

Positive: Morskab, ærefrygt, medfølelse, tilfredshed, taknemmelighed, håb, interesse, glæde, kærlighed, stolthed og seksuel lyst.

Negative: vrede, foragt, afsky, flovhed, frygt, skyld, bedrøvelse og skam.

NB: Simuleret positivitet kan være mere negativ end positiv. ==> vi skal søge ægte positivitet.

“Menneskelig trivsel er en optimal funktionsevne, som karakteriseres ved fire nøglekomponenter: a) kvalitet, der betegnes ved lykke, tilfredshed og funktionsevne; b generativitet, der betegnes ved udvidede tanke-/handlerepertoirer og adfærdsmæssig fleksibilitet; c) vækst, der betegnes ved vedvarende personlige og sociale ressourcer; og d) ukuelighed, der betegnes ved overlevelse og vækst efter modgang.” s. 126

 

Matematikvanskeligheder

Jeg har lavet en samling af centrale begreber på området. Du kan se det her.

Materialet er primært opbygget med udgangspunkt i en model, der er udarbejdet i forbindelse med et udviklingsprojekt fra 2004-2006. Siden er den revideret et par gange – senest 2011.