Tag Archives: Selvet

Det udmattede selv – sociolog og forfatter Alain Ehrenberg

Hvorfor og hvordan har depression gjort sig gældende som vor tids vigtigste psykiske problem?
Og i hvilket omfang siger dette noget om individualitetens og samfundets forandringer i vore dage?

Se forelæsning på:

http://www.dpu.dk/viden/depressionogsamfund/

Reklamer

At realisere sig selv!

Jeg har her medtaget nogle udvalgte citater fra “At realisere sig selv” af Peter Thielst. 2005. De er tænkt som nødvendige kritiske perspektiver på selvrealiseringstrenden.

Eksistens – at komme til syne, at træde frem.

“At træde i eksistens er ikke at træde ud i nye, eksperimentelle og flygtige former for liv og identitet, men at tage nye skridt ud i – og ikke ud af – sin egen eksistens’ cirkel: bliver man på sporet bliver man den, man er. Og det sker ved, at man kommer mere og mere ud af fremmedhed, iscenesættelser og selvbedrag.” s.  58.

Telos-tanken er vigtig at få frem, for den installerer naturens vilje mellem Guds vilje og menneskets vilje. s. 65.

“At realisere sig kan således relateres til de handlinger og processer, hvorved Guds vilje eller naturens vilje sætter sig igennem og udvirker sit mål og fuldender sin hensigt.” s-65. (Parallel til Sharmers tanker).

“At realiserer betyder her at udfolde og effektuere en bestemt plan og telos – lidt som at slå et telt op og virkeliggøre den bestemte mulighed og hensigtsmæssighed, der blot før lå sammenrullet i teltposen.” s. 66

“Men selv hvor man ser livets mening i lyset af Guds eller naturens vilje og hensigt, kan hiin enkelte jo godt få lov at gøre noget af arbejdet selv – hjælpe lidt til og selv slæbe varerne hjem….”

“Sagen er med andre ord, om der i det enkelte selv ligger en unik perle, som man ved ihærdig selvudvikling -ofte fremhævet som personlig selvudvikling – kan komme på sporret af og få fat i, så man med den i hånden kan realisere sin  inderste bestemmelse og blive sig selv 100%. Hele telostankes leder i den retning, hvorfor ‘at realisere sig selv’ ikke kan betyde at blive den man er – at træde i eksistens og overtage ansvaret for det selv, man er og ser. ….der må være en masterplan for hver enkelt, en dunkel men vis plan…..Tankegangen letter én for den opgave at skulle tage bestik af sig selv, sådan som livet har tilvirket én so far, og derpå tage det fulde, eksistentielle ansvar for denne ramponerede, modnede identitet og bringe den videre i livet i respekt for det, der var og er”. s. 67

Dr. Phil “Find dit autentiske selv. Skab dit liv ud fra din inderste kerne.” “…ethvert subjektivt ‘mærkeri’ er den sande og egentlige vej til det sande selv.” s. 67.

“Tænk hvis det var rigtigt og ikke bare en kåd romantisk idé om den eneste ene, en højere mening, en gudsbenådet skæbne tilmålt mit lille, unikke jeg!….med et slag ville alt være reduceret til prædestination, om en lykkeligt indskrevet i et univers af prædestineret harmoni. Alligevel elsker vi tanken, den giver ro i sjælen; ligesom vi elsker tanken om, at arv betyder mere end miljø, for så er alt da ikke tilfældigheder, endsige noget jeg har ansvaret for.”

Den gamle 68 betydning af ‘at realisere sig selv’ s. 68)Prøve grænser af, komme ud, hvor man ikke kan bunde, bryde med autoriteter osv.

“Det såkaldt frigjorte selv er således et selv, der i al sin selviske udfoldelse og bekymrende tagen-for-sig af retterne anser sig selv for at være i gang med at realisere sig selv. Det er snarere at forbruge sig selv (og andre), sælge fra af integritet, eksperimentere identiteten af led og kaste selvet ud i et uendeligt ophørsudsalg.” (s.69)

I betydningen at bruge sig selv, tage del i det fælles liv, at virke med sit selv og sin person i arbejde og kærlighed. (Maslow : selvaktualisering).

“Der skal således et skabende moment, en særlig lidenskab, nærmest et selvforglemmende engagement til, for at selvvirksomhed kan få karakter af selvrealisation og ikke blot funkler ved sin selvoptagethed.”

“Når glansen således et gået af det oppustede udtryk ´at realisere sig selv’, bliver der en anderledes beskeden, men regulær betydning tilbage, som endda kan gå i  spand med den eksistentielle ambition: at styre sig selv, at lede sig selv, at magte sig selv. Da er selvet ikke længere at betragte som en indfoldet orden der skal foldes ud og lægges frem – ikke et telt der skal slås op – men som en fyldende, foreløbig identitet, som skal tage vare på sig selv for at blive eller forblive sig selv. Nietzsches Zarathustra taler om at “være jorden tro”…- holde sig til livet og ikke sværme for det himmelske bagefter – og man kan sige, at enhver form for selv-forvaltning, som også vil gøre fordring på at være eksistentiel, må starte med at være selvet tro eller tro mod sit selv” s. 71.

Kend dig selv!

 

“Kend dig selv”

Gnothi seauton (græsk: kend dig selv). Sokrates gjorde i slutningen af 400-tallet fvt. indskriften til kendetegnet på sin filosofi.Udtrykket får en lidt ny betydning. Tidligere gik formaningen ud på, at man skulle kende sin underordnede plads i forhold til de olympiske guder og samtidig stolt vedkende sig de evner, man nu faktisk havde.(Arete: dyder) Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, men man skal heller ikke lade det overstråle gudernes, for så er man hovmodig. (Hybris).

Hos sokrates får betydningen en drejning i retning af refleksion og selvkritik. At kunne tage bestik af, hvad man rent faktisk ved om sig selv- og af hvad man ikke ved. (Peter Thielst. At realisere sig selv – kritik af et omsiggribende selvbedrag. 2005, s.23 ff.

“Kend dig selv”, eller som det mere præcise udtryk var. “husk at drage etisk omsorg for sig selv.”, som der stod over porten til templet i Delphi, var et udtryk for, at man skulle drage omsorg for, at man kendte det sted, hvorfra verden åbnede sig for en, dvs, at man så at sige skulle være tro mod den måde, hvorpå fænomenerne viste sig for en her og nu og ikke via andres opfattelser og forforståelser.” Finn Thorbjørn Hansen. At stå i det åbne. 2008, s.81.

“Kend dig selv”

Gnothi seauton (græsk: kend dig selv). Sokrates gjorde i slutningen af 400-tallet fvt. indskriften til kendetegnet på sin filosofi.Udtrykket får en lidt ny betydning. Tidligere gik formaningen ud på, at man skulle kende sin underordnede plads i forhold til de olympiske guder og samtidig stolt vedkende sig de evner, man nu faktisk havde.(Arete: dyder) Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, men man skal heller ikke lade det overstråle gudernes, for så er man hovmodig. (Hybris).

Hos sokrates får betydningen en drejning i retning af refleksion og selvkritik. At kunne tage bestik af, hvad man rent faktisk ved om sig selv- og af hvad man ikke ved. (Peter Thielst. At realisere sig selv – kritik af et omsiggribende selvbedrag. 2005, s.23 ff.

“Kend dig selv”, eller som det mere præcise udtryk var. “husk at drage etisk omsorg for sig selv.”, som der stod over porten til templet i Delphi, var et udtryk for, at man skulle drage omsorg for, at man kendte det sted, hvorfra verden åbnede sig for en, dvs, at man så at sige skulle være tro mod den måde, hvorpå fænomenerne viste sig for en her og nu og ikke via andres opfattelser og forforståelser.” Finn Thorbjørn Hansen. At stå i det åbne. 2008, s.81.

Selvværd – Ole Warming 1995

Selvværd nævnes ofte i forbindelse med pædagogisk arbejde, men hvad er selvværd og hvordan kan vi fremme det i skolen? Det er som med alle andre pædagogiske spørgsmål vanskeligt at give et udtømmende svar på det. Her er et notat fra bogen Selvværd og selvværdsudvikling af Ole Warming (1995).  Han har bl.a. undersøgt, hvad eleverne mener krænker dem, og det kunne være spændende at undersøge om det stadig forholder sig sådan.

(NB: Der er kommet en del nyere litteratur om anerkendelse og relationer, der giver lidt andre vinkler på spørgsmålet om udviklingen af selvværd. En af de helt store inspirationskilder er Axel Honneth. )

Hvad er Selvværd?

(Ole Warming “Selvværd og selvværdsudvikling” 1995)

 

Selvopfattelse/selvbillede: Opfattelse af holdninger, viden og føleleser over for sig selv, dvs. den subjektive oplevelse af sig selv, sin kunnen, sine handlinger og sine relationer til andre m.v.

Selvopfattelse læres ved menneskets samspil med nærmiljøet.

Selvfølelse: Følelsen af at eksistere og at være virkelig. At have kontakt med sine egne følelser og behov, dvs. at kunne føle og opleve sig selv.

Forbundet med evnen til at kunne handle spontant, dvs. ud fra sine følelser og med ægthed og autencitet.

Selvvurdering: Vuderingen af sine egne egenskaber, præstationer og sociale fremtræden m.v. i relation til oplevede krav og forvetninger fra omgivelserne.

Kan foregå som bedømmelse af sig selv ved hjælp af en selvvurderings­skala.

Selvhævdelse: Stræben efter at gøre sig gældende i egne og andres øjne, efter at blive påskønnet af andre og efter at føle sig overlegen i forhold til andre.

Selvtillid: Tillid og tiltro til egen duelighed og kompetence, oplevelsen af at være god til noget, at kunne magte opgaver og udfordringer, som man stilles overfor.

Udvikles  gennem andres anerkendelse, bekræftelse og værdsættelse af initiativer og selvstændighedsstræben. Stærk ydre kontrol og discipli­nering hæmmer udviklingen af selvtillid.

Selvagtelse/selvrespekt: Agtelsen for sig selv og overbevisning om sit eget værd som menneske og personlighed.

Selvværd/selvværdsfølelse: Følelsen og oplevelsen af at være værdsat som den man er og at have ret til at være den, man er.

Udvikles gennem andres ubetingede værdsættelse af personen, således som denne er – i modsætning til den betingede værdsæt­telse.

Tab af selvværd på grund af psykiske krænkelser

En lille undersøgelse fra 1992: “Giv en beskrivelse af det værste, der nogensinde er sket dig i skolen, og som blev foretaget af en lærer, eller en anden voksen…”

 124 efterskoleelever svarede på spørgsmålet og huskede i alt 736 episoder af krænkende og ydmygende art.

 Tendensen kunne sammenfattes i seks punkter:

  • Beskyldningen for noget, som eleven ikke havde gjort
  • En lærers lyven om eleven, fx som uretfærdige beskyld­ninger
  • Fysiske overgreb, fx lærer der smider kridt m.v.
  • At blive hængt ud af lærer i klassens påsyn og -hør
  • Kommen til kort i faglige situationer
  • Lærers overdrevne reaktioner på elevs mindre brud på god tone og opførsel

 

Hvordan biddrage til udviklingen af selvværd?

 Involvering

  • Accept/værdsættelse – betingelsesløs

 

  • Succesoplevelser. (Nedtone svage sider)

 

  • Anerkendelse og bekræftelse fra andre

 

  • Udgangspunkt i elevens interesser

 

  • Medbestemmelse

 

  • Feedback – positivt. Især på selvstændighedsstræ­ben

 

  • Ansvar – at være ansvarlig for noget og kunne mag­te det

(Projektarbejde: Problem – undersøgelse – produkt)

 

            Selvværd: Undersøgelser

1) Minnesota 1978. 26 elever (1.-5. klasse) med indlærings­vanskeligheder sammenlignedes med 26 elever (1. – 5.klasse) uden ind­læringsvanskeligheder.

Resultatet: En konstatering af, at de elever, der havde ind­læringsvanskeligheder, havde en betydeligt lavere selvværds­følese.

(Ole Warming “Selvværd og selvværdsudvikling” 1995)

2) En anden undersøgelse påviste, at der på 9. /10. klassetrin, ikke var nogen statistisk sammenhæng mellem selvværdsfølel­se og indlæringsvanskeligheder.

“Denne forskel er interessant, fordi den afspejler, at temaet selvværdsfølelse også hænger sammen med en lang række andre faktorer. I denne forbindelse kan forskellen forklares med, at elever med stigende alder får større muligheder for at finde områder, hvor de kan klare sig og dermed skubbe de svage skolepræstationer i baggrunden”

(Ole Warming “Selvværd og selvværdsudvikling” 1995, s. 56)

Behovet om anerkendelse. Axel Honneth

AXEL HONNETH – BEHOVET FOR OG KAMPEN OM ANERKENDELSE.

Citaterne her er fra bogen Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2006.

Mennesket har brug for anerkendelse for at blive fuldt udviklet. ”Menneskelige subjekter opnår nemlig kun et intakt selvforhold i kraft af at se sig selv bekræftet eller anerkendt på grund af værdien af bestemte egenskaber og rettigheder…”

Anerkendelse sker indenfor tre sfærer. A)privatsfæren (familien og venskabet); b)den retslige sfære; og c) den solidariske sfære som dækker kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber.

1.        Kærligheden udløser forudsætninger for subjektets fundamentale selvtillid.

2.        Den almene agtelse, der er givet i form af rettigheder udløser selvagtelse som borger.

3.        Fælles værdier og normer udløser selvværdsættelsen.S.15, Behovet for anerkendelse.

Anerkendelse inden for de tre sfærer følges af tre former for forhold til sig selv (praktiske selvforhold).

A)        …m.h.t. det første trin i et praktisk selvforhold bliver den enkelte anerkendt som et individ, hvis trang og ønsker er af enestående værdi for en anden person…denne typer anerkendelse har karakter af en følelsesbetonet kontakt…”omsorg” eller ”kærlighed”…

B)         …mht det andet trin i dets praktiske selvforhold, så bliver den enkelte anerkendt som en person, der besidder den samme moralske tilregnelighed som alle andre mennesker…har karakter af en universel ligebehandling…

C)        …m.h.t. det tredje trin i dets praktiske selvforhold, så bliver den enkelte endelig anerkendt som en person, hvis evner er af grundlæggende værdi for et konkret fællesskab…”solidaritet” …den betingede… omsorg for andres velfærd m.h.p. vores fælles mål.”

Honneth, Behovet for anerkendelse, s. 92 f.

SAMMENHÆNGEN MELLEM MORAL OG ANERKENDELSE

”Når der i dag…knyttes an til begrebet om ”anerkendelse” med det formål at udarbejde en opfattelse af moralen, så er udgangspunktet mest en analyse af moralske krænkelser…(s. 83 f.)

”De moralske krænkelsers egenart består i høj grad fratagelsen eller i nægtelsen af anerkendelse.” s.85

Moralske krænkelser….

a)        At berøve ”en person den sikkerhed at kunne råde over sit fysiske velfærd.”  beskadiger ”tilliden til den værdi, som ens egen trang nyder i alle andres øjne.” (Eksempler: fysisk mishandling, tortur, voldtægt)

b)        At ”foragte personernes moralske tilregnelighed”   beskadigelse af den selvagtelse, som vi opnår ved, at andre personer anerkender værdien af den måde, vi udformer domme på.” s.88 (Eksempler: fra vildledning, bedrag til retlig diskriminering)

c)        At nægte personer anerkendelse for deres evner  beskadigelse af ”følelsen af at have social betydning inden for et konkret fællesskab.” s. 89 (Eksempler: Fra at hilse til at stigmatisere)

”Hvis det er rigtigt, at de moralske krænkelsers kerne består i nægtelsen af anerkendelse, så er den formodning omvendt nærliggende, at moralske holdninger har noget at gøre med udøvelsen af anerkendelse.” s. 89.

ANERKENDELSENS ERKENDELSESTEORI

Anerkendelse og erkendelse hænger tæt sammen. Hvis ikke man bliver set, så bliver man ifølge Honneth usynlig

Det er imidlertid ikke nok blot at se – registrere den anden: ”Anerkendelse er faktisk ikke den ekspressive bekendtgørelse af den kognitive identifikation af et menneske, men udtryk for en vurderende erfaring, hvori personens værdi er givet ”direkte”:” s. 116.

”I det anerkendende subjekt fuldbyrdes der en decentrering, fordi det indrømmer et andet subjekt en værdi, som en kilde til legitime fordringer, der skader ens egenkærlighed. ”Bekræftelsen”… vil altså sige, at man udstyrer adressaten med den moralske autoritet til at råde over ens egen person, for så vidt som man selv anser sig som forpligtet til at udføre eller undlade bestemte typer handlinger…..” s.112

”I anerkendelsens ekspressive kropshandlinger kommer det frem, at et subjekt faktisk allerede har fuldbyrdet en begrænsning af sit egocentriske perspektiv, med det formål at være retfærdig over for den anden persons værd som et intelligibibelt væsen ( antagelsen om at mennesket må fuldbyrde sit liv i kraft af en rationel selvbestemmelse).” Min parentes.  s.114

Hvor f…. er selvet?

Kend dig selv, selvrealisering, selvdannelse og jeg skal komme efter dig. Det gælder først og fremmest om at være sig selv, vi skal finde ind til os selv, vi skal realisere os selv osv. Men hvad er selvet, og hvor pokker  er det?   

“sig mig hvor jeg skal lede,

sig mig hvor langt jeg skal gå

og jeg skal sige hvis jeg finder

ind til dig (mig) igen.”

Skal man ”forlade sig selv, for at kende (finde) sig selv”, som f.eks. Gadamer siger, eller skal man søge ind i sig selv, som vi ser det mindfulness tænkningen? Eller skal vi lede begge steder, og dog først og fremmest i vores væren – det vi er. Eller finder vi selvet i det vi gør, i vores intentionalitet – vi er nogen, der gør noget, og det er det, vi er? Eller måske snarere i vores fortællinger og relationer? Hvordan hjælper vi børnene med at blive sig selv? Hvad synes du selv?  Jeg er forvirret….hvor f…..er selvet?

Er Selvet en identitetspol? (Kants bud). ”Selvet som et identitetsprincip, der er hævet over og adskilt fra strømmen af vekslende oplevelser, og som af samme grund netop kan strukturere bevidsthedsstrømmen og give den enhed og sammenhæng”. Dan Zahavi, 2002, s. 20. I: Berthelsen, 2002)  Vi kan slutte os til dets eksistens, men det kan ikke selv erfares.

Er selvet en narrativ konstruktion? (Et hermeneutisk bud).  En uafsluttet proces. Vores fortællinger?  ”Det er først og fremmest gennem vore fortællinger, vi konstruere en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling.” Bruner 1998: 43

Er selvet en oplevelsesmæssig dimension? (Fænomenologisk bud).

At man er bevidst om en oplevelse ”i dens første-personlige givethedsmodeus.” Zahavi, 2002, s.22. Noget jeg oplever ”indefra”, det der gør, at jeg kan sige, at det er min oplevelse. Oplevelsens ”minhed”.

”Oplevelsernes første-personlige givethed (og dermed kerneselvet) skal ikke betragtes som et resultat af en succesfuld selv-identifikation, højere ordens repræsentation, refleksion, intern monitorering eller introspektion, men må derimod betragtes som en iboende kvalitet ved oplevelserne.” (Frank 1986, 34,61 I: Zahavi 2002.)

Er selvet vores relationer? (Gergen) (Som de f.eks. kommer til udtryk i vores fortællinger. Jeg er far, fordi jeg har en datter og to sønner, lærer fordi jeg har elever osv.

Er selvet vores interaktioner? (Mead) Formet af de sociale samspil, vi har været en del af? Jeg er mig, fordi jeg er blevet set på, i en bestemt historisk, social og kulturel sammenhæng.

Er selvet vores forbundethed og intentionalitet? (Berthelsen) Det vi gør, fordi vi er nogen, fordi vi er rettet intentionelt mod og af verden.

Er selvet et forhold, der forholder sig til et forhold? (Kierkegaard) Vores Åndelige bestemmelse, der via angsten vågner i os, så vi forholder os til vores liv?

Er selvet en bipolær struktur (Kohut). Et selv der er udspændt mellem en grandios og en idealiserende pol, der skaber en rettethed, intentionalitet.  Elsk mig som den jeg er, og vis mig hvad jeg kan blive.  Søg både ud og ind.

Er selvet i kroppen (Bioeksistentielt bud). Noget jeg kan komme i kontakt med, ved at mærke efter i min krop, mit hjerteslag, mine muskelspændinger, min vejrtrækning osv.?

Er selvet noget vi modtager, når vi vælger os selv? (Kiekegaard)

“Når da alt bliver stille omkring én, højtideligt som en stjerneklar nat, når sjælen bliver ene i den hele verden, da viser der sig ligeoverfor den ikke et udmærket menneske, men den evige magt selv, da skiller himlen sig ligesom ad, og jeget vælger sig selv….da modtager personligheden det ridderslag, der adler den for evigheden. Han bliver ikke en anden, end han var før, men han bliver sig selv; bevidstheden slutter sig sammen, og han er sig selv.

Som en arving, om han end var arving til alverdens skatte, dog ikke ejer dem, før han er blevet myndig, således er selv sen rigeste personlighed intet, før han har valgt sig selv, og på den anden side er selv, hvad man måtte kalde den fattigste personlighed, alt, når han har valgt sig selv; thi det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv; og dette kan ethvert menneske, når han vil det.” S. Kierkegaard.

Er selvet en opgave? Er vi dybest set først os selv, når vi finder den rette hylde? Når vi modtager den opgave, som livet kalder os til?

Pyh, måske er det tid til at citere Umberto Eco. “Måske er det dens pligt, der elsker menneskene, at få sandheden til at le, eller rettere at le af sandheden. Måske ligger den egentlig sandhed i ikke at have unødig stræben efter sandheden.”

Måske er vi her ved det inkommensurable, det uindhentelige….der kommer til os, når vi lader stemmerne fra væren tale til os.  Jeg tror, at jeg vil gå en tur…komme lidt til mig selv 🙂

Berthelsen, Preben m.fl . red. Klim 2002. Vinkler på selvet. Fremragende bog.

Bruner, Jerome. Uddannelseskulturen. 1998.

Thielst, Peter. At realisere sig selv. Kritik af et omsiggribende selvbedrag

DET lille FORLAG 2005

En helt igennem nødvendig bog som en kritisk modvægt til de forfaldsformer der også findes i selvrealiseringen.  Vi får en historisk redegørelse for “kend dig selv” tanken, og en velplaceret kritik af den selvfede søgen helt ind i sindet i en kredsen om sin egen navle, og af de mange åndelige skumfiduser, der findes i de hurtige selvhjælpsbøger. Dannelse sker ikke gennem lynkurser og smarte coaching fif – det sker gennem fordybelse i livet. Den længste vej er den korteste, som ved mange andre vigtige forhold i livet.

Nyt på bloggen uge 2

(Nogle eksempler på det nye på bloggen uge 2)

Aristoteles (Praksisbegreber og vidensformer):

https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/aristoteles-poiesis-og-praxis/

Bourdieu: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/bourdieus-teori-om-praktikken/

Habermas;

https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/habermas-et-modstykke-til-instrumentalismen/

Afhandling om demokratisk dannelse i histotiske perspektiv:

https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/den-officielle-taenkning-om-demokratisk-dannelse-2004/

Om kompetencebegrebet:

https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/hvad-er-kompetence-fra-speciale/

Om mesterlærer:

https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/mesterlaerer-praksisteori/

Om pædagogik mellem æstetik og instrumentalisme:

https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/mesterlaerer-praksisteori/

Om erfaringstyranni:

https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/erfaringstyranni/

Jerome Bruner. Et par citater og gennemgang af teserne i hovedværket Uddannelseskulturen fra 1998:

https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/citater-fra-kulturens-skatkammer/jerome-bruner-citater-gennemgang-af-teser/